søndag den 8. oktober 2023

Perler og væv

 

Ofte vil børnene det samme igen og igen, og når vi finder nyt frem, har det ingen interesse. Andre gange sker der noget, og materialer vi har haft liggende i årevis bliver pludselig det vildeste og mest interessante.

 



Vi fandt nål og tråd frem, de små væve, perler og vaffelvævede karklude. Lige nu har vi flere piger siddende og sy fine mønstre på de vaffelvævede klude, og et forsøg på at købe flere, viste at vaffelvævede klude ikke længere er så let tilgængelige som tidligere. 

De findes stadig på nettet, så vi skal have gang i en bestilling. 

Så var der perlerne. Jeg satte trend på en perlevæv, dykkede ned i et af rummene i kassen med perler, der er fyldt med usorterede perler og tænkte at jeg kunne ende med et bogmærke. 

 

 

Bogmærke fordi jeg så ikke skulle finde en løsning på lukkemekanismer. Det skulle jeg så alligevel, for pludselig sad de store piger, fandt sorterede perler, men valgte at sætte dem tilfældigt sammen. Det bliver så fint. 

Mit eget projekt er havnet i en bog, for der var ikke længere behov for at vise det frem, og somme tider er det bedst at børnene selv finder på. 

Fine perlemønstre har deres plads, men når en flok perler i afstemte farver bliver tilfældigt blandet og det vævende barn begynder at tale om at ønske sig en perlevæv, har jeg ingen behov for fine mønstre.

 

 

Jeg tænker det kommer, hvis barnet bliver ved. 

Det samme gælder de vaffelvævede klude.

Og pludselig summede Hobby af liv. 

 

 


2 kommentarer:

  1. Dit arbejde virker altså virkelig fedt! Sjovt at sætte gang i de små kreative hjerner!

    SvarSlet