Det skønneste uld

Mens weekenden nærmer sig, kigger jeg tilbage på sidste weekend. Og mens lørdag stod i teatrets tegn, var søndag viet selskab med strikkende kvinder.





Violykke inviterede endnu engang til blog-/instagramtræf, og helt som sædvanligt har hun været vidt omkring i forsøget på at skaffe sponsorgaver til alle deltagere. Og er du gal, hvor er der megen gavmildhed derude.

Jeg kom hjem efter skønne timer med kurven fuld af det skønneste uld. Snakken gik højt og hovedet var også fuldt. Så fyldt at jeg gik omkuld i sofaen, og nød at resten af dagen ikke indeholdt planer.





Fra Handdyet.dk fik jeg et fed lækker Merino Single med lang løbelængde.  Sådan et fed lækker lillahed, der kan blive til et sjal eller et tørklæde. Eller måske kombineres med noget andet. Jeg ved slet ikke hvad det bliver til.





A Knitters World havde lagt den skønneste kombination af pink og grå - jeg kan mærke pink vokser på mig - af uld, silke og tweed i posen. To kombinationer, der sammen ser helt fantastiske ud, og som jeg næsten ikke kan vente med at sætte pindene i. Jeg har bare ingen anelse om hvad det skal blive til. Det skal jo blive godt. Ikke bare et eller andet tilfældigt.





Vaje & Co farver med naturlighed, og de to nuancer limegrøn fra tagrør i en fed chunky merino, jeg desværre ikke kender løbelængden på, kan jeg se mange muligheder i. Jeg tænker umiddelbart hue. Jeg mangler en ordentlig hue, og her skulle være mulighed for varme.





Endelig havde jeg endnu et fed strømpegarn med hjem, der med tiden skal blive til rester, til det der tæppe jeg har planer om at hækle. Helle Strudal Hansen farver garn derhjemme og havde et udvalg med til salg. Jeg hoppede på en omgang blågrøn, har arkiveret det direkte i skuffen med strømpegarn og ønsker lidt at jeg strikker strømper i et noget hurtigere tempo end virkeligheden foreskriver.


Det er altid sådan nogle hyggelige timer i Violykkes stue, og jeg glæder mig allerede til næste gang.