Gamleborg

Når vi er på Bornholm er det altid Berit, der lægger planer for ture rundt på øen. Efter mange års sommerhusejerskab og med en evne til at gøre sig gode venner med hvemsomhelst er hun som et omvandrende leksikon om øen, om oplevelser, om tidens tand og om hvad der rør sig i samfundet.

Turene rundt er altid en tilpas blanding af kultur, natur og mulighed for slendring gennem en by. Frokosterne er gode og aftensmaden er veltillavet – altid med kød fra Hallegaard. Fredag er ankomst, udpakning, indflytning og hygge. Lørdag morgen starter altid med et gedignet morgenmåltid, der lægger bund til en lang dag og en sen frokost, og så er det ellers oplevelse på oplevelse.

Lørdag startede i Ekkodalen og efter behørrigt at have råbt efter Møllers øller og Præstens resten, beundret synet mod klipperne på den anden side, fotograferet anemoner og kikket på Ørsteds Kilde, gik vi tilbage mod bilen og turen videre mod Rytterknægten.

Anja og jeg stoppede op. Overvejede hvor langt der egentlig er til den der Rytterknægt, tjekkede telefon, GPS og kort over området, inden det viste sig at være omkring to kilometer. Vi lod de gamle og dem med dårlige ben om at køre, og satte af gennem skoven.

Vi kunne muligvis have sparet halvtreds meter, hvis vi havde været bedre til at dechifrere kortet fra start, men så var vi aldrig nået forbi Gamleborg.

Gamleborg er Bornholms ældste stenbygning. Det er en enorm vikingeborg bygget for længe, længe siden, formentlig af den dengang selvudråbte bornholmske konge. Jeg har aldrig været ved Gamleborg før, og det kan jeg egentlig godt forstå.

Gamleborg ser nemlig ikke ud af meget, Det er svært at forestille sig hvordan der har set ud, og den enorme flade borgen har dækket, er svær at overskue med de sparsomme tilbageblevne rester. Tilbage står ikke meget andet end resterne af en borgport og en lang mursætning, der ikke længere ser særlig forsvarsberedt ud.

I dag ligger Gamleborg midt i en skov. Jeg forestiller mig at der ikke har været helt så meget skov dengang for tusindvis af år siden, da bygningsværket så dagens lys. Voldene rundt om, har nok været dybere, og den fire fodboldbaner store borg har sikkert set langt mere imponerende ud. Trods det lidt der er tilbage og det svære ved at se hvordan borgen har hævet sig over det omkringliggende landskab, er det alligevel spændende at stå midt i historien.

Gamleborg blev ombygget i den tidlige middelalder og midt i 11oo tallet blev den opgivet til fordel for den nyere og langt mindre Lilleborg, kun syvhundrede meter væk. Formentligt fordi den mindre borg var lettere at forsvare.

Fra Gamleborg var det let at følge de gule pletter gennem skoven, først ligeud ad portåbningen via en skovsti og længere fremme ad en mere letfremkommelig vej gennem skoven. Det blev varmt mens vi gik, og regnen der ellers havde truet forsvandt til fordel for varme, afklædning og solbriller.