lørdag den 29. februar 2020

At bo i Berlin


Der var engang vi pakkede os sammen med cykler og telt, og begav os ud i naturen. Men så blev vi (eller nogen af os) for gamle og fik ondt i ryggen af alt det der teltligning (eller måske var nogen vokset ud over spejderlivet - hvem ved)







Det betød under alle omstændigheder, at vi opgraderede. I løbet af de sidste mange år, har vi boet på hotel - af varierende beskaffenhed - når vi var af sted på ferie. Det kan være meget hyggeligt med et hotel, men vi kan ikke bare lige beslutte os for egen mad, eller føle os helt alene.

Så endte jeg helt uden at ville det i en temmelig lækker hotellejlighed i Helsingborg. En enkelt overnatning i forbindelse med et kursus. Jeg brugte ikke køkkenet, havde ikke tid, skulle videre. Men at muligheden fandtes, lagrede sig, og da vi sidste år tog på sommerferie, var det med tanke på at kunne lave morgenmaden selv, at vi logerede os.

Det var stadig på hotelbasis, omend vi havde meget varierende oplevelser. De spændte vidt.







Da vi i vinterferien tog mod Berlin, var tanken om at være alene, at kunne fylde, at kunne lave morgenmad, eller aftensmad selv, et stort must, og vi endte med at leje gennem airbnb.

Det er ikke sidste gang vi gør det.

Vi endte i en lille toværelses, der indeholdt alt det vi havde brug for. At den var lidt intetsigende og spartansk indrettet gjorde ikke noget, at den tydeligt ikke blev brugt til andet end udlejning var helt fint, at al indboet var genbrug faldt fint sammen med bæredygtighed og at køkkenet ikke lå inde med skarpe knive var forudset.

Anders havde pakket slibestenen, så knivene var skærpet, da vi rejste hjem igen.







Vi kunne godt have fundet noget tættere på centrum, men den offentlige trafik er så udbygget i Berlin, at det ikke var noget problem. Der var ti minutters gang til nærmeste U-Bahn og nærmere til en bus. Neukölln er et hyggeligt, lidt slidt område, for størstedelen bygget omkring 1900.

Vi boede på Hjertebjerggade, ikke langt fra Brunsvigergade - her mente Anders vi havde ramt forkert. De små værelser var højloftede, pyntet med den fineste stuk, havde dybe karme og var formentlig en del af en større herskabsbolig. Vi havde som sagt rigeligt med de to værelser, frøs ikke og hyggede os, når vi var tilbage fra lange ture ud i byen.

Det er som sagt ikke sidste gang vi lejer en hel lejlighed.





I øvrigt viser det sig, at når man lejer gennem airbnb, skal man ikke kun som kunde rate udlejer, det omvendte sker også. Vores udlejer synes heldigvis vi var fantastiske, og foreslår alle andre at leje ud til os en anden gang.

Det er jo ganske rart at vide.




10 kommentarer:

  1. Vi har ikke prøvet airbnb, men har i mange år lejet lejligheder gennem booking.com eller homeaway, og vi er så glade for at have "vores eget" under ferien

    SvarSlet
    Svar
    1. Sigrid, jeg har slet ikke bevæget mig ud i det marked nok til at vide, at der er flere muligheder. Måske andre også skal prøves af :)

      Slet
  2. Vi gør som Sigrid, for vi kan også godt lide at have valget mellem at spise ude og spise 'hjemme', især i byer, der har nogle gode markedsindkøbsmuligheder. Jeg elsker at gå på marked og udse mig aftensmaden.
    Airbnb har vi ikke prøvet endnu - lidt sjovt, at man rater begge veje :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, det er helt klart også sådan vi gør fremover :)

      Slet
  3. Det ser faktisk vildt hyggeligt ud!
    Jeg har mest boet på hotel. Kan godt lide at morgenmaden som regel er der, og kan godt lide at finde aftensmad ude i byen. Eller sen frokost. Men det er selvfølgelig også nemmere hvis man rejser alene. (Det er længe siden, men jeg kunne godt finde på det igen)

    SvarSlet
    Svar
    1. Christunte, det var hyggeligt. Og så indrømmer jeg blankt, at jeg har forsøgt at beskære billederne, så det så hyggeligst ud :)

      Slet
    2. Ha ha - så længe du ikke har brugt photoshop.....

      Slet
    3. Erm... jeg bruger Photoshop...
      men jeg kan ikke finde ud af at lave om på virkeligheden. Jeg kan kun stille lidt på lyset og skarpheden og ændre billedestørrelsen :)

      Slet
  4. Det ser nemlig rigtig hyggeligt ud. Jeg har endnu til gode at prøve airbnb, men da ferie også for mig er, at jeg ikke skal rette noget mad an, som i overhovedet ikke, så vælger vi hotelmuligheden. Sidste år dog Bed and breakfast, og det kunne jeg godt tænke mig igen. Her kom vi tæt på familien, som ejede det og fik mange gode historier og tips fra dem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Lene, jeg kan forestille mig bed and breakfast som en rigtig god ide. jeg er ikke helt sikker på at vi er sociale nok til ikke helst at ville være alene :)

      Slet