Halloween

I aftes holdt vi hallowenfest for næsten 60 børn.

Vi startede allerede i SFO-tiden, hvor ungerne gravede græskar ud og skar drabelige eller mindre drabelige ansigter. Nogle af hullerne blev lavet ved at hamre bageforme gennem det udhulede græskar. Det synes nogen af ungerne var sjovt, andre ville hellere skære på gammeldags maner.

Ved lukketid gik alle hjem, og vi fik travlt med at gøre klar. Eller travlt er så meget sagt. Når fester kører på rygraden er alting meget nemmere, når altså ikke man (som jeg) ikke har været med før. Så jeg fulgte bare med, hjalp der hvor det gav mening og spurgte, når jeg blev i tvivl.

Jeg endte med at dekorere med kunstigt spindelvæv. Jeg har aldrig leget med fake spindelvæv før – men hvor er det sjovt. Jeg gik nærmest i selvsving – man kan jo blive ved, trække lidt mere og sætte fast endnu et par steder - og havde pludselig lidt travlt med at klæde mig ud (her passer grønt hår fint) og tænde lysene i de udskårne græskarhoveder.

Halv seks væltede ungerne ind til timer i uhyggens tegn. Det var vildt så meget de havde gjort ud af udklædningen. Det var nærmest umuligt at vælge de bedst udklædte og det var også til tiderr svært at ´gennemskue hvem, der var hvem. Faktisk kunne der snildt have sneget sig et par ekstra unger med til fest, uden vi havde set det.

De fik ulækkert mad, det slet ikke var så ulækkert endda og bagefter blev det rigtigt klamt, da de skulle finde plastikedderkopper i en skøn blanding af pastaskruer garneret med alskens ulækkerheder.

Der blev danset og hygget og løbet rundt. Halvdelen fik kørt sig selv op i en spids, da rygtet løb og stort set alle med sikkerhed kunne fortælle at de havde set monstre løbe rundt oppe på skolens tag og bag de lukkede vinduer på (de aflåste) første og anden sale. Er du ikke bange? spurgte en af de små piger, da jeg endnu engang havde forsikret dem om, at der ikke var nogen, og i øvrigt mente de skulle blive ved Klubben. Jeg er bange, blev hun ved og intet kunne overbevise hende om at hun ikke var faretruende tæt på at blive ædt af et monster.

Hun glemte det heldigvis igen, og da sliksalget blev  åbnet var den eneste frustration at køen er ret lang, når der er næsten tres børn i rækken.

Klokken ni blev alle hentet og ganske kort efter havde vi pakket det hele sammen og Klubben ligende igen sig selv. Vi er øvede i at holde fest, have glade timer med ungerne og rydde op undervejs. Sådan noget er guld værd.