Masker på en søndag - Uge 39

 

Ugen kort:

• Jeg ventede en hel formiddag på en håndværker, der ikke dukkede op. Jeg har ikke fået ringet til boligselskabet endnu. Jeg er ikke helt klar til endnu en dag med venten. 
• Til gengæld kom jeg langt med månedens nyhedsbrev, der allerede var noget forsinket. 
• Louise klarede bålet og lækker blomkålssuppe alene, mens jeg blev indkaldt til et møde, jeg  godt kunne have været foruden.  
• Uddannelsen er stadig spændende. Og giver plads til at hente Oscar lidt tidligere end normalt. 
• Det er gået op for mig at når jeg bliver presset på mit arbejde, bliver jeg syg. Denne gang var næsen fuld af snot, og jeg havde muligvis en smule feber.
• Det viser sig at en smule rebelskhed hjælper. Specielt når det viser sig at jeg ikke var helt ved siden af. 
• Jeg vil gerne være ordentlig, så jeg har fortalt om oprøret. Delvist, eller der var det var muligt. Foreløbig er det vel modtaget. Spændende hvad den nye uge  bringer. 
• Oprør er måske så meget sagt. Jeg tænker jeg har udfyldt min rolle.
• Jeg har leget med papir og lavet nyt papir. Jeg har aldrig lavet papir før, og kan konstatere at det nok er bedst med en tom ramme sammen med rammen med net. Jeg har lavet en tom ramme, men den ligger ude på skolen og jeg glemte at få den med hjem. Jeg satser på at huske den i morgen. 
• Uge 39 er Naturvidenskabsuge, og en grøn skole er selvfølgelig med. I 3. klasse arbejder de med skrald og byggede byer, der gerne skal  ende med  infrastruktur og skraldeanlæg.
• Vi sagde farvel til en af de yngre medarbejdere, der skal videre ud i Verden i bogstaveligste forstand, og ganske simpelt flytter til Grækenland.Hun blev ønsket al mulig held og lykke. 
• Jeg tog til Frederikssund og strikkede sammen med et par skønne damer. 
• Vasketøjet er klaret, og der er rent tøj til næste uge.

Læse:  

Jeg læser stadig en smule i bogen, der hører til uddannelsen. Jeg har læst alle de kapitler der høre til de  moduler vi skal igennem, og tænker at resten er ren overskud. Hvis jeg når dertil. 

I den historiske roman venter D-day lige om hjørnet, der er ikke mange sider tilbage og dermed må krigen snart være slut og Berlin kan deles i fire. 

Jeg er underholdt, men jeg kan godt blive lidt ærgerlig over at alle hovedpersonerne hører til "de gode". Specielt når de er spredt over hele verden og skal forestille at være fra flere kulturer. 

Der er sikkert en mening  med det hele, men det gav faktisk mening at den unge tysker blev overbevist nazist, men ikke at han så lyset og ikke vil være med mere. 

Ligesom det giver mening at den russiske generals søn, tænker kommunismen som det bedste, men knap så  meget mening at han begynder at overveje om Vesten alligevel har fat i noget. 

Jeg  går ud fra at enderne mødes i tredje del af  trilogien, og at det kan være nødvendigt at holdninger bliver mere ensrettede, men samtidig kunne jeg godt lide de forskellige fortællinger, der alle  hører til i verdenhistorien.

Strikke:

Jeg har vist vist den før, men nu er den vokset. Den igangværende trøje til Emilie. 

Modellen hedder Nutcracker Jumper.

Hun har forelsket sig i modellerne fra Fabel Knitwear/Helene Arnesen, og jeg endte med at købe hendes første bog, selvom jeg kun kunne få den på norsk. Emilie har udpeget temmelig mange af bogens modeller og jeg er i gang med nummer to - eller tre. Jeg har strikket en af bogens modeller, længe inden bogen blev købt.

Jeg strikker i garn jeg gav hende i adventsgave sidste år. Dengang jeg ville vise hende at også fattige studerende kan finde garn til rimelige priser. Altså købte jeg Drops garner til hende. Denne er Flora, sat sammen med en tynd tråd glimmer, jeg også købte og bitterligt har fortrudt. Det er som at holde styr på et hår. 

Den glatte glimmertråd klæber ikke til garnet, og pludselig har jeg ikke fået det med og må strikke en halv omgang tilbage, for at samle det op igen. Jeg er ikke fan af tynde glimmertråde. 

Emilie synes det ser fantastisk ud og begyndte at tale om to glimmertråde...