Garnnøglefestival

Vel ankommet til Sønderho havde vi måske nok brugt mere tid end godt var på snak og hygge, så tiden til at se på strik begyndte at løbe fra os.

Vi fandt kroen, satte kufferterne og begav os mod forsamlingshus og gymnastiksal. Strikkedamerne, der deltog i festivalen, kunne ofte let genkendes, for langt de fleste flashede de flotteste, smukkeste, og mest spændende strikmodeller. Som en dame vi mødte i bussen på vej hjem sagde: Jeg har ingen ansigter set, for jeg har gået og kigget på alle andres bluser og tasker og andet spændende tilbehør :)

Vi startede i forsamlingshuset, hvor vi kiggede langt efter modellerne fra Geilsk, først søndag formiddag kom vi tilbage og kiggede lidt ekstra, og måtte også lige prøve en model eller to. I den forbindelse gik det op for mig at Topstykke, jeg ellers har set forelsket på flere gange, slet ikke er mig, mens Rundstykke pludselig blev langt mere interessant end jeg troede. Overslynglen så jeg desværre ingen færdig model af, den er jeg nemlig også ganske interesseret i.

Sabine Bucko, der malede med strik, kiggede vi også langt efter, når ikke vi befamlede det ene lækre garn efter det andet.

Jeg havde overvejet om det var her, jeg skulle investere i et sæt knitpicks, men Bindestuens sidste sæt var afsat, så det blev ikke her, det blev købt ind.

Vi fortsatte mod skolen og gymnastiksalen, hvor vi lige udenfor stødte på Anne og Marianne. Det var hyggeligt lige at hilse på, før vi gik i hver sin retning.

I skolens gymnaskitsal var der noget mere spræl end i forsamlingshuset. Lige inden for døren blev vi mødt af de fedeste tasker lavet af lange strikkede tømmer, nogen filtede – nogen ikke. Hos Gavstrik mødte jeg en tidligere medstuderene fra seminariet, hun gik et hold over mig, og kunne kende mig. Jeg ser som regel ingenting, men så kunne vi grine over det.

Hos Lotte Kjær forelskede Nina sig i et halssmykke, der både varmer og pynter, men havde meget svært ved at vælge mellem de mange modeller. Det endte med at vi måtte forbi flere gange og bytte, før hun var helt tilfreds og Lotte grinede og pegede, hver gang vi gik forbi.

Mens Nina endnu engang kiggede på halssmykker og overvejede bytning, stod jeg med Zauberball strømpegarn og synes det var både lækkert og smukt, men blev så frygtelig fornuftig og endte med ingenting at købe.

Nina havde hjemmefra kigget efter Karen Noes ballonkjole, og her var mulighed for at prøve og kigge en ekstra gang. Det endte med en beslutning om at den kan være den helt rigtige, men da der ikke garn i de rigtige farver, blev købet udskudt til senere.

Der skulle alligevel noget med hjem, så i sidste øjeblik inden bussen kørte os tilbage søndag formiddag, kastede vi os over Kastaniestriks minikits, fik lov selv at vælge farver og vendte hjem med materialer til kræmmerhuse til juletræet.

Vi skal til Århus i år, så jeg lovede at strikke og Nina lovede de må hænge på træet. Hjemvendt i aftes, måtte jeg lige pakke op og starte. Nu drømmer jeg om perler og små bjælder, når engang strikke og sammensyningsetapen er klaret.

Alt i alt, synes jeg det var hyggeligt, men jeg kunne godt have ønsket noget mere inspiration. Vi deltog ikke i nogen kurser, og havde egentlig heller ikke tid, men set i bakspejlet er det måske i højere grad her inspirationen skal hentes.

At årets festival blev døbt garnnøglefestival er en helt anden historie - den kommer senere :)