Masker på en mandag - Uge 34

 

Ugen kort:

• Oscar fyldte 3 år, Rose fyldte 4 år og Victoria rundede 20 år.
• Jeg havde en ide til et Håndværk og design projekt, som viste sig langt bedre end først antaget.
• Lidt bagvendt bliver forløbet først skrevet ned som vi kommer i gang.
• Det lykkedes at få månedens nyhedsbrev udgivet - med gæsteindlæg fra højere sted.
• Jeg er ved at have styr på mit skema.
• Et godt aftenmøde var værd at bruge et par timer på.
• AMR-rollen giver nye udfordringer.
• Invitationen til årets AMR-seminar er indløbet.
• Jeg har fået muligheden for at lære om hvad TEK-X kan tilbyde.
• Det bliver spændende.
• TEK-X er kommunens centrale mulighed for alle de store teknologiske fremskridt for skolerne. Her er både 3D printere, lasercuttere, podcast-muligheder, gaming og forsøg med planter i etager - og meget mere.
• Kursusmaterialet ser godt ud.
• Jeg måtte se i øjnene at dækkene på min cykel ikke kunne længere, og afleverede den til en opgradering med pæne brune dæk.
• Fire dage uden cykel er lang tid.
• Vi genoptog Tøsetons - et godt brugt redskab, der skaber sammenhold piger imellem og giver mulighed for lidt vildere leg uden de vilde drenge.
• Jeg har indtaget sløjdværkstedet, men mangler stadig nøgler. 
• Vi bagte pandekager over bål.
•  Efterårets arrangementer er planlagt.
• Vi sagde farvel til en god kollega, der skal videre til nye udfordringer.
• Victoria holdt fødselsdag hos sin mor. Det tager lang tid at komme frem og tilbage til Næstved, når der er sporarbejde og indsatte togbusser.
• Vi satser på sporene har godt af det.
• Victoria og min søster har opdaget discgolf, jeg købte hende et startsæt discs og de skulle selvfølgelig prøves.
• Jeg er ikke særlig god til discgolf (og sendte en frisbee i vandet - vi fandt den ikke igen, heldigvis var det en billig helt almindelig frisbee og ikke en fin og ny discgolf-disc)
• Til gengæld fandt vi en nedlagt disc med telefonnummer. Victoria ringede og Lasse blev glad for muligheden for at gense sin tabte disc.
• Victoria har nu planer om navn og telefonnummer på alle sine.
• Måske hun skal have en vandfast tusch i julegave.
• Søndag startede med zumba efter alt for lang tid. Det var sjovt, selvom jeg ikke kunne finde ud af det.
• Rose blev også fejret søndag - hun var så venlig at præsentere mig for Silles søster som "min Pernille". Silles søster mente nu nok at kende mig.
• Med cykelmangel blev jeg kørt hjem.

Læse:

Jeg har pillet smudsomslaget af Giganternes fald og læst prologen. Jeg har mødt  Billy fra Wales, der  på sin tretten års fødselsdag i starten af 1900-årene starter arbejdslivet dybt under jorden i den lokale kulmine. 

Ken Follett skriver godt, og det føles allerede nu som en god historie. Jeg læser bare virkelig langsomt, og tænker den kommer til at følge mig længe.

Ifølge beskrivelsen på bagsiden af bogen, skal jeg gennem de tre bøger i trilogien følge fem forskellige familier fra flere samfundslag. Så mens jeg har mødt Billy, er jeg spændt på resten af persongalleriet.

Strikke:

Jeg har fundet et projekt frem, der har ligget stille da jeg slog alt for meget op, i håbet om ikke at løbe tør på turen til Aarhus. Jeg vidste godt at mere end tre-fire projekter er for mange og i forsøget på at nedsætte antallet har jeg været nærmest monogam de sidste to uger.

Noget er derfor færdigt og nu er turen så kommet til Zinderella strømperne til Emilie. Jeg har lukket den første tå af, og har slået op til strømpe nummer to. 

Jeg har en fornemmelse af, at jeg måske var lige lidt for hurtigt til at kunne den der tå af. Det er helt i orden, nu strikker jeg strømpe nummer to, og skal den være længere, tager det ikke meget tid at trævle tåen på den første op og gøre foden længere, når jeg når dertil.

Min erfaring er, at strømpe nummer to altid er hurtigere at strikke end strømpe nummer et. Jeg lider ikke at second sock syndrom og er temmelig sikker på, at det hænger sammen med, at ved nummer to ved jeg præcis hvornår jeg rammer hælen - og senere tåen. Jeg har lavet beregningerne for at komme fra en størrelse til en anden ned ad benet (brede lægge kræver flere masker om ben end om ankel og fod) og jeg er inde i mønsteret, så jeg ikke nødvendigvis behøver kigge i diagrammet hele tiden.

Emilie glæder sig til de bliver færdige.