Masker på en mandag - Uge 45

 

Ugen kort:

• Jeg tog billeder i går, og glemte alt om dem :/
• Studiegruppen mødtes på KP og fik styr på den aktivitet vi skal afprøve i dag. 
• Vi fik også omskrevet den opgave vi havde afleveret, men fik besked på at genaflevere. Det var sikkert i orden at aflevere igen, men når en lærer skriver nedladende til voksne mennesker, kan jeg godt blive lidt knotten. 
• Min cykel var flad, da jeg gik fra KP, mod Sille. Jeg fandt luft, men måtte konstatere at den var flad igen, da jeg skulle hjem. Nu står den og venter på den dag jeg kan finde et hul mellem arbejdstider og studie, hvor cykelsmeden har åbent. 
• Jeg vidste godt det ville ske - dæk nærmest uden slidbane, hjælpe ikke mod punkteringer. Den trænger til kærlig omsorg og nye dæk.
• I 3.X er vi begyndt at øve at forklare Hvordan regner jeg. Det er svært, når man bare gør det, og det giver ikke mening at skulle forklare, når man godt kan. 
• Jeg fik afleveret matematikopgaven en uge for sent. Jeg er lidt usikker på hvem der skal rette den, for det er meningen at vi skal rette hinandens, men nu er jeg uden for loopet og har heller ikke nogen jeg skal rette...
• Damerne tog på tur, gik fem kilometer rundt om indsøerne ved Køge Bugt strandpark. Vi gik fra stranden ved Brøndby til havnen i Vallensbæk og tilbage på den anden side af søen. 
• Bagefter hentede vi badeudstyret i bilen og gik i vandet i solnedgangen. Det var skønt. 
• Vi havde en fornuftig snak i fagteamet. Det er spændende hvornår lokalerne skal renoveres. Håndværk og design-lokalerne skal flytte til den anden side af kælderen. Der er både indtænkt plads til det ene og det andet sammen med ekstra plads til maskiner og lager. 
• Mine valgfagselever er i gang med en prøveeksamen. Pludselig rykker det tæt på, og samarbejde er sværere end man skulle tro. 
• Min leder tog med, snakkede med elever, nye ledere på Next og vi har fastsat et møde med plads til forventningsafstemning om det kommende år. Vi har en dagsorden, jeg er ikke helt sikker på at vores samarbejdspartnere ser helt det samme som vi. 
• Selvom vi prøver at lade være, ender møder tit oven i hinanden. På den anden side er det meget lettere at planlægge, når man kun er tre, der kan tage alle beslutningerne. 
• En ny temmelig spændende opgave, er måske faldet ned i min turban. Men hvad indeholder sådan en opgave? Føler jeg mig klædt på til den? Er jeg klar til at sige ja? Jeg har brug for at tale med en voksen. 
• Pludselig var det weekend. Det er vildt som tiden går stærkt!
• Det blev ugen hvor jeg var i vandet to gange. Min mor og jeg havde sat hinanden stævne ved Vestbad til endnu et koldt gys udenfor. Vi mødtes med Tine, og var i to gange - for det siger mor man skal! Det prikkede lækkert i huden bagefter. 
• En tidligere kollega fyldte 60, inviterede og jeg fik et lift. Det blev en hyggelig eftermiddag og aften, der blev noget senere end jeg havde forventet.
• Søndag var tænkt til mest af alt ingenting. Jeg gik på biblioteket, i centret og efter flere danskvand. Jeg vaskede, ordnede og strikkede en del. Senere gik jeg igen, for alle mine fine små pensler har gemt sig. Nu har jeg købt nye, så dukker de nok op...
• Søndag endte med et samlet antal skridt på over elleve et halvt tusinde. 

Læse:

Engang i sidste måned sad jeg hjemme hos Sille, og det gik op for mig, at serien om Lisbeth Salander er udvidet med endnu et par bøger, skrevet af endnu en forfatter. Jeg lånte alle dem jeg kunne komme i tanke om, var ikke sikker på hvor mange jeg havde læst. 

Jeg er startet på den sidste af David Lagercrantz' tre. Jeg har læst den, men jeg kan ikke huske handlingen, plottet eller slutningen. Nu læser jeg den igen. Det kommer til at tage tid, for jeg er træt når jeg går i seng. Og det er her jeg læser.

Lisbeth er ude efter sin søster, har sat et angreb ind, men er samtidig også eftersøgt af samme søster, der har samme agenda.

Strikke:

Jeg har strikket alle sokkerne til Anders færdig. Nu er det slut med sokker. Troede jeg.

For Rie spurgte pænt. Jeg strikker ellers ikke på bestilling. Men jeg strikker strømper til Rie, og når hun selv har været ude og købe garn, gerne vil have tykke sokker og de ikke skal udstyres med snoninger, går det nok.

Jeg har lovet at strikke to par af glimmergarnet, hun har fundet til lejligheden. De har et meget bestemt formål, der mest af alt handler om hygge. 

At der er glimmer i er vigtigt. For Rie er i den grad en glimmergås!