Pinseplaner og Candyfloss

Pinsen står for døren, og jeg har fyldt dagene med det ene gode efter det andet. Fyldt så meget, at det passer mig svært godt at kunne holde fri på tirsdag.





Om lidt skal jeg pakke mig sammen og ud af døren. Berit og jeg har lovet at tage køkkentjansen, når Henrik og hans kone holder nonfirmation for den yngste. Vi skal hygge, vaske op og drikke astii. Vi skal nok også noget andet praktisk.

At nogen, der kender stedet, står for køkkensektionen, betød rigtig meget for Henrik, der ellers selv ville have rendt frem og tilbage, og ikke på samme måde nydt festen. Jeg er sikker på vi får vores egen fest, specielt fordi jeg ingen anelse har om hvornår jeg kommer hjem.





På spindefronten er der godt gang i processen. Jeg er ikke overbevist om, at ulden med de meget lange farveskift, er specielt egnet til fraktalspinding, men jeg ser det som en prøve. En prøve på flere fronter. Det er de små ting der tæller.

Og selvom det er fint at prøve, kan jeg godt blive usikker på om resultatet bliver mere rodet end godt er. Fraktalspindinger er rodede. Men dem jeg har set er organiseret rod, som ser fantastisk ud. I hvert fald, når det ligger i fed. Jeg er mindre sikker på opstrik. Men det er heller ikke det, der er vigtigt her.

Farverne er heller ikke mine yndlinge. De er meget fine, og meget tøsede og på ingen måde mig. Faktisk aner jeg ikke hvad jeg skal med det færdige resultat. Men det er heller ikke vigtigt.


Fraktalspinding handler om at spinde tråde med forskellig længde af det oprindelig farveskift. Ulden kommer i et langt, cirka ti centimeter bredt bånd - det var mit i hvert fald. Hvis man spinder over den fulde bredde, bliver farveskiftene tilsvarende længere.

Når man så deler ulden på langs er der mindre bredde, den samme længde farveskift, men spundet bliver længden af farverne kortere.

Når trådene med forskellig længde farveskift bliver tvundet sammen, giver det fraktaleffekten.


Hvis det er sort snak, undskylder jeg.





Måske kan det lange farveskift fornemmes på spolen med det første spind.

Jeg tænkte at jeg skulle lave et totrådet garn, men mens jeg sad og spandt på den første spole, gik det op for mig at jeg faktisk kan spinde så tyndt, at jeg hellere vil have et tretrådet garn.

Derfor sad jeg i aftes og målte en sjettedel af hver af mine store bolde af uld. - Så det samlet gav en trediedel, og delte det i yderligere smallere strimler af det lange bånd. Det med at dele er ikke noget man bare lige gør - altså endnu mere at lære.


Jeg er spændt på resultatet.

Bike and Run

I mandags stod vi på Volden og var endnu en gang klar til det årlige firmastafetløb på cykel og i løbesko.

Sidste år stillede hele mandskabet i Klubben op, mest som en pludselig indskydelse, som endte med at blive en rigtig god oplevelse. Vi færdiggjorde de 42,2 kilometer på tre timer og besluttede på stedet, at næste år ville målet være at slå os selv.





Det var sådan set også det mål vi havde i mandags, og samtidig var vi noget fra det. mandskabet var nede med to, den ene forholdsvis nyopereret, den anden med en fod, der ikke vil samarbejde.

Måske heldigt for os, var resten af skolen også noget nede på mandskab - eller villige deltagere . og vi endte med lige præcis nok deltagere til et helt hold. Fem mand var vi. Og vi slog rekorden fra sidste år.

Også selvom vi må indrømme, at vi tre fra Tømmerflåden ikke stod for rekorderne. Faktisk var vi muligvis langsommere end sidste år. Jeg har ikke styr på Henrik og Louises tider, men jeg lagde et par minutter til sidste års resultat.

Jeg tror vi alle var i bedre form sidste år. Jeg cyklede turen mange gange inden dagen sidste år. Det gjorde jeg ikke i år. Henrik har været nedlagt med lungebetændelse og er stadig i en opadgående træningskurve og Louise var heller ikke helt tilfreds med sit udgangspunkt.

Til gengæld havde vi det sjovt.


De to sidste medlemmer af vores hold, var dels maretonløber-læreren, der startede med at løbe os ind på en femteplads, og den lycrabeslåede chefpedel, der trampede i pedalerne, så stillingen bestod. Derfra gik det ned ad bakke. Både Henrik, Louise og jeg formåede at tabe adskillige pladser og vi endte med en samlet 20. plads i mixgruppen - nummer 34 ud af 42 på det overordnede plan.

Det var ikke sidst - som sidste år.





Jeg havde fået lovning på at låne en hurtigcykel - og havde derfor ikke trænet. Desværre var cyklen punkteret og en SFO-leder, der var presset på tid, endte med at få den hentet, nærmest midt på motorvejen og var noget ked af at brænde mig af.

Jeg kører bare på min egen - den kender jeg også - tænkte jeg, men endte med at låne maratonløberens knap så hurtige cykel i stedet. Den var supergod cykel at køre på, meget lettere end min egen tunge bedstemormodel med kurv og gav masser af ømme muskler dagen derpå. Det er vist noget med at kende cykel og balancepunkt.

Jeg tror som udgangspunkt jeg cyklede hurtigere end sidste år - på de lange stræk. Men jeg kunne mærke at jeg på nedstigningerne ikke kom nær den fart min egen tunge cykel kan præstere.

Nok er den tung på de flade og opadgående strækninger - men den kører hurtigt ned. Så hurtigt at jeg bilder mig ind, det gav mig et tidstab. Det kan selvfølgelig også være jeg bare var langsommere.

I går fandt jeg billeder fra dagen på nettet. Der ligger ikke mindre end to (det ene temmelig rystet) af mig på lærercyklen, fancy hjelm og et forsøg på at høre mellemtider iklædt holder til mobilen på overarmen. Desværre havde jeg af uransaglige årsager fået slukket for lyden, så mellemtiderne måtte jeg tænke mig til...

Det var sikkert det, der gav tidstabet :)


Nå, men vi er klar til næste år.

Til sved på panden

Da januar endnu var ny, fandt jeg kassen med bomuldsgarn frem, og startede projekt Flere små håndklæder til at medbringe når jeg træner.

I søndags lukkede jeg det sidste af, vaskede dem alle og stoppede dem i tørretumbleren.





Jeg havde fra start en ide om at strikke femten klude. Undervejs revurderende jeg til tolv, blev i tvivl, var egentlig nået til femten igen, men blev enig med mig selv om at tolv vist er rigeligt lige nu.

Planen med de mange klude, involverer netop tørretumbleren. De fire klude jeg strikkede for længe siden bliver nemlig flittigt brugt, vasket uge efter uge, tørret på en snor og bliver efterhånden hårdere og hårdere.

Generelt tørrer alt mit vasketøj på en snor. Ikke kun for at tænke på miljøet, men også for at skåne tøjet mest muligt. Tørretumbling er hårdt ved tøj - men altså også hårdt ved miljøet.

Det eneste jeg holder på at tørrertumble er håndklæder. Jeg vil have den blødhed tumblingen giver. Jeg vasker ikke håndklæder hver uge, snarere en gang om måneden. Med fire træningsklude er der derfor ikke nok til de kan ryge med i håndklædetørringen - og blødheden.





Derfor startede jeg bunken af nye håndklæder. Derfor og også fordi mit lager af bomuldsgarn var vokset til en mængde, der betød at jeg nærmest ikke kunne lukke låget til bomuldskassen.

Fem en halv måned og seks hundrede gram senere, er der mærkeligt nok ikke den store forskel...

Jeg forstår det ikke rigtigt.

Måske godt jeg også har en plan om vaskeklude.... Men det bliver ikke lige nu. Lige nu har jeg fået nok af bomuldsgarn for et stykke tid.

Nå men de første klude er brugt, lagt til vask og venter på at jeg næste gang vasker håndklæder med tørretumbling til følge.










Design: 12 forskellige klude cirka 35 x 45 centimeter (de er noget forskellige i størrelserne). Alle klude er forskellige, jeg har fundet mønstre i diverse bøger og tegnet et par stykker selv.


Garn: Bomuldsgarn fra lageret. Det meste Olines Cotton fra Garnudsalg - økotexcertificeret og i mange fine farver. Der var også garn fra søstrene Grenes økosektion og en rest af Tante Grøns Bio-blomsterfrø.

Der gik i alt 599 gram garn til de 12 håndklæder.







Pinde: 3½ mm.


Størrelse: Alt afhængig af mønstrene er størrelserne forskellige. Jeg slog op efter cirka samme maskeantal - i retning af 75 masker +/- i forhold til mønsterrapporter og sluttede, når jeg synes de så lange nok ud.

Cirkastørrelsen er 35x45 centimeter.





Bemærkninger: Som udgangspunkt ville jeg kun strikke ret og vrangmønstre og ledte den ene bog efter den anden igennem for fine mønstre. Jeg fandt også et par stykker på nettet - vist via pinterest og endte med at tegne krydser på ternet papir selv.

Ret- og vrangmaskerne udviklede sig undervejs til også at indeholde huller.

Jeg havde et af de meget hullede håndklæder med i dag, da jeg rundede træningscentret på vej hjem i noget nær hedebølge. Jeg kan hermed konstatere at huller virker også fint til at tørre sved af panden - og nakken og halsen og hvor svenden ellers dukker op, og er i vejen.

Jeg strikkede dem alle sammen - på nær et - med mindst to farver. Nogle skiftede farve fordi jeg løb tør for garn, men langt de fleste skiftede, fordi det var sjovere at strikke striber end at fortsætte i samme farve.





På Ravelry har jeg forsøgt at gøre hvert enkelt håndklæde op.

De første er lidt mere udførlige end de sidste i opremsningen. Jeg har ikke billedemæssigt styr på hvilket håndklæde der blev strikket før hvilket, men hvis du har lyst til at se de nærmere detaljer, kan du se dem lige her.

Yarn Along - Week 23

Joining Ginny for june yarn along.



Last month I was working on a purple sheep. It is done, and photografed. You can see it right here.

Today is a national holyday. This was the day we got our constitution 170 years ago. We also vote for the next goverment today. It is an important day.

We had our grandson sleeping over last night. He slept all night, I did not. I dont really sleep, when I have a baby by my side. I suppose I did when my own kids were small, but it is different with a grandchild.

I walked him back, visiting the polling station enjoying the rest of the day as mine alone. I have done like nothing.

Well a little bit of knitting. And spinning. I have taken up spinning, it is such a relaxing thing to do - at least when I got the hang of it.



************



Jeg har lavet mindre end lidt siden jeg afleverede Oscar. Det var lige det jeg havde brug for.

Matheden efter en nat uden den vildeste søvn har fortaget sig, og jeg nyder at lave ingenting. Det er faktisk også nærmest umuligt at lave noget som helst andet i den varme vi holder os heroppe under taget.

Anders er gået efter et sted med skygge, belæsset med vand og med planer om at holde sig væk, til det er til at være herhjemme. Jeg er her bare - laver ikke rigtigt noget. Kigger lidt på podcasts, strikker en pind eller to, afprøver altanen, men opgiver - der er simpelthen for varmt.

Noget har jeg faktisk gjort. Jeg fandt videoen på youtube med manden der fortæller om vedligeholdelse af spinderokke. En temmelig kedelig mand, der blev mindre og mindre og mindre kedelig at lytte til efterhånden som han talte sig varm.

Han sagde nogle gode ting. Han startede ud med at alle rokke i princippet fungerer ens, og derfor også i princippet skal behandles ens - men det kan være en god ide at tjekke hos rokkens skaber hvis der er noget at være i tvivl om.

Han fortalte også at mange anser en rok for et møbel - eller måske en god ven. Det er helt i orden, det er bare vigtigt også at huske at en rok er en maskine og den skal holdes ved lige. det var tydeligt ret vigtigt for ham at få sagt.

Men det jeg ville frem til, var at han til allersidst i tredie afsnit - ud af tre - endte med fortælle hvordan en læderstrop som den, der sidder på Annelises lille rok kan behandles for ikke at komme med knirkende læderlyde.

Smør læderet med parafin. Jeg køber helst lys af ren stearin, men jeg havde et af parafin. Læderet fik en gang med lyset, slidserne i træet fik en gang med bivoksen, det hele fik lov at ligge (mens jeg så et gammelt afsnit af Lindses podcast) inden jeg skruede det hele sammen igen og prøvede af.

Nu siger den igenting. Jeg hører kun lyden af ten og spole der drejer. Jeg går ud fra, at det er lyden af en rok der synger. Det er en hyggelig lyd.















Reading:

I am reading Takeover by the danish writer Jussi Adler Olsen. It is not a favorite, but still has enough excitement to keep me read on.

The businessman Peter and Nicky from the lowest of society are the main characters and are supposed to land in the midst of all the excitement. Together.

I am not sure how. Until now he hired her and fired her. How they are gonna meet again is still to learn.

The best parts of the book is the parts with Peter and/or Nicky. So far they have not been the largest parts...


Kitting: 

I am almost done with all of my UFO's. I kinda only lack the sleeves on two sweaters. And a pair of mittens, wich fits best at the sofa. In order to do something light and easy on the go, I cast on to a shawl using my own handspun yarn.

This it my second attempt. And way nicer than my first attempt.

It turned out that the sleeves are much more suitable as an on-the-go-project. The shawl - Silke Sands Shawl - are butiful and the pattern are fairly easy, and yet so complicated. It will stay at home for a while... The sleeves will do a dance in town.



**************



Læse:

Jeg synes kommer videre i bogen om Nicky og Peter. Jeg synes bare ikke der er nok om dem. Alt det andet, al udenomssnakken, fylder alt for meget.

Samtidig er jeg temmelig spændt på hvordan de sammen skal ende midt i al balladen. Lige nu er de langt fra hinanden og med mindre den ene eller de begge bider i et eller andet surt, har jeg svært ved at se dem bragt sammen igen.


Strikke:

De allersidste igangværende projekter er godt på vej. De to sweatere jeg strikker til Anders og Daniel er fundet frem - den ene havde gemt sig godt - og det gik op for mig, at jeg ikke har målt længden af deres arme. Eller måske har jeg, men så står det i de noter jeg ikke kan finde.

Anders lagde gerne krop til, så hans arme er målt. Daniels må vente. På den anden side kan jeg ikke strikke dem begge samtidig. Sideløbende ja, men ikke samtidig.

Den store Anderssweater er ikke bare varm, den er også lidt tung og uhåndterlig. I håbet om et hurtigt let projekt besluttede jeg at slå op til et sjal af det håndspundne grønne garn. Sjalet har jeg fundet for et stykke tid siden, og nu skulle det være.

Silken Sands Shawl tænker jeg er rigtig fint i mit garn. Jeg forestillede mig, at jeg hurtigt ville gennemskue mønstret og ville kunne have det med, uden at skulle medbringe mønster og alt muligt andet.

Det er så lidt mere kompliceret. Mønstret er som udgangspunkt allerede memoreret. Problemet er, at udtagningerne ikke passer med mønstret, så det starter aldrig samme sted. Jeg kunne sikkert godt tænke mig til hvor jeg skal starte mønstret række for række, men så er der selvfølgelig også rækker, hvor sammenstrik bliver til drejede ret, og maskerne ligger forkert, i forhold til selve mønstret.

Det kommer til at passe i sidste ende, og man ser ikke de knuder der bliver bundet, for at få maskeantallet til at passe rapport for rapport. Men jeg er nødt til at have mønstret med og strege ud undervejs.

Nu ligger sjalet i sofaen, og ærmerne bliver taget med på tur.


Se eventuelt hvad andre strikker, hækler og læser her.

Resten af dagen, er min egen

Vi har haft besøg af Oscar.





Jeg hentede ham i går, og afleverede ham i dag ved halvtolvtiden, efter vi havde været forbi det lokale stemmelokale. Det er længe siden Daniel spurgte om vi havde tid og mulighed, knap så længe siden han købte og gav Amalie koncertbilletter på hendes fødselsdag - i går musikken lød.

Siden jeg sagde ja til pasning, har Oscar rundet ni måneder og er godt ramt af seperationsangst. Specielt far må ingen steder gå. Altså var det noget bævende jeg hentede og håbede, at det at Daniel ganske simpelt ikke var til stedet, ville betyde en hel del.





Det gjorde det. Nu var det bare mig der ikke måtte gå, ikke måtte rejse mig fra gulvet hvor vi legede eller på nogen måde gøre anstalter til at forsvinde fra ham. Så jeg prøvede at lade være. Emilie var da meget sjov, og kunne godt underholde en gang imellem, når jeg skulle på toilettet eller noget andet, væk fra babyen. Men helst var det Emilie der gik, og mig der blev tilbage.

Anders var et kapitel for sig. Iklædt shorts, lignede han far så meget set fra gulvet, at Oscar flere gange kravlede hen mod ham, kun for at blive skuffet, når han kiggede op. Det var lidt synd. Heldigvis var han glad og fro langt det meste af tiden.





Han sov otte timer i stræk i nat. Det gør han ikke hjemme. Jeg tænker det gør en forskel at være ude. Jeg sov ikke otte timer i stræk, for med et halvt øje på en baby hele natten, følte jeg mig ikke særlig udhvilet, da han vågnede klokken fem i morges.

Han nåede at sove et par gange mere, inden vi gik hjem. Jeg nåede at hvile med.





Næste gang han skal overnatte er til august, når bedstemor fylder halvtreds og holder stor ikke-baby-egnet fest. Det skal nok blive sjovt.

Og når først han tør op, hvem kan så stå for det smil og de øjne?

Nurmilintu

Jeg er lidt vild med mig selv for øjeblikket. Det ene projekt efter det andet bliver færdigt, næsten uden jeg slår op til nyt.

Det er en vild fornemmelse.





Sjalet jeg har strikket på et stykke tid er færdigt. Jeg lukkede sidste maske langt over midnat i fredags, i går lå det i stræk, og nu har jeg taget billeder.

Det er blevet stort. Meget større end jeg i min vildeste fantasi havde forventet. Til gengæld er det let som en sky, og jeg er sikker på jeg kommer til at elske det.

Men det er for varmt lige nu.





Garnet er et kapitel for sig. Jeg fik det, sidste gang Violykke holdt træf og havde fundet sponsorgaver fra de mest spændende steder.

Jeg fik det mest fantastiske garn med hjem, dengang i marts og omdannede ret hurtigt noget af det til et par huer.

Nu er mere af det forvandlet. Forvandlet til et fantastisk sjal, der passer helt perfekt til det smukke garn. Jeg var lidt i tvivl om farveskifteheden ville blive for voldsom, men det synes jeg overhovedet ikke.

Tvært imod synes jeg det er blevet intet mindre end fantastisk.











Design: Nurmilintu af Heidi Alander.

Mønstret er gratis, men jeg havde gerne betalt for det.


Garn: Merino Single 800 fra Handdyed.dk. Det er et entrådet garn, 100% merino, der er utrolig lækkert at strikke med, og som navnet siger løber 800 meter. Jeg er ikke helt sikker på hvad farven hedder - der stod 25 på banderolen, men det passer ikke sammen med farverne på hjemmesiden.

Jeg strikkede til der ikke var mere garn, og endte op med at have 1 gram tilbage af de 110 gram 100-gramsnøglet vejede fra start.


Pinde: 3 mm - 60 centimeter rundpind.


Størrelse: Det er som sagt blevet stort. Udspændt måler det næsten 3 meter i vingefang og er omkring 70 centimeter højt ved spidsen.







Bemærkninger: Mit garn er noget tyndere end originalens, så jeg gik en størrelse pind eller to ned. Jeg gentog mønstrerapporten så mange gange jeg kunne, og sluttede med at strikke to hulmønsterrapporter mere inden afluk.

Det er et nemt mønster at huske, og ret hurtigt brugte jeg kun diagrammet, for at aflæse hvor i rapporten jeg skulle starte hulmønsterpindene.

Det har været en fornøjelse at strikke, også selvom garnet var så tyndt at jeg ind imellem slet ikke synes der forsvandt noget fra nøglet.


Har du lyst til at se flere billeder af sjalet, kan det ses lige her på Ravery.

En ulden sky

Rokken har fået en ordentlig tur, støvet er væk og den er pudset med bivoks.





Den sidste knirken sidder endnu. Det er ikke længere pedalen, måske har det længe ikke været pedalen.

Jeg stillede den midt på spisebordet, så det var lettere at komme til med støveklud, vask og voks. Det gjorde det også lettere at identificere knirkelyden - som kommer fra læderet, der fungerer som hængsel mellem pedal og plejlstang.

Jeg har ikke læst grundigt nok op på hvordan læder skal vedligeholdes. Så det ikke bliver hårdt. Måske er det blevet hårdt. Måske skal der et nyt hængsel til. Det ser ud til at være let at udskifte.

Jeg tænker det kræver en tur om skindkælderen og dermed en tur ind til byen, for at få den rigtige type læder. Eller endnu et kig på youtube efter vedligeholdelsesvideoer. Det sidste er nok mest realistisk. Lige nu.

Men altså, når nu den var både ren, smurt og næsten lydfri krævede det også et nyt projekt.





Det eneste uld jeg har liggende, købte jeg hos Uldtrolden. Jeg er ikke sikker op at Uldtrolden bliver mit foretrukne sted at købe uld. Det er billigere end hos Garngalleriet, som jeg er en lille smule forelsket i, men billigere er ikke nødvendigvis godt.

Alle farverne hos Garngalleriet er så indbydende, billederne er gode og selv de farver jeg ikke kan lide, synes jeg ser spændende ud. Sådan havde jeg det ikke, da jeg kiggede Uldtroldens muligheder igennem.

Det var kun fordi det var billigere, at jeg endte med at købe, og jeg endte med den turkise uld med felter af pink og lilla, udelukkende fordi det var en fibertype, jeg gerne ville prøve at spinde, og det var den mindst utiltalende valgmulighed.

Samtidig tænkte jeg at farvevalget kunne gå hen og blive udfordrende.





Ulden er Corriedale og lidt kradst som det lå i en lang oprullet fletning. På youtube har jeg fundet Rachel Smith, en canadier der taler om spinding. Hun startede for fem år siden, jeg har set de første to afsnit, og der er mange, mange flere.

I andet afsnit talte hun om fraktalspinding og om at predrafte ulden inden spinding. Hun tegnede og fortalte fraktalspindingen med tre tråde og havde et helt fantastisk resultat at vise frem. Fraktalspinding handler om at spinde trådene forskelligt i forhold til farve, og tvinde dem sammen, så farveholdningen bliver mikset og der opstår dele af tråden, hvor tråden bliver flerfarvet.

Det med en tråd af flere farver, er en af de ting jeg synes er allermest spændende ved at spinde selv. Et håndfarvet garn, vil altid være ens farvet på samme del af tråden, men når man spinder, kan man opnå et andet resultat. 

Jeg tænkte at det kunne være en god løsning til de vilde farver, men jeg tror ikke jeg er der, hvor jeg kan spinde tyndt nok til tre tråde. Og blev enig med mig selv om, at to tråde også kan gøre det.

Jeg har også fundet Lindses Podcast, og selvom den ikke bliver opdateret længere taler Karen altid om spinding. Ikke så meget teori og praksis, mere fremvisning, og det kan også være spændende. Netop som jeg havde besluttet mig for en totrådet fraktalspinding, så jeg et afsnit, hvor Karen viste lige præcis det.

Det så ud, ganske som jeg forestiller mig. Eller håber på.





Så jeg fandt den lidt kradse uld frem, delte efter alle kunstens regler og besluttede at forsøge med det der predrafting også - det betyder at fibrene i uldbåndet bliver hevet lidt fra hinanden - det hænger stadig sammen - så der kommer luft mellem fibrene (og måske er det lettere at spinde?).

Jeg er målløs. De lidt kradse fibre, lagde sig langt pænere og blev bløde og lette og fylder meget mere. Nu er det kradse en sky af uld, der bare venter på at blive til garn.


Jeg har spundet ganske lidt af det. Om det er ulden eller forberedelsen ved jeg ikke, men det føles rimelig let at spinde. Og måske stadig lidt kradst...

Effervesce

For længe siden strikkede jeg et par strømper i Drops Delight - et noget langhåret garn, der slet ikke ydede mønstret fuld retfærdighed.





Det er sjældent jeg gentager et mønster, jeg vil hellere noget nyt, men det der fine mønster, der forsvandt i det langhårede garn, har spøgt et sted bagerst i hukommelsen.

Jeg fandt det frem igen, da jeg sidste gang slog op til et par strømper.

De har været længe undervejs. Ikke fordi de var kedelige at strikke, de har bare ligget. Eller det vil sige, den første strømpe var meget hurtigt færdig, den anden blev slet ikke slået op. Indtil jeg af en eller anden grund lige nu er vild efter at gøre alting færdigt.

Jeg rider på en bølge. Glæder mig over at blive færdig med det ene projekt efter det andet, har planer om hvad jeg så skal lave, men ingen uro over ikke at slå op.

Meget mærkeligt.





I aftes lukkede jeg sidste maske på det igangværende sjal, men må se i øjnene at jeg ikke kan blokke det sådan lige med det samme. Alle mine knappenåle sidder fast i en hel masse stof - så lige om lidt, når jeg har udgivet det her indlæg, er jeg nødt til at gå ud i verden og finde flere knappenåle.

De er gået til over tid, og jeg trænger til at få fyldt op - tydeligvis.


Tilbage til strømperne.

Anders tog billeder, da vi den anden dag tog billeder af den færdige kjole. I modlys på en fin overgroet trappe - lyset kunne have været bedre, men nu bliver det sådan her.









Design: Effervesce af Purrlescent.


Garn: Sisu fra Fredsminde Unika design, købt på Sy og Strik Messen i Hillerød. Farven hedder Si18-108 og er et mangefarvet garn med glimmer.

Jeg var lidt usikker på om der var for mange farver, men jeg synes det strikkes rigtig pænt op, og viser mønstret fint. Det var et lækkert garn at strikke af.

Jeg brugte 79 gram, hvilket betyder at jeg har lagt 29 gram ned til de andre rester til det hæklede restetæppe.


Pinde: 2½ mm Knit Pro Zing korte strømpepinde.


Størrelse: Jeg lagde ud med en small, og strikkede den mindre over foden til en ekstra small (hvis det findes).





Bemærkninger: For at gøre foden smallere fortsatte jeg indtagningerne ved vristen yderligere to gange = minus 4 masker.

Derefter strikkede jeg endnu fire masker vrang sammen på oversiden af foden, for at ende med et indtag på samlet 8 masker.

På oversiden strikkede jeg de to masker vrang sammen en ad gangen i vrangmaskerillerne med 4 pindes mellemrum. Så indtagningerne blev fordelt over 16 pinde. Jeg strikkede sammen i hver anden vrangrille, så indtagningerne også blev jævnt fordelt hen over foden.

Generelt strikker jeg altid foden smallere, ved at lægge noget sammenstrik både over og under foden. Det plejer at kunne passes sammen, så det ser fornuftigt ud, og min fod passer bedre i de færdige strømper.


Har du lyst til at se flere billeder af strømperne, kan de ses lige her på Ravery.