Rytterknægten

Rytterknægten er Bornholms højeste punkt. 162 meter over havets overflade har der sikkert været en overvældende udsigt, dengang Alminingen var bar og uden træer. I dag er det svært at se ret langt, og til den ene side ligger militære anlæg med mærkelige radarudstyr og sjove tårne.

De andre var ankommet, da Anja og jeg kom gående. Kun Jette turde gå med op i Kongemindet. Tårnet der står plantet midt i den bornholmske skov, blev bygget omkring 1850 efter at kong Frederik d. VII havde besøgt øen, kort efter grundlovens indførelse. Bornholmerne indsamlede selv penge til at bygge det 12,6 meter høje granittårn.

Dengang var skovene i Alminingen forholdsbis nye. I tidligere tider har der på samme område stået skove, men øboerne fældede træerne, for dels at kunne bygge huse og dels skabe plads til græssende kreaturer. I begyndelsen af attenhundredetallet blev området beplantet igen under ledelse af Hans Rømer.

På toppen af granittårnet, er anbragt endnu et tårn, denne gang af jern, ni meter højere og bygget ovenpå i slutningen af attenhundredetallet. Skovene omkring Kongemindet, var da blevet så høje, at det ikke længere var muligt at se vidt omkring.

Jette stoppede opstigningen, og kun Anja og jeg løb helt til tops. Jeg talte 127 trin. Fra bunden. Om jeg talte rigtig skal jeg lade være usagt. Fra toppen af tårnet er der som regel en god udsigt over øen, men med overskyet og noget diset, kunne vi ikke se meget længere end de første træer.

Til gengæld kunne vi mærke tårnet bevæge sig ganske let i vinden og vi kunne vinke til de tilbageblevne, som enten ikke havde lyst, ikke havde ben til opstigningen eller lider af højdeskræk.