Masker på en mandag - Uge 41

 

Ugen kort:

• Der gik en uge uden et eneste blogindlæg. Der er ellers masser i mit hoved.
• Ugen har indeholdt mere end et mærkeligt møde.
• Jeg lærer nye sider af mine medmennesker at kende.
• Den sidste uddannelsesdag var fyldt med følelser. Nu venter opgaveskrivning og eksamen.
• Vi bagte pandekager over bål. Det sælger altid godt.
• Emilie lånte klippebordene i HDS til at klippe en større sag, der skal holde hende varm på legepladsen. Hun bliver skøn.
• Vi delte eleverne i 3B, og jeg fik fornøjelsen af pigerne, der havde glædet sig vildt til "pigemøde" - det vil de gerne igen.  
• Jeg troede vores lås var ved at dø, og vi en eller anden dag ikke længere ville kunne låse op. Det viste sig, den bare skulle have olie.  
• Brætspilsaftenen var hyggelig, men meget snævert befolket. Jeg blev ikke længe. 
• I Frederikssund var lørdagen mål for strikkehygge og god mad. 
• I Næstved inviterede min søster til 16 års fødselsdag.
• Dermed var weekenden brugt og jeg gik i brædderne. 
• Derfor ingen billeder før mandag. 

 

Læse: 

Det lykkedes mig at læse anden del af trilogien om en flok mennesker i Verden færdig. Anden verdenskrig er slut, den kolde krig lurer, Marshallhjælpen er på vej, Russerne har endnu ikke bygget muren, men den er absolut på vej. 

Ken Follet er somme tider tung at komme gennem. Jeg vil gerne læse tredje del, men jeg venter lidt lidt.

I stedet tog jeg fat i Stolthed og Fordomme. Jeg fik lyst til at se filmen og endte med 2005-udgaven. Jeg kan ellers godt lidt 1995-udgaven, men den anden kan altså også noget. 

Det gik op for mig at jeg aldrig har læst den og lånte fluks fra biblioteket. Jeg er ikke nået langt. 

Mr Bingly er flyttet til Netherfield, Mrs Bennet er ikke lige tilfreds med sin mand, Jane og Mr Bingly har fattet interesse for hinanden, og Elizabeth, der ikke er værst, har alligevel vakt interesse hos Mr Darcy, der ellers bliver beskrevet som en ualmindelig utålelig type.

Jeg har læst Jane Austen før, men måske glemt hvor gammelt sproget er. Det er meget hyggeligt, og meget langsomt. 

 

Hækle:

Dinosauren af  afrikanske blomster vokser. Snart mangler blot hoved og rygplader. 

Jeg stoppede med alt hvad jeg havde i aftes. Det var ikke nok. Heldigvis har jeg endnu en  pude i kælderen. Jeg fylder altid de hæklede dyr med fiberfyld fra en IKEA-pude, og plejer at have et par stykker liggende.

Nu er det vist snart tid til en tur til IKEA, for Emilie har bestilt et dyr, når det her er færdigt og jeg trænger selv til et nyt at sove med. 

Det er længe siden jeg hæklede sidst - sådan føles det i hvert fald. 

Det er hyggeligt at sidde.