Stribestrik

Lørdag lykkedes det at se Sille. Det er alt for længe siden, og med en kalender i begge ender, der er godt fyldt op har det været svært at finde tid. Vi fandt tid i lørdags.

Tid af den gode slags. Tid til at være. Tid til at snakke. Og strikke. Og hækle. Tid til at tage billeder af alle Silles smykker. (Det blev vi ikke færdige med - for med to forældre og en søster, der alle er udlærte guldsmede og George Jensen som tidligere arbejdsplads, bliver der hurtigt fyldt op i æskerne...)

Vi var også ude og vejret var skønt. For Sille ville strikke Laneway og manglede garn til striber. Hun ønskede garn der skifter farve. Sådan noget lå hun ikke inde med, så vi gik til Valby og Wadils Garn & Uld (Der har jeg aldrig været inde før - men hold da op, den butik er et besøg værd.)

Vi fandt ikke garn til Silles strik, men midt i butikken fandt jeg det helt rigtige nøgle silkmohair til sjalet, der har ligget stille alt for længe. Jeg løb tør for følgetråden engang tilbage i februar og skiftesvis glemte og huskede, uden at få gjort noget ved det. Engang i sidste uge - eller måske var det forrige - blev jeg enig med mig selv om at nu er det på tide, og så viste det sig at der ikke ligger lilla silkmohair på hylderne hos Garnudsalg. Det er ellers der garnet oprindeligt kommer fra.

Men behøver det det? Tænkte jeg, og overvejede at kanten, som jeg godt nok havde strikket en hel del af, inden jeg løb tør, behøver have den helt samme farve som følge. Min plan blev at finde en lilla. En hvilken som helst lilla. For når den gennemgående uldtråd er den samme, kan det være rigtig fint med en anden til følge ind imellem.

Og inde i Wadils Garn & Uld lå det helt rigtige. Silkmohair med den samme mængde af mohair og uld, men med farver spændende fra lilla over blå til grøn. Hjemme trævlede jeg al den allerede strikkede kant op (mohair er ikke det sjoveste at trævle op... jeg siger det bare...), og nu er en ny godt på vej.

Det bliver anderledes, men også rigtig fint. Den nye følgetråd er mere kold end den oprindelige. Det gør ikke noget, tænker jeg og strikker videre - og håber et enkelt nøgle rækker hele kanten rundt. Der er langt og selvom kanten bliver smallere og smallere som gentagelserne bliver sat på, er der alligevel en del masker til at starte med.

Vi fandt også garn til Sille. I den lille garnbutik rundt om hjørnet, næsten oppe ved Valby Station havde damen Kauni effektgarn i mange farver. Også kombinationer jeg ikke har set før. Altså kom jeg hjem med mere end det enkelte nøgle silkmohair...

...Og sille strikker striber.