Melodi nummer to

For halvandet år siden strikkede jeg Annette Danielsens Melodi i en noget modereret form. Siden er den blevet brugt og vasket og brugt og vasket i en uendelighed, og i dag er den så filtet og forvasket at den er havnet i bunken af hjemmestrik der ikke længere duer til det brug det er tænkt, men måske engang – når bunken er stor nok – kan blive til en ny frakke i Karwise-stil.

Nu har jeg strikket en ny Melodi, denne gang også ændret en del. Jeg gik efter kjolelængde og brugte et par måneder på at strikke og strikke, uden rigtig at komme nogen vegne. Først da ryg og forstykke var syet sammen, ikke længere sad på pindene og prøvning var nært forestående viste det sig at kjole var det nok, men sæk var bedre betegnelse. Den var ganske simpelt blevet for lang. Så meget for lang at den slet ikke virkede. Den slaskede, og den ligenede noget katten havde slæbt ind.

Jeg burde egentlig have forudset det. Jerg burde have kunne se at den blev alt for lang selvom den sad byltet sammen på rundpinde, men jeg valgte tydeligvis at overse det fuldstændig. Hvilket er ret smart når opbygningen betyder at der ikke er nogen vej udenom. At man ikke bare kan pille et stykke af og så passer alting.

Jeg nægtede at give op, for jeg var sikker på at i den rigtige længde ville den fungere rigtig godt. Altså trævlede jeg det hele op, endte med to kæmpestore kuglerunde nøgler. Jeg kunne ikke lige overskue krydsnøgleapparatet, eller måske gad jeg ikke rejse mig.

Med påsken for døren og kursusdage efterfølgende, havde jeg pludselig strikkedet det hele igen og mere til. Inden der var gået fjorten dage, havde jeg en færdig kjole. Nu er kjole så næsten ved at være for meget sagt. Men så lang tunika, med en længde der virker helt perfekt.

På min første udgave af Melodi lagde jeg vidde til i siderne. Også dengang gjorde jeg den længere end den bluseform modellen som udgangspunkt har. Denne gang lagde jeg vidde ind i alle striberne, med masser af vendepinde til følge, en vidde forneden med dobbelt størrelse som foroven og et sving jeg er godt tilpas med.

Jeg oplevede det allerede med den første, og jeg oplever det også med den anden – konstruktionen med bue over barmen, gør noget godt. Den kommer til at sidde fantastisk og virker på ingen måde for stor, trods ekstra vidde.

Hørren har en tendens til at trække skævt. Specielt ærmerne, der er strikket rundt, trækker meget. Men også kroppen svinger en smule mere mod den ene side. Med det meget sving, der i forvejen er indbygget i det udbyggede, synes jeg ikke det er noget problem, eller noget jeg ikke kan leve med.

Design: Melodi af Annette Danielsen.

Garn: En cone fuld af en noget neutral hør med orange nister, som jeg ikke aner hvor jeg har fra – men jeg har haft den længe, som i årevis - sat sammen med en tråd Pacalina, farve 34 fra Garnudsalg.

Jeg endte med at bruge 380 gram garn. De 94 var den tynde Pacalina, resten kom fra min gamle cone.

Pinde: Det hele er strikket på en pind 4 og meget lange wires.

Størrelse: Som sædvanligt, fristes jeg næsten til at sige, passede min strikkefasthed ikke, så det der endte som en størrelse large, kunne strikkes efter vejledningen til en størrelse small.

Bemærkninger: Jeg håber at huske det hele.

For det første synes jeg ikke der er nogen grund til ikke også at lave bagsiden pæn. Derfor valgte jeg at slå op med Judy’s Magic Cast On (Find den på Youtube). Jeg vendte rundt og holdt den korte ende af garnet omvendt i forhold til meningen, og startede med at strikke fra den forkerte pind, og dermen også den forkerte side. Jeg slog op på to lange rundpinde, strikkede videre på den ene og lod maskerne på den anden hvile, til de efter de første 8 opskriftpinde skulle i brug,

Jeg har glemt hvordan enden skal holdes, det kan ses på youtube, men det betyder at jeg starter med at strikke på bagsiden, som jeg gør til forsiden og opslagningen dermed danner den fineste og første vrangrille.

Judy’s Magic Cast On bruges ofte ved strømpestrik og opslagningen kan efter opslag strikkes rundt. Jeg strikkede den første stribe – med vendestrik og alting, og i stedet for efter opskriften at samle masker op langs opslagningen sad de allerede på min ekstra pind, lige til at strikke videre med.

For længere længde slog jeg 26 masker mere op end opskriften angav. Husk endelig at med Judy’s Magic Cast On skal der slås lige mange masker op på hver pind og hver pind skal ende med at holde på det antal masker, der skal slås op. Altså alle opslagningsmaskerne på den ene pind og alle opslagningsmaskerne på den anden pind = dobbelt antal masker. Det giver mening, når man sidder med det.

For at give sving forneden vendte jeg midt i hver stribe fire gange. Jeg havde 17 masker mellem hver af mine vendinger.

Som med opslagningen synes jeg ikke der er nogen grund til ikke at gøre noget ud af bagsiden. Derfor valgte jeg at lade være med at lukke af ved sidesømmen. I stedet strikkede jeg en pind for lidt i den afsluttende under-ærmet-striben og syede delene sammen med maskesting.

Med usynlig opslagning og usynlig aflukning, er der ingen der fra bagsiden kan se hvor delene starter eller slutter. Det kan jeg altså godt lide.

Jeg synes ærmerne var for smalle, så jeg slog 14 masker ekstra op til hvert ærme. Frem til sammenstrik af krop og ærmer fulgte jeg opskriften. Ved sammenstrikken tog jeg ind på hver 4. pind i stedet for hver 6. pind, og på den måde endte jeg ved skuldrene med at have det rigtige antal masker tilbage. (14 ekstra masker i halsudskæringen kan hurtigt blive for meget)

Apropos halsudskæring og ærmer. Først da jeg nåede til ærmesammenstrikken gik det op for mig at jeg på det ene kropsstykke havde glemt to udtagningsomgange. Man kan godt se det, men ikke tydeligt og kun hvis man kigger efter. Jeg overvejede en optrævling, men jeg havde svært ved at se endnu af slagsen i øjnene. Og da det ikke tydeligt ses, men jeg stadig havde 4 masker mere på det ene stykke i forhold til det andet stykke, var gode råd dyre.

Jeg endte med at skrå skulderen, indføre vendtepinde på det allerøverste af ærmet, og skal jeg selv sige det, synes jeg det er blevet rigtig godt.

Nakke og hals strikkede jeg efter opskriften – bortset fra at jeg startede fra retsiden i stedet for vrangsiden og slap for nogle vrangpinde. Til gengæld fik jeg to ekstra ender at hæfte. Det synes jeg er ringe pris at betale.

Har du lyst til at se flere billeder af Melodi #2 , kan de ses lige her på Ravelry.