Ugen kort:
- Aarhus er en hyggelig by.
- Maskinkurset er fantastisk.
- Jeg går hjem hver dag og føler mig fyldt med energi.
- De individuelle projekter giver god mulighed for at bruge, lære og blive fortrolig med maskinerne.
- De store maskiner er slet ikke så farlige, når bare man lærer dem at kende.
- Det er ikke smart at miste en møtrik ned i en rundsav, den kan ikke bare vendes og rystes.
- Heldigvis fandt underviseren en ny og fiksede den igen.
- Fredag kom Anders til Aarhus og holder forlænget weekend.
- Jeg har set neandertalere på Moesgaard.
Læse:
Lisbeth Salander er fanget ind af fortiden og bruger alle sine talenter til at løse problemet.
Michael Blomkvist graver i historien om en død tigger.
Jeg er træt når jeg går i seng, og får ikke læst så meget ad gangen. Det gør ikke historien mindre spændende.
Strikke:
Jeg er nået til Boromir i sokkefellowskabet. Jeg havde slået op til Legolas, strikket et helt ben, før jeg fandt på at prøve på Anders. Det var for småt. Jeg prøvede igen, denne gang den største størrelse, strikkede langt nok til at prøve. Denne gang var de alt for store.
Altså er Legolas lagt på køl og Boromir fundet frem. Anders er tilfreds, første strømpe færdig, mønstret let memoreret og derfor perfekt til transportstrik, når jeg skal frem og tilbage mellem Yndlingsfamilien og skolen i Aarhus.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar