Jeg havde lovet at passe Oscar lørdag. Hans forældre havde brug for et par timer uden barn.
Jeg forestillede mig at han gad blive og sove, men han ville hellere hjem, så da vi havde brugt en stor del af dagen sammen med Sille og Rose tog vi bussen hjem igen.
Jeg havde nemlig en aftale med Sille og Rose inden jeg havde en aftale med Oscar. Heldigvis kunne de to kombineres.
Der var træthed at spore hos begge børn, måske også de voksne. Rose er startet skole og dermed fælles fødselsdage. Fredag var den første af slagsen, Sille lagde hus til og begge kunne mærke efterdønningerne.
Oscar ville bare gerne hjem.
Mellem træthed og lyst til leg, blev der bygget hule, spist popcorn, hoppet fra sengen og ned på en madras. Der var tid til at sidde stille og tid til at lave sjov. Oscar synes godt nok det var mærkeligt, da Rose begyndte at tale om makeup og Rose synes det var ærgerligt at Oscar ikke var helt så interesseret i at bygge hule, som hun var.
Alt i alt var det en hyggelig dag.
Og Oscar synes det var en rigtig god ide at komme hjem igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar