torsdag den 22. oktober 2015

Det er blevet mørkt udenfor


Pludselig er den her – den mørke tid. Jeg får ikke taget billeder, jeg får ikke sat mig ved computeren og jeg mister lysten til at blogge.


Oktober 2015


Efterhånden ligger en mindre bunke med færdige ting klar til fotografering. Jeg får ikke fotograferet, jeg får ikke præsenteret og om lidt skal det hele afleveres. Jeg tænker at kommer tid, kommer råd, og så fider jeg vel tid og lyst igen.

Lige nu venter en tom kuffert. I morgen tidlig skulle den gerne være pakket til en weekend fyldt med garn. Jeg skal på strikkeweekend. Jeg glæder mig – også selvom det er en smule grænseoverskridende at tage af sted en hel weekend sammen med en flok strikkeglade damer jeg stort set ikke kender.

Det kommer jeg vel til, tænker jeg. Og har hørt noget om at afslappet tøj skulle være at foretrække.

Vi skal til Maribo. Vi skal indlogeres på hotel, og søen der efter sigende er ganske smuk, ligger lige ved siden af. Mon ikke der bliver plads til en langs vandet mellem alle maskerne. Første punkt på pakkelisten kunne passende være mine nye gummistøvler.

God weekend til jer alle – også selvom jeres sikkert starter lidt senere end min.


6 kommentarer:

  1. God tur samt weekend.

    Måske får du lidt mere at skrive om i løbet af weekenden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tine, mon ikke der er lidt. Det var i hvert fald en dejlig weekend :)

      Slet
  2. Håber I får en dejlig weekend. Og måske kan du lokke nogle af de andre til at fotografere dig i kreationerne - hvis de kan pakkes ned i kufferten :-) Der skulle kunne tages nogle billeder med masser af luft i skørterne og vind i håret ;-)
    KH Karina

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Frau Putz, vi havde en dejlig weekend. Og fotograferingen kunne jeg heldigvis selv. Vi er i småtingsafdelingen - ting som ikke kan tages på :)

      Slet
  3. Det bliver helt sikkert en skøn weekend, det er søde strikkende quinder du skal være sammen med, jeg kender de fleste {;o) og hotellet og omgivelserne er fantastiske {;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lona, du har ret, det blev en skøn weekend. Der er vist planer om næste år, så kunne det være hyggeligt hvis også du er at finde på deltagerlisten. Jeg gider i hvert fald godt en gang til :)

      Slet