Masker på en søndag - Uge 40

 

Ugen kort: 

• Jeg har haft de sidste timer i musik, nu venter evalueringen. 
• Der er så meget, der er svært.
• Vi ristede rugbrødstoast på bålet - det var et hit. 
• Vi flyttede samme bål til et bålfad ved Klubben. Det gav ro på en dag med mandefald. 
• Jeg hentede Oscar til overnatning. Det var som altid hyggeligt. 
• Vi talte læreplanstemaer, og måske også lidt forbi hinanden. Jeg havde forventet teori, andre forventede vi kunne uden. 
• Generalforsamlingen i BUPL gik overraskende hurtigt, og gav god strikketid til et ærme, jeg havde trævlet op, og gerne ville videre med. 
• BUPL fylder 50 år i år. Det er ikke meget for en fagforening. Der er inviteret til fyraftensmøde med historiske islæt. Jeg  kan godt lide historie og har meldt mig til en aften fyldt med ny viden om de tre små forbund, der for 50 år siden slog pjalterne sammen. 
• Jeg fik ringet til boligselskabet, og det viste sig at grunden til at jeg ventede forgæves sidste uge er, at opgaven er givet videre. De glemte bare at fortælle det til mig. 
• Computerparken skulle opdateres og jeg fik ny computer. Jeg havde glemt hvor lang tid, der tager at få hentet alt det, jeg bruger igen og igen. 
• Jeg  havde bildt mig ind, at der var to gange  Håndværk og design tilbage  inden efterårsferien. Jeg havde glemt trimdagen, så der var kun en dag. Jeg ville ellers gerne have været færdig med det igangværende projekt inden ferien.
• Oscar og jeg besøgte Sille og Rose til leg og hygge.
• Emilie brugte weekenden på Fyn, og gav plads til tosomhed på hjemmefronten. 
• Jeg hentede hende på stationen, da hun nåede hjem igen. 
• Det lykkedes mig at vaske alt sengetøjet, der ellers tit ender tilbage i vasketøjskurven. 

Læse: 

Russerne står udenfor Berlins porte og banker på. I FN går snakken højt og aftaler indgåes. Krigen synger på sidste vers, og lige nu er det uvist hvem der overlever, og hvem der må lade livet.

Jeg læser ikke meget hver dag og sidste bog, må nok vente lidt før jeg er klar til endnu en omgang.

 

Strikke:

Jeg plejer altid at have et par strømper på pindene, de behøver ikke blive færdige, de skal bare være der.

Da jeg sidst afsluttede et par strømper, gjorde jeg klar til de næste. Jeg vandt garnet op, jeg printede en opskrift og kom aldrig længere. 

Siden har det hele ligget og ventet. 

Jeg vidste godt at en del af venteriet handlede om, at den opskrift jeg fandt viste sig at blive strikket fra tåen og op. Det duer ikke for mig. Jeg bryder mig ikke om at strikke fra tåen.

Det plejer ikke at være noget problem, jeg vender bare det hele på hovedet og strikker den anden vej. Men denne gang gik jeg i stå. Eller måske har jeg for mange andre projekter. 

Nu slog jeg op, vendte endda diagrammet omvendt og var halvvejs gennem rapporten da billederne blev taget. 

Garnet er mørkt. Præcis så mørkt at det kræver dagslys at få en fornøjelse ud af strikkeriet. Mønstret er let, så måske går der ikke lang tid før de er færdige, måske venter de længe. 

Jeg strikker Triantan af Anna Johanna i garn fra La Bien Aimée i farven Undergrowth.