Follow your arrow

Der var engang for meget længe siden. Mindst syvogtredive måneder … eller i hvert fald ni måneder siden … at Ysolda Teague startede et, synes jeg, temmelig interessant projekt op.

Hun lod starten gå til et Mystery Shawl. Ja, okey, det har vi set før, tænker du måske – men det her var en lille smule anderledes end sådan nogle plejer at være. Ysolda havde nemlig ikke alene udtænkt et sjal i fem dele. Hun havde udtænkt et sjal med to og tredieve forskellige muligheder.

Hver uge i fem uger udkom ikke kun næste del til et allerede planlagt sjal. Nej hver uge i fem uger udkom to muligheder for at bygge et sjal, hvor alle muligheder passede sammen på kryds og tværs. Faktisk passede mulighederne så godt sammen, at flere af delene kunne gentages flere gange eller lægges på efter at have strikket andre clues.

Det gav temmelig mange forskellige sjaler. På Ravelry er der tre tusinde fire hundrede tre og halvfjerds projekter – mange af dem ligner ingen af de andre.

Jeg sprang på og udnyttede samtidig muligheden for at strikke mohair som følgetråd. Hvorfor jeg aldrig har gjort det før, er jeg ikke helt sikker på. Måske fordi mohair selvom det er dejligt og blødt, alligevel aldrig rigtig bliver min kop the. På den anden side er jeg ret tilfreds med resultatet, så måske er der alligevel lagt op til en gentagelse engang med tiden.

Jeg havde masser af garn. Troede jeg. Så meget masser af garn, at jeg undervejs udviddede sjalet ud over de fem clues jeg kunne vælge imellem og pludselig måtte indse at jeg ikke havde så meget masser af garn. Ikke nok i hvert fald.

Så projektet endte som projekter nogen gange ender – i bunden af kurven med uafsluttede projekter. Der lå det længe. Med mellemrum overvejede jeg for og imod at finde mere garn, men jeg fik aldrig rigtig gjort noget ved det. Jeg kunne højst sandsynligt have efterlyst mere garn i den farve jeg manglede, jeg kunne sikkert også have ringet til Garnudsalg og fundet en løsning. Det skete aldrig og projektet arbejdede sig længere og længere ned mod bunden af kurven.

Indtil Sille og jeg for tre uger siden var på jagt efter farveskiftende garn til Sille, og jeg pludselig stod over for et nøgle mohair med den rette mængde silke og farver der efter bedste overbevisning passede til projektet nederst i kurven med de uafsluttede.

Nøglet kom med hjem. Den halvfærdige kant jeg havde nået at strikke, inden garnknapheden slog til, blev møjsommeligt trævlet op (ikke den nemmeste diciplin når der er tale om mohair) og en ny i samsving med den vedholdende uld og det nyindkøbte blev sat til.

Jeg er pænt godt tilfreds med resultatet – også at det er blevet færdig lige i rette tid, til den kulde der langsomt kommer snigende. Jeg er ret overbevist om at det bliver en af vinterens yndlinge – ligesom det også allerede virker ret godt, når kulden om aftenen kommer snigende mod sofahjørnet.

                       

Design: Follow your arrow mystery kal af Ysolda Teague.

Garn: Blackhill Højlandsuld i farven viol og Blackhill Silk Mohair i en lilla – hvilken vides ikke – begge fra Garnudsalg. Som effekt på kanten brugte jeg Lana Grossa Silkhair Print, farve 320.

Der gik lige knap 300 gram til hele sjalet – 190 gram Højlandsuld, 70 gram Kid Silk Mohair og 40 gram af den flerfarveskiftende mohair fra Lana Grossa.

Pinde: Hele sjalet er strikket på pind 4. Hvis jeg skal være ærlig, er det i virkeligheden nok min yndlings størrelse pind.

Størrelse: Jeg strikkede stort. Fyldte på og mente ikke det umiddelbare var stort nok. Jeg endte med et sjal der er alt for stort til at måle, men det er varmt – og stort.

Bemærkninger: Jeg kombinerede mit sjal af følgende clues: 1A – 2B – 3B x 2 – 4B – et omvendt 2B – 5B.

Jeg valgte som udgangspunkt at strikke ensfarvet. Da jeg startede ud havde jeg ingen planer om at tilføje en ny farve (eller rettere nye farver) til kanten.

Det første clue gav sig selv. Jeg havde valget mellem en trekant, eller noget halvcirkelformet. Det første clue er efter sigende en rettesnor for et færdige sjals facon. Jeg er ikke så vild med halvcirkelformede sjaler og en trekant lød spændende – så der var i virkeligheden ikke det store valg.

Det andet clue valgte jeg stort set efter samme udvælgelsesform. Jeg havde valget mellem et stykke med hulstrik eller en udbygning af den ene side af sjalet. Endnu mere asymmetri. Jeg gik efter det sidste.

Clue tre var hulstrik eller hulstrik. Jeg valgte det, jeg synes så mest spændende ud – og gentog en ekstra gang, fordi jeg allerede da gerne ville ende stort.

Det fjerde clue var også et valg mellem to mønstermuligheder. Ikke sindsoprivende. Jeg valgte det jeg umiddelbart synes så mest spændende ud.

Med kun det sidste clue tilbage og et efterhånden slaget håb om en udbygning i den anden side – det sidste clue kunne kun indeholde en kant, valgte jeg at vende clue nummer to og strikke det på inden den afsluttende kant.

Det sidste clue havde to mulige kanter. En kant strikket videre i den allerede etablerede strikkeretning eller en påstrikket kant med liggende masker – en teknik jeg aldrig havde prøvet før. Jeg kan godt lide påstrikkede kanter og det med de liggende masker gjorde udslaget.

Den valgte kant bliver mindre fra den ene side til den anden. Efterhånden havde jeg fyldt så meget på at jeg alt for hurtigt ville nå den endelige bredde på kanten, så jeg valgte at holde lidt igen på indsnævringen af kantbredden. Det krævede lidt beregning at ramme den rigtige nedgang i maskeantallet, men det lykkedes.

Samtidig ville jeg ende forkert i hjørnerne – igen et resultat af mit tilæg af clues – så jeg startede kanten på pind 20 i stedet for pind 6.

Færdigt og opskyllet, blev det så stort at den øverste kant ikke kunne ligge udstrakt over det område jeg havde til rådighed til blockning. Altså blev den øverste kant i stedet en smule svunget. Det virker fint og sjalet ligger skønt om hals og skuldre.

Det var et sjovt projekt.

Har du lyst til at se flere billeder af sjalet, kan de ses lige her på Ravelry.