Masker på en søndag - Uge 28

Ugen kort:

• Ferien er slut. I morgen venter to ugers arbejde, inden to ugers kursus. Jeg glæder mig til begge dele. 
• Emilie fyldte 23 og inviterede både mormor og bedsteveninden.
• I onsdags tog de begge til Fyn og overlod os til tosomhed. 
• Alle vores planlagte huslige gøremål er delvist udsat. Det var simpelthen for varmt.
• Jeg har strikket tre par strømper og syet en kjole. 
• De to par var i gang i forvejen.
• Væven min mor reddede fra storskrald er kørt ud på skolen. Det bliver et spændende puslespil.
• I fredags gik turen til Helsingør, Søfartsmuseet, Teknisk museum og holden i hånd (når det ikke var for varmt)
• Jeg har spundet hver dag - ikke meget, men lidt har også ret.
• Det igangværende væveprojekt er taget af væven. Nu venter noget klip og oplæg, inden endnu tre små håndklæder kan se dagens lys.

Læse:

Sidste uges bog, gav pludselig plads til følelsen af at alt ikke var som det så ud. Den ændrede handling gjorde noget godt, men jeg er alligevel ikke solgt til flere af samme serie.

I stedet fandt jeg  David Lagercrantz' fortsættelse af Stieg Larssons Millennium-serie, da jeg var omkring biblioteket. Jeg vidste godt jeg manglede at læse den ene, men jeg har tydeligvis ikke fulgt med, og var ikke klar over at der allerede er tre efterfølgere. 

Jeg tog de to med hjem, og var lidt usikker på om jeg havde læst Manden der søgte sin skygge. Det har jeg ikke, så nu er jeg efter en lang pause i selskab med Lisbeth Salander igen.

Det tegner meget godt.

Strikke:

Jeg har haft et lidt tykkere strømpegarn fra Madeline Tosh liggende i flere år. For et par uger siden fandt jeg det frem og forsøgte at bruge det til et par mysterysocks af en designer, der ellers laver de skønneste mønstre.

Det virkede ikke for mig. For det første var garnet for tykt, og uge efter uge måtte jeg ændre i mønstret, for at strømperne ikke ville ende med at blive for store. Da tredje uges clue i torsdags blev udgivet gav jeg op. Jeg synes ikke det blev pænt, heller ikke hvis jeg havde fulgte mønstret og ikke lavet om.

I stedet fandt jeg mønstret til Parade strømper. De findes i så stor en variation af størrelser at jeg har slået op til en noget mindre størrelse end jeg normalt ville, og det ser foreløbig strålende ud.

Inden jeg trævlede det allerede strikkede op, kunne jeg se en markant farveforskel på de to strømper, jeg var i gang med, oprullet er det tydeligt at garnet nærmest fader fra en mørk til en lys grøn. Begge flotte farver.

Det gør mig lidt spændt på hvordan de to færdige strømper vil se ud i forhold til hinanden. 

Smell the roses socks

 

Jeg havde egentlig besluttet mig for ikke at strikke denne måneds strømper i Majas strømpesamstrik. Jeg havde købt mønstret, havde fundet garn, men gik i stå da det gik op for mig, at strømperne bliver strikket fra tåen og op.

Lidt underligt, for jeg plejer ikke at have noget problem med at vende og strikke den anden vej, hvis en opskrift viser sig at blive strikket fra tåen. Jeg er ikke helt sikker på hvad der skete, men jeg tror måske at jeg havde fået sat mig fast på at mønstret ville være pænest den "rigtige vej".

Det varede lige indtil jeg havde set mere end et par af månedens strømper strikket fra ribben og ned, med et vendt mønster, der faktisk var rigtig fint. Samtidig spøgte det der garn, der har ligget længe, og som jeg har haft lidt svært ved at tage hul på. 

Garnet er ikke et almindeligt strømpegarn. Det er ud over uld, fyldt med silke og viscose, og jeg har været lidt bange for at det ville være for ufleksibelt og ubehageligt at strikke med. 

Det med fleksibiliteten var rigtig, mens strikkebarheden viste sig at være skøn. Det ufleksible garn betyder at det færdige strik ikke giver sig særlig meget. Jeg endte med det mindste maskeantal hen over foden, mens jeg startede med en del flere masker, for at have have plads rundt om læggen. Jeg skulle måske nok have startet med lidt færre masker. 

På den anden side tror jeg ufleksibiliteten altid vil være der, og det bliver aldrig et par strømper, der sidder lækkert om foden. Men de er rare at have på. Og det tæller en hel del.

Design: Smell the Roses af Little Yellow Knithouse.

Garn: Håndfarvet strømpegarn (60% uld, 20% silke, 20% viscose) fra Herr U også kaldet Chestnut Cabin. Jeg købte garnet for længe siden, da vi var i Berlin. Farven hedder Midsommar.

Jeg brugte 63 gram til hele parret.

Pinde: 2.25 mm addi 80 cm rundpind. Jeg strikkede magic loop.

Størrelse: Jeg slog op til den største størrelse (70 masker) og tog ned ad benet ind til den mindste størrelse (54 masker).  Min fod er en størrelse 39, så selve foden passer dertil.

Bemærkninger: Jeg er ikke sikker på jeg er fan af strømpegarn, der ikke passer i den gængse fordeling af uld og slidstyrke. De færdige strømper er løse og giver sig på ingen måde. Det til trods at jeg strikkede rib i siden, for netop at få lidt mere elasticitet.

Jeg startede med 70 masker. Det var måske nok lidt for mange, med tanke på den manglende elasticitet.

Jerg strikkede det fine hulmønsterbåde for og bag, og spejlvendte det lille omsluttende hulmønster, så der var symmetri om midtermønstret.

Jeg lavede en helt almindlig ribstrikket hælflap og en stjernetå. 

Har du lyst til at se flere billeder af strømperne, kan de ses på Ravelry.

Swingtime Sokker

 

Det er efterhånden det meste af en  måned siden jeg strikkede mine første strømper af håndspundet garn.

Jeg har ikke brugt dem. Men det skal nok komme.

Garnet var som tidligere nævnt både kradst og rustikt. Det bærer de færdige strømper præg af. Det skal ikke afholde mig fra at bruge dem.

Garnet var tykkere end almindeligt strømpegarn, jeg ville ikke bare strikke et par glatstrikkede strømper - det havde måske været smartest, men det duer ikke for mig. Jeg ville også gerne bruge så meget af garnet som muligt, men bryder mig ikke om at strikke fra tåen og op. Det er ellers en god metode, når alt garn skal bruges. 

I stedet strikkede jeg hver strømpe to gange - cirka.

Jeg fandt ret hurtigt Karens mønster på strømper af lidt tykkere garn. Jeg har haft kig på det længe, men ikke fundet noget af det lidt tykkere strømpegarn frem, jeg faktisk har en smule af. N u gav det mening af finde det frem.

Garnet var i forvejen fordelt på to nogenlunde lige store nøgler, så jeg startede med det med den korteste løbelængde, slog op på pind 3,5 mm og strikkede en hel strømpe. Ret hurtigt blev det klart at jeg skulle have valgt en mindre pind, jeg strikkede alligevel videre, for at få en ide om hvor langt skaftet kunne blive.

Jeg lod strømpe nummer et ligge, slog op med det andet nøgle på en mindre pind og strikkede endnu en strømpe. Denne gang passede pindestørrelsen, foden sad fint, men jeg havde stadig garn tilbage.

Altså trævlede jeg strømpe nummer et op, og strikkede den tredje strømpe, nu med den mindre pind og endnu længere skaft (ikke fordi 168 meter færdigt garn giver plads til lange skafter), og endte med en strømpe der tilnærmelsesvis brugte alt det garn jeg havde til rådighed. 

Tilbage til strømpe nummer to, trævlede jeg denne gang kun op til lige efter hælen, strikkede endnu en mønsterrapport inden hæl og fod igen kunne sættes til.

Når det bliver lidt koldere tager jeg dem i brug.

Design: Swingtime Sokker af Lykkefanten.

Garn: Håndspundet strømpegarn - første forsøg.

Jeg havde 86 gram, brugte 78 gram og endte med en rest på 8 gram.

Pinde: 3 mm strømpepinde af krondyrben. jeg kan godt lide de glatte håndlavede pinde, der på en eller anden måde passede godt til det håndspundne garn, men de er ikke særlig spidse.

Størrelse: 44 masker - str 39 fod.

Bemærkninger: Langs benet fik jeg plads til 4 mønstergentagelser, på bagbenet undlod jeg den første, men strikkede mønster hele vejen rundt de resterende 3.

Jeg strikkede hælen drejet rib, og tog de drejede retmasker løst af på vrangsiden.

Efter hælen flyttede jeg lidt rundt på maskerne, så jeg havde 23 masker på oversiden af foden og tog ind til 21 masker under foden.

Ved tåen tog jeg ved første indtag  kun ind på undersiden af foden, og endte med et ens antal masker over og under tåen. Ellers strikkede jeg tåen helt som jeg plejer.

Vil du se flere billeder af strømperne, kan de ses på Ravelry.

Helsingør

 

I går tog vi til Helsingør. Målet var Søfartsmuseet og Teknisk Museum, som vi af en eller anden grund aldrig har besøgt, til trods for at det netop er de to typer museer vi altid starter med at finde, når vi er på ferie. 

Og som Anders siger, er det fordi der sjældent er arkitekturmuseer, ellers havde vi taget dem med. I stedet ender vi med at gå rundt i byen og kalde det et museum. Det er byer vel egentlig tit. 

Nu blev det nu, og med en update på DSB, gik det op for os, at kystbanen krævede pladsbillet - noget der let kan bestilles helt og aldeles gratis på DSBs hjemmeside. 

Vi var tidligt oppe, nåede frem lidt over ti, kun for at det gik op for os, at vi havde rodet rundt i tiderne. Søfartsmuseet åbner klokken elleve, Teknisk samme klokken ti. Vi var sultne, havde sprunget morgenmaden over, og satte derfor kursen mod streetfoodmarkedet i de gamle værftshaller. De åbner også først klokken elleve...

I stedet fandt Anders Kronborg Cafe og Fiskehus ved havnen. Her kunne vi købe rugbrød, lynstyegt tun, garvet laks og rygeostsalat. I skyggen udenfor blev vi mætte og var klar til at indtage Søfartsmuseet, der ligger i og omkring en gammel dok, og viste sig lidt mere spændende end jeg havde regnet med. 

På vej mod museet mødte vi fisken lavet af skrald fisket op fra Øresund. Tidligere stod den med udsigt til Kronborg, nu er den flyttet lidt længere væk, og kan jeg læse, blevet restaureret. Det var ikke meningen den skulle leve så lange, men affaldsfisken viste sig at være populær og skabe langt mere fokus på plast i havene. 

Om den nogensinde bliver et større vartegn for Helsingør end Kronborg selv, tror jeg ikke. Den er skøn, historien er god, men Kronborg vil altid for mig være symbolet på Helsingør. 

Efter besøget blandt fragtskibe, krigsskibe og andre skibe og masser af sømænd var vi sultne igen. Denne gang lagde vi vejen forbi det superhyggelige madmarked i væftshallerne.

Derfra fandt vi en bus mod det Tekniske Museum, senere gik vi til Snekkersten Station, ventede da det første tog var aflyst, og havde god tid til at fikse endnu en pladsbillet til turen hjem. 

Vi var trætte da vi nåede hjem, men vi var også gode oplevelser rigere.

tre og tyve somre

I tirsdags havde Emilie fødselsdag. En stille dag, der mest af alt handlede om hygge. 

Festivitasen holdt hun fredag, mens vi stadig var i sommerhus, bedsteveninden ankom og de tog og spise sammen med tredjeveninden, mand og barn. Begge pigerne fra efterskolen og de to hun var på opdagelse med langs USAs østkyst, dengang Verden lukkede ned, og mere end en forælder mente de skulle se at komme hjem.

Josefine var her stadig i tirsdags. I onsdags pakkede de begge, kørte til Fyn og har hentet hundehvalp og ellers bare hygger. Hun kommer hjem igen på mandag, hvor samme tredjeveninde tager hende med, når mand og barn skal hjem efter ferie på Fyn.

Tilbage til i tirsdags, havde fødselsdagsbarnet bestilt friskbagte boller og morgensang. Jeg satte vækkeuret og stod tidligt op, Emilie lå længe og ventede på at blive vækket og hyggede sig ellers resten af dagen.

Iklædt en af de elleve kjoler hun har syet i løbet af de sidste måneder tog hun dagen til sig, glædede sig over det skønne vejr og nåede vistnok at planlægge et par kjoler mere. Jeg er altså temmelig imponeret af hendes sy-eventyr. Hun klør på, fejler ind imellem og lærer en hel masse undervejs.  

Hun havde inviteret mormor til aftensmaden og inden vi alle gik i seng, blev der plads til en gang terninger. Vi spiller 10.000 og Josefine synes faktisk det var et sjovt spil - også selvom Emilie var lidt mere end almindelig heldig, og skrabede point til sig.  

Og med det, blev hun et år ældre.

Tillykke Emilie

Masker på en søndag - Uge 27

 

Ugen kort:

• En uge i sommerhus gjorde godt.
• Der er hyggeligt i Gilleleje, også selvom daglige ture ind til byen ikke fik os langt omkring.
• Vi så bymuseet med skibshallerne og tog til Hundested og Sandskulpturfestivalen.
• Jeg kørte til stranden hver morgen og hoppede i det morgenkolde hav.
• Trods daglig lovning på regn, havde vi skønt vejr med en smule dryp og masser af sol.
• Hjemturen var våd.
• Jeg har købt fødselsdagsgave til Emilie, og vistnok lovet at vække hende med friskbagte boller.
• Endnu en omgang bomuldsrester er blevet til godt to meter vævet stof, der skal vaskes, klippes, syes og blive til små håndklæder.

Læse:

Sidste uge læste jeg Stenens Tid af Johan Ottosen, og var ikke rigtig imponeret. Jeg havde bog nummer to af tre med, og det viste sig godt, for i løbet af de sidste sider blev den rigtig spændende og bog nummer to (Apokalypsens engle) - der var noget tykkere end bog nummer et - slugte jeg i løbet af to dage. Den endte med en hel masse cliffhangers og lovning på en sidste bog i noget der skal være en trilogi. Den skulle efter sigende udgives efteråret 2020, men hverken forfatterens hjemmeside, saxo eller biblioteket kender den... 

Det viser sig udgivelsen af Antikaos er udskudt til september 2021. Jeg er ikke helt tilfreds!

I stedet har jeg kastet mig over Pandekagehuset af Carin Gerhardsen. Sproget irriterede mig voldsomt til at starte med, og jeg overvejede kort om det er en bog af ældre dato. Det er det ikke, og da jeg ikke havde andet at læse i, læste jeg videre.

Man kan åbenbart vende sig til et sprog, og selvom jeg stadig synes den er lidt irriterende at læse, er historien medrivende, jeg er underholdt og vender side efter side.

Det er en af den slags krimier hvor læseren kender morderen, og så er der alligevel aspekter som giver noget at tænke over, og måske er der mere bag end jeg er blevet indviet i.

Strikke:

Jeg strikker Strider Socks af Claire Ellen. De er en del af venskabet mellem Fellowship of the socks, og strømper nummer tre, af de ni, jeg strikker til Anders. Han har selv valgt, både strømperne og garnet, som jeg købte til ham, da Ladybug Yarns havde tilbud for et par uger siden. farven hedder Walk, og er meget Anders.

Der er stadig to fed garn tilbage, til flere strømper, han selv har købt, men det er slet ikke nok, hvis han skal have alle ni rejsedeltagere omformet til strømper.

Jeg havde strømperne med i sommerhus, havde nærmest lige slået op. Jeg synes egentlig ikke jeg strikkede vildt meget på dem, men mønstret var let memoreret og krævede ikke det store. Måske derfor er jeg halvvejs gennem ben nummer to.

Anders synes de er fine og glæder sig til at kunne tage mere end den ene strømpe på, som han nåede at prøve et par gange, for at være sikker på længden.

Det lille ringbrynjemønster på forsiden af strømpen er ikke nemt at måle efter. Jeg er bedre til længere mønstergentagelser, der tydeligt viser hvornår jeg er klar til tå på strømpe nummer to. For at hjælpe mig selv, har jeg sat en lille sikkerhedsnål for hver ti mønstergentagelser på strømpe nummer et, og bruger dem som målebånd for strømpe nummer to.

Peregrin Socks

 

Vi er hjemme igen. Det var skønt at være hjemmefra, men det er altså også godt at komme hjem igen.

Det har været en skøn uge, med dejligt vejr, en ganske lille smule regn, mest af alt smådryp, inden allersidste aften hvor regnen tog fart og blev ved, længe efter vi var kommet hjem. Temmelig våde faktisk. 

Selve turen hjem blev lidt længere end forventet. Mens jeg kørte i modsat retning af toget og tilbage igen og afleverede nøglen, fandt Anders en bus, for at undgå for meget regn. Og mens Anders stod i tørvejr med musik i ørene, kørte jeg frem og tilbage langs den nordsjællandske kyst i relativt tørvejr. 

Vi fandt hinanden igen på Græsted Syd Station, hvor bussen havde ført Anders hen, og fremme i Hillerød kunne vi konstatere at der var sporarbejde på Østerport Station, hvorfor rejseplanen ledte os med ikke mindre end tre forskellige S-tog for at komme hjem. 

På Hellerup skiftede vi til højbanen, og skulle derfra skifte til de mere velkendte hjemlige spor. Det gjorde Anders, mens jeg valgte at hoppe af da vi rundede Ålholm og Roskildevej, hvorfra det virkede lettere at cykle resten af vejen i stedet for at skulle finde ud at transportere cykel og bagage fra det ene spor til det andet i flere niveauer.

Altså endte jeg med at cykle ud af Roskildevej i silende regn. Jeg glædede mig over at det først var så tæt på målet jeg blev gennemblødt. For at blive våd, når muligheden for tørt tøj er inden for rækkevidde kan være helt hyggeligt. Og gennemblødende regn på en lun sommerdag er ganske i orden. Det havde været noget andet at sidde gennemblødt i toget hele vejen hjem.

Tilbage til de færdige projekter, der aldrig er blevet vist frem i færdig tilstand. Anders valgte Peregrin Socks som det andet par fra samlingen Fellowship of the socks. 

Jeg har slået det tredje par op og er stadig spændt på hvor mange af de ni han ender med at ville have.

"I am a hobbit and no more valiant
than I am a man, save perhaps now
and again by necessity."
Peppin - Return of the King

Design: Peregrin Socks af Claire Ellen.

Garn: Wooly Sock fra Frydefuld.dk i farven 399.

Jeg brugte 85 gram til et par strømper i Anders-størrelse.

Pinde: 2,5 mm Addi CraSy Trio - jeg har været glad for triopindene, men så skulle jeg lige prøve at strikke strømper på magic loop... det ender nok som det foretrukne.

Størrelse: Anders bruger en størrelse 47, jeg strikker efter den største størrelse - 72 masker, strikker benene til midt på læggen - mindst 20 centimeter og måler undervejs, så tåen ender det rigtige sted

Bemærkninger: Jeg strikkede 15 pinde rib og gentog diagrammet to gange ned ad benet. På første pind af hælen strikkede jeg de midterste to masker sammen, jeg kan godt lide symmetri og en hæl bliver mere symmetrisk, når der er et ulige antal masker. 

Jeg vedblev at have en maske mindre under foden og mindskede oversiden med en maske i forbindelse med tåen, så jeg havde et ens maskeantal over og under foden.

Det passede perfekt med endnu to gange diagram hen over foden. Både ved hælen og ved tåen fik jeg indarbejdet den sidste snoning, der ikke nåede med, når jeg fugte diagrammet, men fik det til at se bedre ud i sidste ende. 

Igen for symmetrien vendte jeg snoningen midt for og midt bag modsat på strømpe nummer to.

Meget mere er der vist ikke at sige om det.

Har du lyst til at se flere billeder af strømperne kan de ses på Ravelry.

 

Solnedgang

 

Sommerhusferiens sidste dag (der er heldigvis stadig en uges ferie tilbage) er brugt uden de store planer. Vi var en tur i byen efter den sidste proviantering, med ellers har vi fået tiden til at gå med så lidt som muligt, ryddet lidt op og gjort lidt rent, så vi er klar til afgang i morgen formiddag og ellers ingenting.

Dagens plan handlede om solnedgang på stranden. Alting tegnede godt, solen skinnede fra en skyfri himmel, vi havde øl og astii på køl sammen med lidt at nippe af, når vi nåede så langt.

Men så trak skyerne sammen, regnen kom drypvis og Anders kunne se på diverse satellitter at tung og vedvarende regn var på vej.

Planerne skiftede, vi var klar til at blive hjemme. Men regnen kom aldrig rigtig, dryppede lidt, men ikke mere end det.

Da klokken nærmede sig ni, kiggede vi på hinanden, besluttede at vi altid kunne gå hjem igen, pakkede i en fart og gik mod stranden.

Vinden blæste, bølgerne var høje, jeg sprang i, kunne konstatere at vandet er varmere hen under aften og at vinden trods blæsten ikke var kold. 

Tæppet blev fundet frem, maden pakket ud, astiien åbnet og regnen besluttede sig for at gøre os selskab. I mængder der var til at leve med. I det fjerne sejlede et skib med sorte sejl, måske pirater fra Sverige? de sejlede forbi, mens vi nød maden, spiste os mætte i mundrette bidder og blev våde af de dryppende dråber. 

Det var stadig ikke koldt.

Og mens solen gik ned, lyste op under de nederste skyer, dukkede fire ungersvende op, kastede sig i bølgerne og gav et skønt lydtapet til solnedgangen, der lysten himlen op i skønne lyserøde toner.

Inden de sidste stråler var væk pakkede vi sammen og gik tilbage mod sommerhuset.

Heldigt nok, for vi nåede netop hjem, inden regnen for alvor tog fat.

En temmelig skøn afslutning på en uge hjemmefra.