Solem skinnede og luften var varm, da vi tidligere i dag læssede cyklen med haveredskaber, pottemuld og frø og knolde til senere glæde i haven.
Inden vi nåede halvvejs måtte overtøje lade sig nøje med en tur over styret, og fremme kunne vi, ud over at møde nye mennesker, også glæde os over sol og klar himmel.
De små jordbær trives, tulipanerne i et hjørne er godt på vej, bærbuskede vi plantede i efteråret er fulde af knopper og fuglene sidder stadig og synger i det udgåede træ.
Så langt, så godt. For en enkelt slange havde sneget sig ind i haven. Vand. Der er ikke åbnet for vandet endnu. De to baljer, der har rummet regnvand er tomme, og fra naboer og genboer kunne vi fornemme at det ikke er almideligt uden vand efter den officielle åbning af haverne.
Altså endte Anders med at rode efter rødder i jorden. Vores lille plet bærer præg af ikke at have været holdt gennem længere tid og kvikgræsrødder breder sig til alle sider under overfladen. Han såede en smule gulerødder og løg, jeg strikkede, mens knolde og resten af frøbeholdningen forblev i tasken, for uden vand er der ikke meget ved en have.
Vi gik hjem igen sammen med to spæde hvidløg, som egentlig ikke har stået længe nok. Vi plantede fed fra et helt hvidløg i efteråret og nu knejser toppene nok så fint i en knap så sirlig række gennem haven. Hvidløg mellem andet skulle efter sigende holde utøj fra de andre planter – så det tror vi på.
Anders skulle bare lige se. Det kunne jo være de var blevet store og fine. Sådan noget er svært at se, når frugten er under jord. Store var de ikke, lignende nærmest forårsløg. Men duften. Og smagen. Det var der ikke noget at sige på.
Nu hører vi til dem, der glædes over udsigten til regn i aften og nat. Med håb om fyldte baljer i morgen og mulighed for udplantning, har vi meldt os ind i klubben af folk, der ser regn som livgivende og en mangelvare på solfyldte dage. I hvert fald dage hvor vi gerne vi plante og så.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar