Vi var i haven i dag. Haven er så absolut mest Anders’ projekt (selvom vi lader som om det er et fælles projekt) men jeg hepper gerne fra sidelinien. Og kører efter jord.
Mens Anders gravede, satte jeg af og kørte mod nærmeste byggemarked med tilhørende haveafdeling. Målet var de billige fyrreliters plantesække, der snildt kunne være tre af på cyklens forreste bagagebæger. Troede jeg.
Det kunne der som sådan også godt. Jeg kunne bare kun køre ligeud, jeg turde ikke give slip på styret, og egentlig var det ikke den allerbedste optræden på cykel jeg kender til.
Det var heldigt jeg skulle ligeud hele vejen. Altså bortset fra turen over Roskildevej mod Voldstien. Jeg valgte at stå af, trække op ad rampen, over broen og ned igen på den anden side. Men så havde jeg jo lært det, og Voldstien er både astfalteret og svinger kun i bløde sving hele vejen. Jeg stod af ved haverne og trak gennem skoven.
Næste gang nøjes jeg med to.
I mellemtiden havde Anders – med hjælp fra en af de fastboende – fundet bunken med fårelort. Det giver mening med et samarbejde med Voldprojektet og alle de løstgående får. Man må gerne hamstre, fik Anders at vide, og resulut fyldte han trillebøren to gange, og nu har vi gødning til blanding i jorden liggende i en bunke.
For vores jord er ikke som de andres. Når vi kigger rundt er jorden i (næsten) alle de andre haver lækker og brun og indbydende og let og luftig og vendt og klar til tilplantning og såning. Jorden i vores have er stenhård og grå.
Jorden i vores have har ikke været passet i mange år, som jorden i de nærliggende. Vi har mere ler end jord, og selvom det lige nu ser temmelig trøstesløst ud, rødder fylder det hele lige under overfladen og der er lange udsigter til anstændighed, er Anders ved godt mod. Vi skal nok få god jord ud af det, siger han og ligger på knæ midt i alt det grå, graver, fjerner rødder og vender fåremøg, spagnum og kaffegrums i den ituslåede jord.
Jeg hepper fra sidelinien, prøver at huske arbejdshandskerne næste gang, men vil egentlig hellere strikke – eller hente vand, mens Anders faktisk synes det er sjovt at rode i jorden. Det skal han jo næsten have lov til. Det ville da være ærgerligt at fratage ham den glæde.. tænker jeg og overvejer om ikke hellere jeg skulle skaffe ham en kold øl eller en kop kaffe…
Jeg føler med ham :-))) Og selvom jeg også er glad for jord under neglene, så ER det godt nok en langsommelig og trættende affære at komme af med dårlig jord. I har ikke hverken den tid eller plads jeg har, så der er ingen vej udenom det han allerede er i gang med, men her på det nye stykke jeg har fået, er problemet det samme. For min krops skyld gør jeg så bare det, at jeg dækker med et tykt lag aviser/papkasser og ovenpå det en pressening. Det bliver holdt tæt på plads af mine paller og andet tungt, og efter et år eller halvandet, er alt ukrudt dødt. SÅ kan jeg gå igang med at vende og gøde og alt det andet... Pheww"" Han fortjener bestemt en lind strøm af gode drikke, det må jeg bakke op om :-)))
SvarSletHenriette, jeg kan se at der er andre i de små nyttehaver, som dækker af med sorte sække.. Vores have er ryddet over jorden, det er kun rødderne under, der stadig er der. Så jeg tvivler på at afdækning hjælper.. der er vist kun et at gøre :)
SletHar I undersøgt muligheden for at få et ordentligt læs muldjord bragt ud. Det er vist ikke så dyrt
SvarSletEvi, det har vi ikke undersøgt, men en af mine kolleger har lige fortalt at der hentes formuldet jord på genbrugsstationen ganske gratis. Og det er jo også værd at tage med :)
Slet