Gamle jokes på nye flasker

 

Vi havde samlet en del pap, og jeg løb ned med det hele af to gange.

Nede ved vejen, var en flok mænd ved at beskære træerne.. 

Vi har noget der ligner en halv allé. Langs vores bebyggelse står træer med jævne mellemrum. Jeg ved ikke hvad det er for nogen, men de er ret fine, når de i foråret springer ud med lyserøde blade, der senere bliver grønne. 

Mens jeg gik med favnen fuld mod storskraldsrummet, kunne jeg ikke lade være med at tænke på, om frostvejr er det bedste vejr til beskæring af træer. Jeg er ikke blevet klogere, har ikke undersøgt det, men overvejer stadig. 

Altså var det først anden gang jeg gik forbi, at parallellen til en gammel joke dukkede op. Den der lyder noget med: Hvor mange elektrikere skal der til at skrue en elpære op?.. I mit tilfælde blev det: Hvor mange gartnere skal der til at beskære et træ?

Jeg kunne tælle seks; en med en motorsav, en med en grensaks og en med en rive. Hvad resten lavede, er jeg ikke helt sikker på. Mit bedste bud er, noget med gode råd.

Det gjorde ikke grinet mindre, da jeg netop havde passeret dem og hørte en af mændene udbryde: Jeg er her bare!

I dag gik turen til Damhussøen, sammen med Berit. Vejret var skønt, himlen var høj og frostgraderne til at føle på. 

Vi er enige om, at vi gør det igen. 

Paraphernalia

 

Det er snart fjorten dage siden jeg blev færdige med årets første par strømper. De gik til Anders, og selvom han har længtes noget efter at tage dem i brug, har de ligget og ventet. 

Herhjemme kan ting nemlig ikke tages i brug, før der er taget billeder og med arbejdstider, der ikke har været særlig samarbejdsvillige, for lidt lys eller forglemmelse, tog det altså fjorten dage.

Han har haft dem på siden. 

Garnet købte vi i Berlin for godt et år siden, Anders valgte selv farven ud. Mønstret fandt jeg på Ravelry, målet var noget med snoninger, og opskriften her fandt nåde for mit blik. 

Jeg nåede ret langt med den første strømpe, før det gik op for Anders at jeg strikkede til ham. Den der kurv fuld af strik, er jo altid fuld af strik, så det havde han ærlig talt ikke overvejet at kigge nærmere på.

Det var faktisk kun fordi jeg blev i tvivl om længden af foden, selvom jeg havde fundet en anden strømpe at måle efter. Jeg kan bedst lide at måle på en fod, inden jeg starter tåen.

Siden var han langt mere opmærksom på indholdet af den der kurv...

Design: Paraphernalia af Taina Anttila.

Garn: Strømpegarn fra Kiboo Knits, købt i den lille superhyggelige garnspækkede Herr U am Amalienpark i Pankow, Berlin.

Indehaveren farver også selv garn, og han fortalte, at han er eneforhandler af Kiboo Knits i fysiske butikker. Farveren bag, har en etsyshop, hvor hun også sælger sine garner. 

Garnet løber 400 meter pr 100 gram, og er derfor en lille smule tykkere end strømpegarn plejer at være. Det giver nogle ret lækre lidt fastere strømper.

Jeg endte med at bruge 96 gram, og krydser stadig fingre for, at der lige præcis er nok tilbage til en enkelt stribe på det hæklede tæppe. 

Pinde: 2,5 Addi CraSyTrio

Størrelse: Mønstret har kun en størrelse, jeg var ikke sikker på (og ændrede også lidt i mønsteropsætningen) om det ville være masker nok, og slog derfor 72 masker op.

Derfra gik jeg efter at de færdige strømper ville passe Anders' størrelse 47 fod.

Bemærkninger: Som sagt slog jeg 72 masker op, og fik dermed en stribe rib mere ned ad benet og foden. Mønstret angiver en snoning ned ad ydersiden af forben og fod. Jeg synes det var lidt for kedeligt, og tilsatte en snoning på modsatte side - dvs indersiden af bagbenet. (også derfor flere masker).

Mønstret angiver hvornår benet slutter i en formel hvor benet bliver længere i takt med at foden bliver kortere. Jeg tænker det hænger sammen med mængden af garn, og forventede derfor ikke at have garn nok, hvis jeg lavede dem længere end de korteste ifølge opskriften. 

Samtidig er det et ualmindeligt langt ben. Det passede mig fint at stoppe da jeg gjorde. Selvom Anders helst vil have sine strømper så lange som muligt, synes jeg faktisk de blev rimelig lange. Heldigt nok jeg stoppede som jeg gjorde, mængden af garn jeg endte med at bruge, taget i betragtning. 

Jeg strikkede hælflappen som opskriften angav - cirka - og tilføjede en svungen svang - fordi jeg stadig arbejder på at beskrive hvordan.

Jeg spejlvendte selvfølgelig strømpe nummer to.

Anders er som tidligere nævnt tilfreds med dem, og har dem vistnok på i skrivende stund.

Vil du se flere billeder, kan de ses på Ravelry.

Scrunchies

 

Dengang i firserne, dengang jeg syede alt mit tøj, brugte jeg selvfølgelig også resterne til scrunchies... fordi firserne...

Det er lissom et overstået kapitel.

Nu er de tilbage. På fuld knald, og Emilie er nået til det punkt, hvor hun snakker om at sy kjoler og bruge resterne til beklædte elastikker til håret. Og jeg "kom til" at vise hende, de også kan strikkes.

Selvfølgelig skal hun have matchende hårpynt.

Rester fra de to trøjer jeg strikkede til hende sidste år, blev derfor over et par dage omdannet til fire scrunchies i forskellige variationer af de tre typer garn jeg har brugt.

Der er stadig garn tilbage, og en ny trøje på vej, med tilhørende rester, der snildt kan kombineres med det allerede gemte.

Vi cyklede en tur på Volden, jeg havde et andet færdigt projekt der skulle foreviges, og Emilie mente at selv små hårpynteting bør fotograferes siddende i håret.

Normalt går jeg til Volden, og så er det lidt langt for at tage billeder af færdige projekter. Men på cykel er det ingen sag. Vi blev ret hurtigt enige om, at det kan godt gå hen og blive et foretrukket sted til photoshoots.

Design: Der er vel næppe tale om et design...

Garn: Rester af CaMaRose Månestråle, Onion Silk Mohair og Onion Alpaca+Merino+Nettle.

Det er et meget lille projekt. Jeg endte med at bruge 14 gram Månestråle (to scrunchies), 28 gram Silk Mohair (to scrunchies) og 15 gram af den Alpaca+Merino+Nettle (1 scrunchie)

Pinde: 4 mm 40 cm rundpind. Korte spidser Knit Pro Royale.

Størrelse: Øhhh - cirka 10 centimeter i diameter...

Bemærkninger: Jeg slog 70 masker op og sttrikkede noget i retning af 8-10 centimeter før jeg lukkede af. Jeg foldede stykket om en elastik og brugte den sidste maske fra aflukningen til at fortsættelsen - at hækle  enderrne sammen.

Der ligger vist flere forklaringer på YouTube.

Jeg forsøgte med forskellige elastikker, og forventer en tilbagemelding fra Emilie. De første to fik et stykke helt almindelig bukseelastik, bundet sammen med en knude, indeni. De to sidste blev udstyret med forskellige hårelastikker jeg havde liggende. En tyndere og en tykkere.

De fire forskellige scrunchies er garnmæssigt fordelt, så jeg har strikket en med to tråde Månestråle og en med en enkelt tråd. Derefter strikkede jeg en af de Oniongarner, og endelig en med to tråde Silk Mohair.

Alle sammen samme antal masker og samme pind. Lidt forskellig længde, inden afluk, fordi jeg ikke synes der var grund til at måle. Jeg stoppede, når jeg synes det så fornuftigt ud.

Emilie er tilfreds.

Har du lyst til at se flere billeder, kan de findes på Ravelry.

'

Weekend fyldt med leg

 

Vi havde fornøjelsen af Oscar i weekenden. Forældrene tog gerne mod en friweekend og ønskede med det samme så sen en aflevering som muligt. 

Altså hentede Emilie i vuggestuen fredag, og vi afleverede barnet iklædt nattøj og med børstede tænder, lige til sengetid lørdag aften.

Inden da havde vi hygget og leget, grinet, sunget og været i kælderen og fundet de gamle børnebøger frem. Jeg ved jeg har en bunke Totte og Lotte bøger, men de lå mærkeligt nok ikke sammen med de andre, så Oscar måtte nøjes med Spørge Jørgen, Rasmus Klump og Morten Skildpadde. 

Jeg tog Tante grøn, Tante Brun og Tante Lilla med op, men det var mest for Emilies skyld. Den var så absolut blandt hendes yndlinge og vakte gensynsglæde. Oscar skal nok vente lidt endnu.

Lørdag formiddag gik vi en tur på legepladsen. Den hjemlige kender han, men hvad med de små legepladser, der ligger lige bag vores bebyggelse. Vi afprøvede, kunne konstatere at de er bygget til forskellige børnestadier, lod den første, lidt for store, være og fandt en, der var meget bedre til en to-årig.

Det var koldt ude. Vanterne som han ifølge far havde med, kom aldrig længere end til vuggestuen, så iklædt Emilies lidt for store handsker lykkedes det alligevel at holde lidt på varmen. Vi har senere opgraderet udstyret herhjemme, så han har et par handsker her.

Det sjove blå skæve bygningsværk, man kan kravle ind i, var han omkring flere gange. Vippen sammen med Emilie var et hit, mens den lille gyngehest ikke var imponerende. Den skulle vist hellere have lignet en hest.

Det var et træt barn vi afleverede hjemme. Helt som det skal være. 

I øvrigt smelter farmorhjerter en smule, når barnet med overbevisning i stemmen proklamerer at Farmor er sød. Også selvom det i højere grad lyder som Farmor er død.

Masker på en søndag - Uge 4

 

Ugen kort:

• Det kan godt lade sig gøre at fastholde en arbejdsuge på omkring 30 timer, selvom størstedelen af timerne foregår hjemmefra.
• Enetimer med en enkelt elev, der trængte til hjælp, var super hyggeligt. 
• I næste uge er arrangementet udvidet og gør plads til flere elever.
• Der blev plads til en enkelt gåtur med en enkelt elev, den anden var syg - igen arbejdes der på mere.
• Sneglene er flyttet hjem igen. 
• Oscar var klar til sjov tirsdag.
• Vi lukkede op for online SFO. Tilbagemeldingerne er lidt blandede. 
• Vi fortsætter næste uge og laver en foreløbig evaluering på torsdag.
• Oscar har fået strikkede strømper. Emile pynt til håret.
• Jeg lappede cyklen igen og igen og igen. Efter fire huller, alle nye, gav jeg op og afleverede jernhesten hos cykelsmeden.
• Det betød jeg gik frem og tilbage til skolen en enkelt dag - og inkasserede over 17.000 skridt i tælleren.
• Oscar kom igen fredag, overnattede til lørdag og hyggede til det blev tæt på sengetid og vi afleverede ham hjemme. 
• Det er stadig skønt at gå.

Læse:

Lazarus af Lars Kepler endte som forventet - klamt og med et klart oplæg til mere. Jeg havde måske nok håbet på en lille smule håb, men vidste det jo godt.

I stedet har jeg kastet mig over Søvnen og Døden af A.J.Kazinski. Forfatterparret sværmer for tiden mellem liv og død, og fortsætter med det emne ligesom i den første bog om Niels Bentzon.

Niels Bentzon er til gengæld havnet der, hvor parforholdet slår revner og beslutninger skal tages. 

Uden at røbe for meget, kan jeg vist godt fortælle at det ser ud til, at offeret denne gang er havnet i hænderne på en bøddel, der vil vide hvad der sker lige inden døden sætter ind, og med entusiasme derfor gerne slår ihjel, for at genoplive og tale om oplevelsen.

Jeg forestiller mig at et mord med tråde, der er svære at ramme, kan sætte Niels Bentzons problemer i relief og måske også Hannah Lunds, som ifølge bagsiden igen vil være ved hans side, og være med til at opklare mysteriet.

Der er langt mere feelgood over Kasinskis fortællinger end over Keplers. Så muligheden for en noget mere venlig slutning er så afgjort til stede.

Bogen har jeg som altid lånt på biblioteket. Den har tydeligvis levet et hårdt liv og de første sider er så præget af fugt, at de var lidt svære at få fra hinanden. Det lod sig dog gøre, ellers havde det været kedeligt at gå i gang med læsningen.

Strikke:

Med tanke på Kirstens opfordring til at bruge noget af alt det dejlige garn, der er havnet på lageret og glemt til fordel for nyt, er en trøje strikket og færdig.

Altså var det tid til nyt. Jeg havde ikke nogen gode ideer, så strukturen blev noget omvendt i forhold til hvad jeg plejer. I stedet for at vælge et projekt og vide hvad jeg ville lave, fandt jeg i stedet garn jeg ville bruge. Herefter gik jagten ind på et projekt. 

Det lykkedes, en cardigan jeg for længe siden har favoriseret gav pludselig mening, og den omvendte måde at tænke projektstart var ikke kun nyt, men også både udfordrende og opløftende på en energifyldt måde. 

Jeg fandt silke og cashmere, der har ligget længe - meget længe. Cardigangen Salal ligger ryg til e n opskrift, der hurtigt måtte se sig slået til fordel for tilretning og beslutninger om at gøre som jeg selv vil. 

Garnet er tykkere end det oprindelige, og en glat ryg blev hurtigt tilføjet forsidens mønster. Ellers bliver det for kedeligt. 

Efter at have strikket det ene forstykke et utal af gange og ryggen halvanden gang, har jeg netop sat ryg- og forstykker sammen, afsluttet ærmegabet og er klar til at omregne hvor mange masker der skal tages ind, inden ribben. 

Jeg har ikke nok af den brune til hele trøjen, men jeg tror jeg har nok uden kanterne. Kanterne må derfor blive gule, som jeg har meget af, og en lille bitte smule grøn, satser jeg på kan gøre sig i halskanten.

Garnet er det, der er tilbage, efter jeg slog til et godt tilbud og købte nok til mindst to projekter. Jeg strikkede kun det ene. En cardigan der er slidt op, og ikke længere findes i min garderobe. 

Fire små strømper

 

Det sidste garn fra nederdelen er omdannet til strømper til Oscar. 

Der var lige præcis ikke garn nok til fire noget forskellige strømper - de lange farveskift taget i betragtning. Altså blev den yderste tå i den sidste strømpe dannet en af lille smule Zauberball, der blev til overs, da jeg sidste år strikkede sokker til Anders.

Da Oscar var her i tirsdags fik han dem på og tog dem ikke af. Han fik selv lov at vælge hvilke af de fire strømper der skulle på, og blev sat op på bordet, selvom man egentlig ikke må kravle rundt på borde. Men i en mørk tid gælder det om at finde lyskilderne, når billeder skal tages.

Henriette har spurgt om jeg kan komme op med en forklaring på svangformede strømper, derfor blev de fire strømper forsynet med svang. Hælen er en Fish Lips Kiss Heel, mens de strømper jeg tidligere på måneden strikkede til Anders (og stadig mangler billeder af) er udstyret med en kilehæl sammen med svangformen.

Jeg har en plan om endnu en prøve med en hæl og svangform, inden jeg er klar til en forklaring, der på ingen måde vil være en opskrift, for det med at forme kan gøre på utallige måder, ud fra principper, der kan stoppes i en hvilken som helst strømpeopskrift.

Men altså, jeg tænker der kan være andre end Henriette, der synes det kunne være interessant, og forventer at brygge et indlæg sammen, når jeg en dag har billeder af flere strømpeundersider end de her.

Design: Børnestrømper strikket oppefra og ned, med en simpel hæl, rib og fin pasform. 

Garn: Bergen Superwash fra Kvickly, 75% uld, 25% polyamid i et langt farveskift mellem grønne og blå nuancer.

Jeg brugte rub og stub af mine rester - 47 gram - og måtte tilsætte i omegnen af en halv meter andet strømpegarn fra skuffen. Ikke nok til at komme med et mere eksakt mål.

Pinde: 2,5 mm AddiCraSyTrio.

Størrelse: Jeg sttrikkede efter omkredsen jeg tegnede af Oscars fod, og siden klippede i pap. Han bruger vistnok en størrelse 28, men jeg er ikke sikker. 

Bemærkninger: Jeg slog 48 masker op, strikkede 30 pinde rib, strikkede en Fish Lips Kiss Heel, inden jeg fortsatte ribben over foden, formede svangen under foden og endte med en helt almindelig tå med indtagninger i hver side på hver anden pind, til der var cirka halvdelen af maskerne tilbage, derefter tog jeg ind på hver pind, og endte med at trække tråden gennem de sidste 8 masker.

Har du lyst til at se flere billeder, kan de ses på Ravelry.

Lykken er en papkasse

 

Dagene er længere end for en uge siden, der er fyldt godt på, og i løbet af et par dage er Pernilles lektiecafe og sociale central for særligt udvalgte elever sat i system. 

Det er skønt at se børn igen og jeg glæder mig til næste uge, der rummer lidt flere børn end den der næsten er slut. Også selvom skemaet er godt fyldt og dage snildt kan starte tidligt og slutte sent.

Alle mellemtimerne er både mine egne, men også forberedelse, matrikelparathed og skemalagte ture ud i luften, for at nå det mens der stadig er lyst. 

Og mens vi venter på at alle de små skolebørn igen må komme i skole er eksperimentet med online SFO gået i gang. Der er mange børn med blandt de små klasser, blandt vores større børn, tager det vist lidt længere tid.

Sidste gang vi havde Oscar på besøg, fandt han lykken i en papkasse. Han kunne lige være der, når han blev krøllet godt sammen. Vi åbnede og lukkede låget igen og igen og igen. Han krøllede sig sammen og lukkede op igen og igen og igen.

Papkasser er vist altid et hit.

Vanilla Shawl

 

Noget af det allerførste jeg spandt, var 200 gram BLF fra Garngalleriet Microfarveri i farven Flaske. Jeg købte den uspundne farvede uld på Fiberfolk i Roskilde, og turde næsten ikke kaste mig over det, af skræk for at ende med et forfærdeligt garn.

Derfor spandt jeg noget andet først, men fordi mit fiberlager dengang kunne ligge på et meget lille sted, havde jeg ikke andet end det grønne, da det første fed var færdigt, klart og meget pænere end jeg i min vildeste fantasi havde regnet med, at jeg umidddelbart kunne frembringe.

Det grønne blev en realitet, endte som knap 200 gram lækkert meget løst spundet og endnu løsere tvundet garn (visse steder er det nærmest bare to tråde...), på lige over 600 meter. At det skulle blive et sjal, havde jeg vidst fra start, og der gik ikke længe inden jeg kastede mig over det smukke Silken Sands Shawl, som var en fornøjelse at strikke og som jeg stadig synes er smukt, selvom faconen ikke virker for mig. 

Det blev en alt for dyb trekant, og efter jeg længe havde forsøgt at tvinge mig selv til at bruge det, blev det "væk", glemt, ikke brugt og henslæbte en tilværelse som det bløde, lækre sjal, der ikke havde en chance.

Lige før nytår trævlede jeg det hele op, skyllede garnet op, og dampede det efterfølgende, inden jeg slog op til et helt almindeligt trekantet sjal i bindesjalsformat. Sådan et har den helt rigtige facon, og siden det blev færdigt har jeg brugt det meget. 

Det er dejligt, det er blødt (løst spundet og tvundet garn er blødt) og det ligger godt om halsen og giver den helt rigtige varme på kolde dage. 

Det trævler sjældent op, men fordi garnet betød mere end sjalet, skulle det her ikke bare få lov at ligge. Den beslutning er jeg glad for.

Design: Den i generationer gennemprøvede facon i eget format.

Garn: Håndspundet grønt BLF fra Garngalleriet Microfarveri i farven Flaske. 

Cirka 200 gram og 610 meter. Jeg brugte det hele.

Pinde: 4,5 mm - Lykke pinde og omkring 60 cm wire.

Størrelse: cirka 190 x 70 cm.

Bemærkninger: Jeg startede med 3 masker og en gartertab. Jeg mangler det danske ord. 

Derfra strikkede jeg helt som sådan et sjal med vide vinger plejer at blive strikket  - udtag langs midterlinjen på retsidepindene, udtag i kanterne på hver eneste pind. 

De første cirka 10 udtagninger foretog jeg kun på retsiden - både i midten og mod kanterne. Jeg synes det får sjalet til at ligge bedre om nakken.

Jeg strikkede et ret/vangmønster med vekslen mellem 5 pinde retstrik og 5 pinde glatstrik. 

Da jeg havde lidt mindre end halvdelen af garnet tilbage begyndte jeg at strikke rib. Jeg ville have en bred rib, og strikkede 3 ret, 3 vrang, med samtidige udtagninger og blev ved til der kun lige var garn nok tilbage til at lukke af. 

Vil du se flere billeder af sjalet, kan de ses på Ravelry.