Masker på en søndag - Uge 10

 

Ugen kort:

• Min computer døde, jeg var uden et par dage, før jeg fik fat i IT-gutten på skolen og fik en ny. Han sagde det ikke var min skyld, og de ind imellem ikke kan mere. Jeg synes det ville være sjovere hvis jeg havde slidt den op.
• Til maj begynder alle de nye små kommende skolebørn i SFO. Det betyder rokade på hele skolen, klasser skal flytte og 2. klaserne flytter over til os, og begynder i Klub. For at lette overgangen får de kommende små klubbørn lov at komme på besøg en gang om ugen i månederne op til overgangen. I år har vi besluttet at de i første omgang kommer en klasse ad gangen, inden de bliver sluppet løs, og kan komme hvis de vil. 
• Jeg legede med LEGO, Minecraft Education og samarbejde med begge 4. klasser. de synes det var sjovt, og vil gerne prøve igen.
  
• Oscar bagte kage, spiste pasta og var mest til at sidde i sofaen og se tegnefilm i selskab med os andre.
• Den lokale BUPLforening holdt medlemsmøde med en ret fantastisk oplægsholder. Jeg nåede at ærgre mig over ikke at have tænkt tanken at tage den hjemlige pædagogstuderende under armen. Jeg købte i stedet oplægsholderens bog, og Emilie har taget hul på den. 
• Vi har talt konflikttrapper og reflektion.
• Vi bagte fladbrød over bål. Det var superhyggeligt, vejret var skønt og børnene synes de smagte godt.
• Personalelørdagen, som har været udskudt af et par gange blev endelig til noget. Det var skønt at være sammen, at sætte det sociale i højsædet og  have en hel dag sammen med skønne kolleger uden alt for meget fagligt. I stedet talte vi arbejdsglæde, vi legede, opdagede, dansede og sang.  Jeg var færdig, da jeg nåede hjem.
  
• Vi har længe arbejdet på vedtægter til en personaleforening. Jeg har følt mig lidt alene om arbejdet, og da nye ideer begyndte at vælte ind i min indbakke, blev følelsen ikke mindre. Heldigvis har jeg kolleger, der mente jeg ikke skulle føle mig alene, og efter en god snak med hele personalet, er vi ved at være der.   
• Min søster havde en aftale med Amalie og brugte søndag formiddag sammen med Emilie og jeg. Det var hyggeligt.  

Læse: 

Endnu to lig er dukket op. Det ene har afgjort betydning for sagen, det andet ser ud til at høre til et helt andet sted. Men mon ikke der viser sig en sammenhæng, Sådan plejer det at være i en krimi. 

Samtidig med opklaringen, folder hovedpersonernes private liv sig ud i baggrunden. Liv der ikke fortælles om i dagligdagen, men så afgjort fylder en hel del.

Strikke:

Efter to restetrøjer til Oscar, har jeg slået op til en lyserød af slagsen. Jeg har kombineret med et fint lille mønster, der er hårdt for håndleddene og derfor går det ikke så stærkt. 

Det gør ikke noget. Den skal nok blive færdig.

Jeg har taget udgangspunkt i Svens Yndlingssweater af Lene Holme Samsøe, strikker en cardigan og tænker den nok skal blive god. 

 

Junk Journals

 

Jeg tror aldrig jeg for alvor bliver sådan en, der laver scrapbooking, sidder bøjet over nænsomt tegnede bullet journals eller andet i den stil. Faktisk har jeg lavet min egen version af en bullet journal, der er meget, meget simpel, uden nogen form for dekoration, men som holder styr på mine arbejdstimer og det vigtigste ugen har bragt, når jeg søndag gør den op. 

Det virker for mig.

 

Men tilbage til resterne. Louise og jeg har af flere gange snakket om det der med fordybelse, om genbrug på mange planer og et par gange om at lave bøger. Da jeg på youtube faldt over en begynderguide til hvordan sådan nogle sættes sammen, tænkte jeg at nu skulle det være. 

Inden vinterferien brugte jeg et par aftener hjemme, pappet fra den kasse vores nye håndmixer kom i, papir fra papirskuffen og de bunker jeg har af genbrugspapir, der er tænkt til papirfoldede tasker og lavede en lille bog. 

Det var faktisk sjovere end jeg havde troet. 

 

I vinterferien samlede jeg alt det flade jeg kom forbi og havde derfor en bunke billetter, brochurer, boner, theposeindpakninger, en enkelt papirpose med logo fra Kronborg og lidt andet jeg fandt herhjemme. 

Søndag aften samlede jeg det hele i løbet af et par timer, dekorerede en flok sider i bogen -  og må indrømme at det igen var sjovere end forventet og havde den med som inspiration da jeg i mandags forsøgte at værge børn på Hobby til at fordybe sig i gammelt papir, pap og lim. Jeg har med vilje ikke dekoreret hele bogen, for det var vigtigt også at kunne vise, hvordan den ser ud inden der bliver stoppet alt muligt i.

Der er flere børn end jeg havde forventet, der nu sidder og river papir ud af gamle bøger - her viste skolens kælder sig at indeholde lidt af en guldgrube af gamle skolebøger, som jeg rask væk har revet sider ud af.

 

Jeg har samlet til endnu en bog, og en ekstra, der ikke skal samles helt, men bruges til at vise de enkelte dele i processen. 

Jeg tænker at giver jeg mig selv mere tid, og laver en side ad gangen, i stedet for det hele på een gang, kan det godt gå hen og blive et sjovt minde, når jeg til sommer skal til Island og skal huske at samle flade ting. 

Masker på en søndag - Uge 9

Ugen kort:

• I hobby lykkedes det at få et par af børnene til at fordybe sig i arbejdet. Jeg vil have fordybelsen tilbage, forskning viser at vi bliver ringere og ringere til det, og specielt er vores børn ikke gode til at bruge tid. 
• Jeg oplevede noget der lignede et gennembrud, da min ene klasse formåede selv at sætte ord på noget af det, der er svært. Jeg er klar over det er et langt sejt træk, og de både skal gå forlæns og baglæns i klassetrivslen. Men det var et gennembrud, der er værd at huske. 
• Jeg mødte en gammel elev, der har besluttet at læse til pædagog, udelukkende fordi han for en del år siden gik i Cafeen, hvor Allan og jeg var de voksne, som stadig er de bedste rollemodeller han har mødt.
• Et andet klap på skulderen, var da jeg blev kontaktet af en komponist, der er i gang med at arrangere en koncert, har brug for billedeunderlægning, og gerne ville have lov att bruge et af mine. Jeg fik tilsendt sangen, det skal vises til, og jeg kan konstatere at Vesterbros Ungdomsgård ikke levede forgæves. Han fik selvfølgelig lov at bruge billedet, også af Emilie, som står midt i det hele. 
• Oscar kom til spisning efter alt for lang tid. Det samme gjorde min mor, og vi havde en hyggelig aften, hvor Emilie præsenterede Oscar for Isbilen. Han var mest interesseret i at det var en lastbil, og hvor var egentlig motoren.Han kunne også godt lide, den var fyldt med is. Eller han spiste med glæde. 
• Den første klubaften efter nedlukning, endte med kun fem tilmeldte børn. Vi lod hånt om alting, bookede en bowlingbane og spiste til aften på den lokale restaurant. De fem havde en fest.
• Kurset på Tek-X fortsætter. Denne gang lærte vi om Lego og Minecraft Education. Det var sjovt og jeg ser allerede for mig, hvordan det kan omsættes til samarbejdsøvelser.
• Inden skolelederen forsvinder til nye græsgange, gælder det om at hive alt det væsentlige ud af ham. Han havde afsat det meste af en time, til tips og tricks om håndværk og design. Vi snakkede arbejdspapirer, værktøjslære og andre gode ideer.
• I det grønne udvalg har vi vilde planer, både for den kommende affaldsdag og den grønne festival. Det har vist sig at vi ude i byen bliver set som en af de førende grønne skoler og får derfor i nærmeste fremtid (jeg kan ikke huske hvornår) besøg af miljøministeren. 
• Efter et par uger med oversprungne triomøder, var der masser at tale om. 
• Jeg prøvede endnu en gang det med pizza i æbleskivepanden. Det blev meget bedre, da jeg købte dejen færdig. Det duer tydeligvis ikke med lækker hjemmelavet dej. Børnene var mere end tilfredse, og jeg havde en oplevelse af at flere kom forbi, end der plejer. 
• Det var skønt at se Rose og Sille igen.
• Jeg har ikke strikket særlig meget, og skyder skylden på C.B.Strike, som Anders og jeg har brugt ugens aftener til at se hele serien af. Det var simpelthen for spændende til strik. Vi har begge læst bøgerne, Anders er i gang med den indtil nu sidste. Nu venter vi så med længsel på den næste bog og den næste sæson i rækken. Vi ved at begge er på vej.
• Emilie og jeg har bestilt tid til at male endnu et par tallerkener med muselmønstre. Vi glæder os, selvom der er måneder til.
  

 

 

Læse: 

Jeg har fået hul på bogen om Rizzoli og Isles. En nonne er død - myrdet - en anden tæt på det samme. Obduktionen gav plads til hemmeligheder og måske er det bedste vidne et menneske ingen - slet ikke den allernærmeste - stoler på. 

Hvad er det Rizzoli, som bestemt ikke er på toppen, skjuler og hvorfor ringer Isles til et menneske, der ikke virker som den rigtige at ringe til?

Om jeg var afsindig træt, eller bogen var lang tid om at komme i gang, er jeg ikke helt sikker på. Under alle omstændigheder lykkedes det mig aldrig at komme igennem et helt kapitel ad gange, de første tre-fire kapitler. Og de er ikke engang særlig lange...

Hækle:

Grannystripetæppet af strømpegarnsrester, følger stadig med. Jeg holder planen og hækler fem rækker om ugen, Jeg synes jeg mangler grøn. Altså har jeg fundet grønt garn til de næste strømper, og overvejer om det kan blive nødvendigt at købe nyt garn til de næste... 

Det duer ikke at gå ned på grøn. 

Jeg målte. Det er cirka 125 cm bredt. Det skulle helst ikke ændre sig, men det har nu nået en højde på lige knap 90 cm. Det er over halvvejs. Problemet er, at når jeg hækler så meget. kan jeg nå at løbe tør for garn - grøn for eksempel.   

Broderi, som hos de kongelige

 

I den kongelige lejlighed på Kronborg Slot, er det mulig at prøve at brodere som man gjorde på Christian d. IVs tid. I tårnkammeret, med det gode lysindfald står en broderiramme med optegnede mønstre og forklaringer på fladsyning. 

 

 

Emilie var klar, satte sig til rette og blev enig med sig selv om, at sådan en broderiramme kræver en anden fremgangsmåde, end den noget mindre og runde, hun plejer at sidde med. 

Udsigten fra  vinduerne vender mod Sverige på den anden side af sundet og noget nærmere bastionerne med kanoner neden for slottet. Anders synes kanonerne var noget mere spændende end broderiet. 

 

 

Sådan er der så meget, og heldigvis noget for enhver.

Lørdagsleg

 

Lørdag blev brugt sammen med Rose og hendes mor. Hun havde givet udtryk for at det var alt for lang tid siden hun sidst havde set Pernille, og det skulle der selvfølgelig gøres noget ved. 

 

 

Sille spurgte på forhånd om jeg mon havde en tom æggebakke, og da vi spiser mange æg, bakkerne ender i en bunke, vi med mellemrum får smidt ud i containeren til pap, tog jeg hele den bunke vi havde stående. Der var kun fire, somme tider er der mange flere.

Æggebakkerne skal bruges, når de i dag skal i skoven og finde ting. Det havde børnehaven nemlig været, mens Rose havde oplevet sine første fire og tyve timers møde med Roskildesyge. Om et par måneder tager de børnehaven på tur til samme skov, for at se hvad de nu kan finde, og hvad foråret gør ved en skov.

Sille synes ikke Rose skal snydes for hele oplevelsen, så i dag skulle de gerne være på vej mod Hareskoven, bevæbnet med en tom æggebakke og mod på at kigge efter ting og hvordan en skov ser ud.

 

 

I går gik vi på legepladsen. Rose var en smule præget af netop at have været syg. Der skulle ikke meget til at slå hende ud, og efter at have klatret, leget, hoppet, vippet og gynget, endte hun på den store gynge, fik den helt for sig selv, og var nærmest ved at falde i søvn, inden vi pakkede os sammen og gik hjem igen. 

Hjemme mente hun bestemt at æggebakkerne skulle males. Altså  malede vi alle tre æggebakker. Jeg havde set en æggebakke omdannet til påskepynt med plads til at påskegodter, og inden længe var der kyllinger på vej i del af de tomme bakker. 

 

Da det viste sig at Sille lå inde med både rulleøjne og fjer, var der ikke et øje tørt, og kombineret med Roses glimmermaling blev det så fint. Hvilken af bakkerne der skal med i dag, kan jeg godt ende med at være lidt usikker på, men jeg er sikker på de har fundet ud af det.

Forsøg nummer to

 

I dag var vejret perfekt til  bål. Solen skinnede, det var ikke varmt, men varmt nok til at jeg endte med at tage båljakken af og nøjes med den gode filtede sweater, der er udnævnt til bålsweater. Jakken er en gammel politijakke, der har tilhørt Louises far, og som vi allesammen bruger på skift, når vi laver bål.

 

 

Berit fandt støbejernsæbleskivepander til en god pris i vinterferien, så nu har vi tre, og de skulle selvfølgelig tages i brug. 

Det ærgrede mig at det aldrig rigtig lykkes med pizzakuglerne, dengang vi prøvede første gang, så jeg tænkte at jeg hellere måtte gøre som i oplægget, og basere kuglerne på færdigkøbt dej. Det var en god ide. Jeg tænker at den hjemmelavede dej, blev for let og luftig til kugler i en pande. Den kunne sikkert godt bruges, hvis vi havde brugt bålpanderne og bagt dem flade. Det må vi prøve en anden gang.

I dag blev det kugleform. Og med håb om så lidt spild som muligt. 

 

 

Altså købte jeg ind, lukkede kun det op vi skulle bruge og besluttede mig for en vegetarisk variant - så var vi på forhånd ude over hvem der kan spise hvad.

Jeg medbragte det mest nødvendige (note til self: husk grydelapper næste gang - støbejernspander bliver varme. Også på håndtaget...), åbnede kun for en dåse hakkede tomater, jag havde købt dem inklusive basilikum, og besluttede at hvidløg og hvad jeg ellers kunne have fundet på at fylde i, måtte vente, og havde en pose revet ost sammen med en tang, så ingen brugte fingrene. 

Osten er der mere af, en enkelt dåse tomater passede perfekt. Jeg nåede at bruge to ruller af den færdiglavede dej - åbnede en pakke ad gangen, skar det op i firkanter, lod ungerne om at folde og trille rundt om fyldet og fik endda de fleste til også at vende i panderne undervejs. 

 

 

Godt med olie er en god ide, og samtidig viste det sig også at det er en god ide med tomme huller i panden. Så kan kuglerne ganske simpelt vippes hen til det næste tomme hul, i stedet for at vende i det samme hul. 

Jeg brugte trefoden og den ophængte rist. Det betød at risten kunne hæves og sænkes alt efter hvor meget knald der var på bålet.

Ungerne var tilfredse, synes det smagte godt og var klar til mere.

 

 

Anders synes jeg duftede skønt, da jeg nåede hjem. Emilie synes det var en god ide jeg gik i bad.

Sådan er der forskel på folk.

'

Klubaften på bowlingbanen

 

Et  tilbagevendende problem i Klubben er manglende eller meget sene tilmeldinger, når vi holder noget. Ofte skriver jeg ud både en, to og tre gange plus en ekstra gang en eller to dage før et arrangement. Og endnu oftere står både børn og forældre i sidste øjeblik, når det er for sent og vil med. Og vi giver lov, for vi vil så gerne have alle med. 

 

 

Der kan være mange grunde til det vi synes er et problem. I en travl hverdag er det nemt at overse, man glemmer eller noget andet. Det kan også være vi hjælper for meget, er for flinke eller burde hjælpe endnu mere. Vi ved det ikke.

Under alle omstændigheder havde vi planlagt at holde aftenåbent i dag. Bare sådan en helt almindelig Klubaften, som mest af alt handler om udvidede åbningstider, hygge, bordtennis rundt om bordet og fælles mad. 

Sidste gang vi gjorde det, efter en lang periode uden at måtte holde åben uden for normal åbningstid, kom der tæt på halvtreds børn.

Vi lagde en plan, der handlede om at lave pizza, hvis der ikke mere end et par og tyve børn. Pizza er altid et hit, børnene laver dem selv, men er der mange flere end et par og tyve børn, kommer det til at tage for lang tid. Alternativet var noget med pasta og kødsovs, det har vi før med succes fået børnene til at være med til at lave. 

 

 

I går kiggede vi på hinanden, besluttede at jeg inden for ganske kort tid havde skrevet til forældrene på to forskellige platforme, at vi havde sagt det på det ugentlige børnemøde to eller tre gange, at vi havde snakket om aftenen med flere børn, og at det stod på ugeoversigten i fællesrummet.

Måske skulle jeg have skrevet endnu en gang. Der endte med at være fem børn tilmeldt.

Igen kiggede vi på hinanden, besluttede at de fem børn ikke skulle snydes, tog en hurtig beslutning og vendte op og ned på planlægningen.

 

 

Meget hurtigt havde vi booket en bowlingbane i den lokale bowlinghal og efterfølgende et bord på den nærmeste restaurant, der så bare nogenlunde interessant ud. 

De fem børn synes det var en supergod ide. Og havde en fest!

Måske det kan lokke andre til næste gang. Personligt har jeg i hvert fald ikke noget problem, hvis nogen skulle gå hen og blive misundelige.

 

 

 

Benvarme til min mor

 

Efter alt for lang tid uden Oscar blev tirsdag dagen, hvor vi sås igen. Han var som altid klar til både det ene og det andet. Emilie har snedigt regnet ud at isbilen kommer forbi hos os hver anden tirsdag. Dagen i dag var dagen, hun gik ned og ventede, ringede op, hvorpå Oscar og jeg gik ned.

Han var pænt imponeret af en lastbil fuld af is, og hvor mon motoren var. Han valgte meget bestemt noget der lignede en Københavnerstang og synes det var helt fint at spise is til dessert.

Vi præsenterede ham for Pippi Langstrømpe, der flyttede ind, skulle på børnehjem og blev jagtet af de to lokale betjente Kling og Klang. Det sidste var han ikke vild med, vi måtte snakke om at de nok skulle komme ned fra taget, og da Pippi pludselig kunne løfte to betjente og en hest, var det alligevel lidt sjovt.

 

 

Dengang det var rigtig koldt spurgte min mor om jeg mon kunne strikke hende noget varme til benene. Jeg fandt resterne af det garn jeg i sin tid spandt til hende, og strikkede en hue af, frem, kombinerede med en tråd mohair og strikkede rib i i lange rækker. 

De har ligget og ventet et stykke tid, hun fik dem her til aften og tog dem på hjem. Hun var yderst tilfreds og jeg håber de varmede på cykelturen. 

 

 

 

Design: Benvarme i rib, jeg beregnede selv antallet af masker.

 

Garn: Håndspundet lammeuld købt i Berlin og mohair fra Stoff og Stil. 

Jeg brugte 90 gram i alt, 68  gram af det håndspundne og 22 gram mohair.

Pinde: 3,5 mm jeg strikkede dem begge på en gang med en lang rundpind og magic loop. 

Jeg er ikke tilhænger af to på en gang, men ville være sikker på at have garn nok, så jeg ikke endte med et ben, der var længere end det andet.

Jeg endte med at vænne mig til der - sådan. 

 

 

Størrelse: Jeg endte med at strikke cirka 39 centimeter rib med en omkreds på omkring 30 centimeter.

Bemærkninger: 56 masker - 2-2 rib og som sagt cirka 39 centimeter.

Jeg lukkede af med en syet stretchy bind off, fundet på youtube hos Well-loved-knits.

Vil du se flere billeder af benvarmerne, kan de ses på Ravelry