Midt i hverdagen

Pludselig er ugen væk, og det er fredag med udsigt til efterårsferie.

En uge der ikke ligefrem er løbet som galloperende heste i en efterårsglad fold, nærmere snublende, i flyverdragt og med tid til at nyde kastianernes fald fra himlen. En uge, der både har været højtravende, og helt nede på jorden. En uge med plads til tanker om fremtiden, med tid til konflikter, glæde, trivselshåndtering og tapetklister i Klubben.

Vi har lavet skåle af papirgarn. Rundt og rundt og rundt om en omvendt urtepotte af plast. Der skal mere tapetklister til, end jeg lige havde regnet med, hvis ikke bunden pludselig skal gå ud. Men det er sjovt, ungerne har haft fingrene dybt i den klistrede masse, og jeg havde ikke lige forudset hvor klistrede mine ville blive. Hvor mange gange i løbet af en dag nogen skal have hjælp, eller jeg lige skal holde på en garnende.

I aftes sad jeg med gamle håndarbejdsblade fra halvfjerdserne, pludselig dukkede vatbilleder op. Kan I huske det? Vat dyppet i tapetklister og lagt som fine mønstre, for siden at blive malet og ophøjet til mere end bare vat. Vi kan vist lige nå det, der er masser af tapetklister, jeg havde vat på hylden – nu ligger det i min taske – og jeg tror stadig, jeg har en bunke tændstiksæsker, i et skab, der trænger til lidt udsmykning.

Kan det blive mere retro?

Om lidt ringer klokken ud til ferie. Jeg er klar, både til en hel uge med ferieramte børn, men også til et par dage hjemme. Henrik og jeg delte ugens dage, vi holder et par fridage hver, mens andre holder hele ugen fri eller dukker op hver eneste dag. Sådan kan vi allesammen blive glade. Ferien giver tid til både nydning og rydning, der hvor vi ikke når rundt i hverdagen, vi har lavet en liste. Og de børn der dukker op skal nok få hyggelige dage – det er der nemlig også tid til.

Men først skal de løbe. Skolernes motionsdag er skudt i gang. Jeg løber ingen steder, men jeg cykler til arbejde, og det tæller vel også lidt.