Emilie er hjemme i weekenden. Hun havde en halv aftale om at ses, men livet leves, arbejde skal passes og så duede det alligevel ikke. Måske var det de ændrede planer, der fik hende til at kaste sig over komfuret og de små pander i aftes, for at producere en kæmpe stak pandekager,
Anders gjorde sit til at der kom bund i bunken, men det er på forhånd nærmest umuligt. Derfor kunen jeg i morges, mens alle andre sov, nyde pandekager til morgenmaden sammen med friskbrygget the og et par timer eget selskab.
Emilie har fået øjne, mens Anders stadig kæmper. Han får ikke lov at ligge meget længere, for vi har en aftale med et par bærbuske og en have, der måske har savnet os. Planen var egentlig i går, men i går regnede det. Meget. Og så blev vi hjemme i stedet.
Jeg har også en aftale med Emilie. Noget med blod til næste uges Halloween på skolen. Hun har planer om en falden engel og har fundet den rigtige kjole, de rigtige sko og taget imod de sorte vinger vi bestilte sidst hun var hjemme. Outfittet inkluderer også de røde øjne, hun brændende ønskede, men som jeg sagde nej til og alligevel i dybeste hememlighed sendte til hende.
Det er ikke meget jeg hører fra hende i hverdagen, men da de røde linser ankom, kunne hun godt give lyd – af den glade slags.
I aftes dukkede ønsket om blod op, og måske er der en mulighed i det nærliggende center, der heldigvis har åbent på en søndag. Prøves skal det i hvert fald.
Jeg vil drikke resten af min the, inden Anders for alvor bliver hevet op. Måske tanken om kaffe og en af de tiloverblevne pandekager kan lokke…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar