Årets sidste båldag

 

Årets sidste båldag blev i den grad brugt. Der var nemlig ikke kun bål i SFO-tid, men også skoletid.

Jeg havde vundet årets sidste tematorsdag, og sammen med Clara og 3.Y savede, filede og malede vi os gennem dagen. Vi nåede også at holde pauser, lege og hygge omkring bålet. Clara og en bunke tøser nåede endda forbi den netop færdiggjorte og genåbnede Netto efter pebernødder.

Vi lavede nisser, og selvom jeg var lidt i tvivl om vi kunne få hele dagen til at gå med det, blev det bestemt en succes. Børnene gik til opgaven med masser af energi, de var gode til at hjælpe hinanden og give plads, når der skulle ventes på sav, filer eller pensler. Og selvom det kan være svært at save, går de på med krum hals, og tager gerne mod gode råd, der gør det nemmere at fordele kræfterne. 

Alle fik vistnok lavet to nisser, og flere nåede op på fire. Nogen glemte deres nisser, da dagen sluttede og de mest forfrosne så frem til at kunne komme inden døre. Jeg har samlet dem sammen og går en tur omkring klassen i morgen, ønsker god jul og får de sidste nisser tilbage til rette ejermænd.

Da skoletiden var forbi blev det tid til Klubben, til ristede skumfiduser og varm kakao over bål. Gløderne var perfekte og selv en hel del af de børn, der havde brugt hele dagen ude, var at lokke ud til hyggen ved bålet.

Normalt lukker vi Hobby, når vi har bål. I dag stod lidt for mange børn, der pludselig er kommet i tanke om julegaver, så Henrik overtog bålet, Louise holdt stand blandt maling og kreative børn, og jeg gik lidt til og fra. Begge dele. 

I morgen venter årets sidste rigtige arbejdsdag, inden en noget tidligere juleferie end forventet. Hjemme venter de få ting, der kan gøres hjemme. Nyhedsbrev for eksempel, det skal ud inden jul, lidt senere end normalt, men sådan er der så meget.

  

Julefarver

 

De sidste år har jeg lavet adventskalendre til min mor og min søster. Der har også sneget sig en enkelt eller to mere ind til veninder - ud over de hjemlige, hvor Emilie og jeg begaver hinanden, og skiftes til at også at sørge for Anders.

I år har jeg stået for Anders gaver. Men mere spændende er de fire kalendre, der gik til min mor, min søster og to strikkeveninder. 

 

 

Det lykkedes mig nemlig at lave fire gange fire pakker, der næsten alle er håndlavede.

Noget kan vises frem, noget glemte jeg at tage billeder af, og noget er knap så spændende. 

Noget af det spændende er garn. Og syrefarver. 

For jeg købet ikke kun et enkelt fed strømpegarn, dengang jeg købte og forsøgte med syrefarver og strømpegarn. Jeg købte tre fed. 

Det første ligger i min kasse med strømpegarn og venter på strikketid, mens de to andre med udgangspunkt i jul, blev vendt i farve og til dels endte som jeg havde håbet.

Der er ingen tvivl om, at jeg er mere hjemme blandt grøn end rød. Måske var det derfor at det første, meget grønne nøgle, føltes mere intuitivt at farve end de to næste. Her skulle jeg tænke over tingene og måtte også sande, at de røde farver jeg har fået fat på, måske ikke er helt den røde, jeg havde håbet.

 

 

Samtidig er det uden tvivl en proces at lære noget om mængden af farve til et givet projekt. Det betød at det første forsøg ud i julefarvet garn, blev noget lysere og mere blomsteragtigt end forventet. 

Det gør ikke noget, jeg synes det blev ret flot. Det var bare ikke der, jeg troede jeg skulle ende. På den anden side er det en del af magien ved at farve garn. 

Fed nummer to blev mørkere, mere grønt og mere julet. Jeg synes også det virker mere rødt, end billerne viser.

Garnet jeg brugte er jeg lidt i tvivl om. Jeg har endnu ikke strikket af mit, og ved derfor ikke hvordan det virker i brug. Jeg synes det var lidt kradst, da jeg købte det, men blev forsikret om blødhed efter vask. Jeg er ikke overbevist.

 

 

Jeg er ikke færdig med at farve garn. Det bliver ikke lige nu jeg fortsætter, men - ikke at jeg ikke vidste det - farvning er ikke kun noget med at afprøve farverne, det handler i høj grad også om garnet.

Jeg har ingen planer om at kunne reproducere en farve, og måler derfor heller ikke op, så noget kan gentages. Lige nu er det så meget mere spændende at se hvad der sker og gøre hvad der lige falder for. 

 

At jeg kan vise det frem nu, betyder at modtagerne har pakket op. 

Jeg venter spændt på at se, hvordan det ser ud strikket op.

Verdensmål som advent - Uge 3

 

Mens tiden går sin gang, havde jeg endnu en gang fat i den store stige og pyntede i forhallen. Nu flyver der ikke kun fredelige duer rundt mellem vasketøjet - også en flok brunkagemænd i forskellig størrelse har fundet vej.

Og jeg kan konstatere at det ikke kun er strik, der er hårdt for håndled. Mine håndled har i hvert fald ikke godt af at klippe for meget. 

Bestemt ikke knap hundrede kagemænd i flere størrelser.

Der er hermed dømt påpasselighed ud i strik den kommende tid. 

Æv!

I dag tog vi fat på verdensmål nummer 3 - Sundhed og trivsel. Ideerne har været mange og spændte fra at fylde juletræerne med broccoli og emoji's til at ende ved brunkagemænd med mange følelser. 

Jeg lavede dem i tre versioner - de små til at hænge på træerne, de større omkranset af en stjerne til toppen og de store, der nu kravler rundt på modellen af skolen og væggen bag.

 

 

 Anne Mette skriver:

Vi pakker nu 3. mandag i advent-kalendergaven ud. Pakken indeholder sundhed og trivsel. Her sniger vi os uden om delmål 3.3 ”Bekæmp smitsomme sygdomme” og går direkte videre til delmål 3.4 ”Red flere fra at dø af ikkesmitsomme sygdomme, og styrk mental sundhed”. For i denne fredstid ønsker vi alle en rolig, styrkende jul for krop og sind.

En let advarsel om at holde igen med kåldolmer og rå andefedt. Samt et ønske om at hjernerne får gang i serotonin, dopamin og oxytocin produktionen.

 

 

Igen krydrer hun med ideoplæg til undervisning. Det være sig brunkagebagning efter den medfølgende opskrift, matematik med Hr Skæg eller Natur og teknik for de store, når de skal bygge en bedre verden. 

Det har været en sjov proces, og selvom der stadig mangler en uge, er jeg ikke sikker på jeg kommer i hus. Med juleferie fra på fredag falder den sidste uge til til jorden, og snakken går derfor på at fortsætte i januar, hvilket giver noget mere tid til de fremtidige installationer og samspil af gode ideer. 

Ideen til næste uge ligger som sådan klar. Jeg er bare stadig lidt i tvivl om hvordan jeg griber den an.

 

Masker på en søndag - Uge 50

 

Ugen kort:

• Jeg føler mig efterhånden hjemme i Teams.
• Planer for socialt arbejde er lagt.
• De store blev sendt hjem, og jeg fik fornøjelsen af min gamle 6. klasse i idræt på sidstedagen.
• Idræt var i forvejen omlagt til noget uden omklædning, så vi gik en god tur på Volden.
• Fra Volden fandt jeg grene til næste uges Håndværk og design - der står nisser på programmet.
• Torsdag var kold, men tør og nogenlunde klar, da bålet blev tændt.
• Jeg fik pyntet forhallen med anden uges advent - Bæredygtigt forbrug.
• Emilie gik amok og bagte småkager til den store guldmedalje.
• Daniel og Oscar vendte tilbage til tirsdagsspisningen. 
• Sille og Rose er stadig aflyst.
• Anders blev forsikret i fast arbejde.
• Jeg havde en god snak med en savnet veninde. 
  
• Julehygge hos Berit er udsat på ubestemt tid.
• Julefrokosten blev konverteret til julebanko via Teams. Berit og jeg hyggede, drak astii, lagde knapper på pladerne og vandt ingenting.   
• Fra Kommunal side blev det besluttet at juleferien starter fra fredag - der planlægges nu nødberedskab mandag og tirsdag inden jul. 
• De hjemmelavede julegaver er ved at være klar - der er ikke helt så mange som forventet.
• Resten af julegaverne har jeg stadig ikke styr på. 
• Jeg har sådan set heller ikke styr på julen.
  

Jeg er ikke sikker på jeg synes det var kort...

Læse:

Jeg blev færdig med Kaninjægeren. Der er nødt til at komme en efterfølger - den ender med noget af en cliffhanger. Den var god, spændende, let tilgængelig, men slutningen lidt for lang.

Jeg er startet på Den sidste gode mand af A.J. Kasinski.

Niels Bentzon er forhandler hos politiet, og trods angst rigtig god til det. Rundt i verden sker mærkelige dødsfalds, som Tommaso fra politiet i Italien samler sammen og ved mere om end andre. 

Jeg er ikke nået langt, foreløbig ligger trådene langt fra hinanden, men jeg kan læse på bagsiden at de nok skal nå sammen og læser spændt videre. 

Ikke så meget ad gangen, for helt ærlig går jeg nok lidt for sent i seng for øjeblikket - og læser derfor mindre inden jeg føler mig klar til at sove...

Strikke:

Jeg kan se enden på Slipstravaganza, årets sjal fra Westknit. det bliver stort, jeg er løbet tør for garn og har tilsat en lilla. Det synes jeg faktisk er ret godt. 

Planen er at strikke endnu to farvede striber inden afluk. Jeg har ide om at det er der garn nok til. Eller jeg håber. 

Det betyder fjorten pinde mere med over nihundrede masker inden en iCord-afluk.

Planen er stadig mindst to pinde om ugen. Jeg sprang over sidste uge, men har klaret seks pinde denne uge. Det tager lang tid at komme fra den ene ende af pinden til den anden. Men jeg er ret sikker på at det bliver godt.

Og så gider jeg godt.

Samtidig har jeg ikke travlt. Jeg når det, når jeg når det! 

Lyserød, bling bling og tyl

 

Dengang Emilie var lille, syede jeg et hav af prinsessekjoler fyldt med tyl, perler og store skørter.

De blev brugt, de blev slidt op og det var fuldstændig lige meget om der var fest, om dagens program hed børnehave eller vi skulle en tur i Zoologisk Have - de var på. Og hun fik lov. 

 

 

 

Langt de fleste af kjolerne var fri fantasi. Jeg lavede et grundmønster, som kunne varieres i det uendelige og som gav plads til at vokse. Ind imellem syede jeg mere fastlagte kjoler med udgangspunkt i noget der fandtes - eller mest Disneyfigurer. Men kjolerne af fri fantasi var dem, der blev mest brugt, og som huskes bedst.

 

 

 

Nu er det Roses tur, jeg har fundet mønstret frem igen og med udgangspunkt i Luft-prinsesse-kjolen fra dengang Emilie var omkring fem, syr jeg noget der ligner.

Dengang først i nullerne var dunboaer i høj kurs og kunne købes i hver eneste butik med udstyr i den retning. Sådan er det ikke længere, så kanten på kronen skal der tænkes lidt over. 

På den anden side, bliver de to modeller alligevel ikke fuldstændig ens - jeg har udelukkende ladet mig inspirere af mig selv. 

 

 

Jeg er faktisk lidt spændt på resultatet, som jeg ikke er helt sikker på endnu.

Til gengæld er jeg ret sikker på, at den nok skal sprede glæde. 

Jeg er også ret sikker på at prinsessekjoler, godt kunne være et hit et stykke tid frem... Og med det behøver jeg ikke tænke alt for meget over gaver de kommende år. Det være sig fødselsdag eller jul.

Bål midt i kulden

 

Det er ikke mange gange vi har aflyst bål, de sidste gange har vi dog nøjedes med skumfiduser, som ikke tager så lang tid, ikke holder så længe på børnene, men som til gengæld gør det muligt at få flere hold igennem i løbet af den tilgængelige tid - når hold er klasseopdelinger, og regler skal overholdes.

 

 

I dag var ingen undtagelse. En hel del børn nåede at riste det tildelte antal skumfiduser, en hel del børn opnåede klistrede fingre og bløde, knasende sukkerbomber mellem to kiks. 

Det var hyggeligt, det var koldt og tæpperne, som vi fandt på skolens depot, og som sikkert aldrig bliver pæne tæpper igen, er gode som varme på kolde bænke. 

Selvom jeg både var udstyret med varm the mod kulden, og strikketøj til pauserne mellem de fremmødte børn, var der oftere kold the i koppen end varm, og jeg nåede vist ikke meget mere end fem omgange på den medbragte strømpe. 

Det er vist mest af alt gode tegn. 

 

 

Det var glade børn, der på skift kom forbi bålet, ikke havde tid til at vente på de gode gløder, men som hovedregel mener flammer er fantastiske og for nogens vedkommende, faktisk påstår at skumfiduser smager bedst, når de er lidt brændt.

Jeg er ikke overbevist, og er sådan set heller ikke tilhænger af skumfiduser. Men bål er jeg tilhænger af - trods duft og hvad der ellers følger med. Men når gløderne så til slut er helt perfekte, kan jeg alligevel ikke frasige mig lysten til at fremtrylle en helt perfekt oppustet, klistret og knasende brun fidus - det er først når jeg har spist den, jeg fortryder.

 

 

Når jeg kommer hjem, duftende af bål, bliver jeg modtaget af en kæreste, der synes det er jordens bedste duft. Og som nogen gange bliver en lille smule trist, når jeg smider alle kludene og går i bad.

For torsdag er ikke kun båldag. Torsdag er også badedag.

 

Kan man sove en hund ihjel?

 

Det er fem år siden jeg hæklede en hund til Anders. 

For at være helt ærlig, havde han den ikke længe, for selvom den sover i samme seng som os begge, viste den sig hurtigt at være perfekt at have under armen, når jeg ligger på siden og sover. 

Min arm vel at mærke, og så var der ikke meget Anders' over den.

Somme tider må hunden vige pladsen for Anders, men den sniger sig som regel ind i løbet af natten, for jeg ligger bare så meget bedre med støtte mellem armene. 

 

 

I løbet af det sidste halve år, har jeg lappet på den af et par gange. Ørerne var ved at falde af og der opstod huller rundt om. Men det virker lidt som om, der kommer flere huller, jo mere jeg lapper. 

Den er vasket flere gange i løbet af årene, den er falmet, den ser efterhånden en smule kuldslået ud, men den er stadig fantastisk at sove med. 

Derfor brugte jeg et par aftener i sidste uge og fik sat endnu en håndfuld lapper på udvalgte steder.

 

 

Nu er jeg spændt på hvor længe den holder.

Verdensmål som advent - Uge 2

 

Efter et par uger med aflysninger - situationen taget i betragtning - vendte Oscar og Daniel tilbage til aften.

Barnet var veloplagt, og et par uger uden at ses har ikke gjort den store forskel. Farmorhjertet blomstrede en smule, da Daniel kunne fortælle, at barnet er begyndt at snakke om at ville hjem til farmor, hver eneste gang han finder sine forældre dumme. 

Der blev spist - det er vildt så mange ris, der kan være i så lille et barn - der blev leget, der blev spillet bold, der blev kigget billeder og babuskadamerne er stadig sjove.

Jeg tænker han sover de uskyldiges søvn nu.

 

I går startede jeg tidligt. Sidste uges arbejde med verdensmål i adventsform var klar til ophæng. Denne uge handler det om Verdensmål nummer 12 - Forsvarligt forbrug og produktion. 

Ret hurtigt dukkede tanken om T-shirts med logoer og symboler op, Anne Mette greb ideen og kom med gode ideer. Bæredygtigt forbrug handler ikke kun om T-shirts, men de virker godt til at synliggøre projektet.

 

 

Anne Mette skriver:

 

Hvad ønsker du dig i år? Og hvor kommer det fra? På Tinderhøj er kredsløb også et af kodeordene, når vi skal beskrive Grøn Skole. Fra molekyler til cykler; ting kommer et sted fra og føres videre i et kredsløb, intet står stille. Hvert år er der 1,5 tons stof, der går gennem dig. Du ånder, spiser, sveder, lever. Nyd det og gør det godt for dig og verden omkring dig.

Du kan klappe dig på skulderen ved delmål 12.8 ”Giv alle mennesker viden og forståelse for at kunne leve bæredygtigt”, velvidende at du laver undervisningsforløb, der taler ind i elevernes forståelse for at kunne træffe b(l)æredygtige valg.

Igen er der undervisningsideer der både handler om at lege sig til viden i indskolingen eller spise sig gennem hele verden i de højere klasser.

Der er ingen tvivl om, at det tager tid, og de mange pap-T-Shirts med tegnede logoer, tog muligvis lidt længere tid, end jeg havde regnet med - der blev taget en del aftner i brug. Men resultatet blev supergodt, og det var sjovt nok til at jeg gider blive ved.

 

 

Og selvom de store elever og en stor del af lærerne ikke skal være på skolen resten af året, fortsætter vi. Både fordi det hygger, vi er gået i gang og vi skal stadig kan dele virtuelt, når det hele er sat op.

Næste uges ideoplæg er mere eller mindre klart. Det er efterhånden blevet en meget lang tråd af mere eller mindre vilde ideer, der løber mellem tre damer, der dels består af en nedlagt hjemsendt lærer, en delvist hjemmearbejdende grøn dame og en pædagog, der veksler mellem undervisning, arbejdsmiljø og fritid sammen med de tilbageblevne børn.