Partytøser

Emilie har aldrig tidligere gidet fester. Ikke at der har været mange. Når klassen er lille, er udvalget af fester temmelig begrænset. Og kombineret med ideen om ikke at gide...

Alt det har ændret sig. Både antallet og udvalget af venner... og tilgangen til fester.

Egentlig ville hun slet ikke have været hjemme denne weekend, men så indløb en invitation til fødselsdag hos en af drengene. I Slagelse. Og så kom hun hjem.

Slagelse!

Det er langt væk hjemmefra.

Mit moderhjerte slog lige en kolbøtte eller to, med tanke på fulde teenagere - hvoraf i hvert fald en, ikke på nogen måde er dreven - der skulle finde hjem midt om natten.

Så er der langt hjem.

Heldigvis fik vi styr på logistikken. Og en god snak om det der med alkohol.

Det har vi haft før - men gode snakke kan man vist aldrig få for meget af.

Hun dukkede op i fredags sammen med en veninde, der bor endnu længere væk. Jeg var stadig på arbejde, da de kom hjem, så Anders havde fået opgaven at sørge for mad til de stakkels sultne pigebørn. Hvorvidt de var mest sultne eller mest trætte, er jeg ikke helt sikker på, men da jeg vendte hjem omkring klokken ti, lignde de nogen der trængte mest til dyner.

De sov også hurtigt efter.

Det gjorde jeg også.

Da Anja hentede mig lørdag formiddag var de klar og traskede i Centret efter forsyninger, inden de brugte hele dagen til at hænge ud herhjemme, og vistnok grine en del af Anders. Først hen ad aften tog de turen til Slagelse, blev hentet på stationen og festede til langt ud på natten.

Da klokken nærmede sig fem tog min søster over, hentede og bragte hjem til Mogenstrup, hvor de blev puttet i seng, inden de i formiddags blev forsynet med cola og ventetid. Da Claus ved ettiden pakkede bilen og kørte på arbejde, pakkede han også tøsebørnene, der blev sat af herhjemme, glade med noget klatøjede.

Det eneste de ønskede var grillmad, og det er der råd for. Der gik ikke længe, inden de lukkede sig inde på Emilies værelse forsynede med pizza, chips, mere cola og Netflix. De nåede vist at sove en time eller to, inden de tjekkede op på togtider og besluttede at det var tid at tage af sted.

Altså sadlede vi cyklen med al bagagen, og jeg fulgte dem til toget. Der sidder du nu, på vej tilbage til skønne venner og glade minder fra en sjov weekend. Jeg forestiller mig de er lidt trætte i morgen. Men også glade. Og måske endda lidt overstadige.

Og næste weekend starter de forfra. Denne gang er det en af pigerne, der inviterer. Heldigvis langt tættere på. Og så kan jeg selv hente. Det er en rar tanke.