Endelig kom bærbuskene i jorden.
Hele arsenalet af haveredskaber (en rive, en hakke og en kultivator – vi har ikke så meget endnu) blev spændt på cyklen og jeg trak, mens Anders bar den ene busk og den anden fik et lift på cyklen.
Anders gik i gang med hakken, for siden vi var der sidst har ukrudtet set sit snit til at gro vildt endnu en gang. Ikke så vildt som sidst vi var der, og det tog heller ikke lang tid inden den bare jord så ryddet ud.
Vores have ligger tæt ved skoven og et lag af nedfaldne blade dækker det meste af jorden. Bladene lader vi ligge – regnormene skal også have noget at leve af, er vi enige om, og lige nu generer bladene alligevel ingen.
Der er stadig meget bar jord i vores have (og mærkeligt placerede bjælker), men efterhånden har vi sat en række af forskellige små buske. Nu har vi hindbær, brombær, blåbær, salvie, timian og en lille figen. Figenbusken har vi plantet efter alle kunstens regler. Den står i den rigtige retning i forhold til solen, og da der ikke var læ i den rigtige retning, byggede vi et lille læhegn af de fliser der ligger løst på grunden.
Der er små figner på busken. Meget små. Det bliver nok først næste år, vi kan gøre os forhåbninger om figner fra egen avl.
Når den vokser sig større, er det sikkert ikke læ nok, men den tid, den sorg. Vi vil også gerne have lidt mere hegn ind mod naboen, lige nu er der kun tredive centimeter afgrænsning, mens der resten af vejen rundt ikke er noget at tage fejl af i forhold til hegnsætning.
Det skal bare være et lavt trådhegn. Ikke noget stort. Eller måske et pilehegn. Pilehegn er pæne.
Vi har også en lille smule under jorden. I dag satte jeg tulipaner og et par andre løgplanter, som gerne skulle lyse op, når foråret kommer. Løgene var allerede begyndt at spire, og jeg kan ikke lade være med at synes det virker helt forkert at begrave noget, der tydeligt er liv i.
Vi besluttede at vi leger gemmeleg – og håber bestemt at blomsterne hopper op og siger titte-bøh engang til foråret.
Hvidløgene vi stoppede i jorden for efterhånden længe siden, gider ikke vente til foråret. De står og knejser, i den knap så lige række vi stoppede dem ned i. Det er faktisk ret smart – det gør det i hvert fald en hel del nemmere at luge.
Anders gik en tur omkring kompostbunken med alt ukrudtet, mens jeg vaskede figenbusken en lille smule inden billedetagning. Det har regnet så kraftigt, at de nederste blade var dækket af den smule sand, der er i jorden.
Hjemme igen gik turen mod Centret. Denne gang sammen med Emilie. Hun har nu blod til blødende øjne – og det virker, hun har prøvet og om lidt er Anders klar med maden. Vi spiser tidligt, når Emilie skal tilbage til skolen. Hun vil gerne tidligt af sted, så vi spiser sen frokost/tidlig aftensmad.
Vi kan jo ikke sende hende sulten ud af døren :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar