Down by memory lane

For tredive år siden gik jeg stadig på min barndoms skole. Lilleskolen. For tredive år siden var jeg på vej mod at turde forlade det trygge og nære og begive mig ud i verden. For tredive år siden var Hans en af lærerne på skolen.

Siden forlod jeg skolen, alle mine kammerater blev spredt for alle vinde og Hans overtog ledelsen for Lilleskolen, der dengang jeg gik ud havde en normering på omkring halvfems elever. I årenes løs har vokseværket sat ind, og udvidelserne været fysiske, så skolen i dag rummer omkring tohundrede og fyrre elever.

I går holdt Hans afskedsreception. Pensionen og rejser kalder. Via Facebook havde en enkelt af de gamle elever trommet sammen, og vi mødte op. Ikke mange - men en lille samlet flok. Det var skønt at gense og det var mærkeligt at gå rundt i den gamle skole, der for længe siden blev for lille og i dag stort set kun rummer indskolingen. Der er også SFO for de mindste i de gamle lokaler. Dengang jeg gik i skole var SFO en saga blot, i dag er der plads til ungerne hele dagen.

Receptionen blev holdt i den nye store hal, der ligger der hvor fodboldbanen lå og vi klatrede i blommetræer. Både fodboldbane og blommetræerne har måtte lade livet for udvidelserne. Det var mærkeligt at se.

På en stor planche havde skolens pedel (som viste sig at være en af de gamle elever - endda en af dem fra min årgang... vi havde forresten heller ingen pedel dengang jeg gik i skole...) sat billeder, avisudklip og artikler fra årenes løb op. I et hjørne fandt vi billederne af os. Det var sjovt at se, og pludselig stod vi en lille flok og grinede af dengang.

Som dengang vi havde fællesemne om Tunesien. Hele skolen lærte om kultur, religion, mad, mennesker og alt det der gør et land. Vi lånte kasser fra et sted jeg ikke kan huske. Kasserne indeholdt tunesiske ting - kogegrej, tøj, harpikstyggegummi og alt muligt andet. Vi spiste couscous, byggede hytter og lavede teater.

Vi lavede altid teater. Nogle stykker står klarere i erindringen end andre. Stykket om Tunesien kan jeg ikke huske så meget om. Jeg kan huske at vi lavede noget om Vesten kontra Islam. Om kultur og hvad der sker når modsætninger mødes. Jeg var moderen og blev klædt ud i det tøj der lå i kasserne. Jeg var tildækket og måtte ikke sige noget. Jeg serverede for gæsterne og har helt sikkert sunget nogle sange... Vi sang også altid sange. Som vores musiklærer skrev.

I forbindelse med stykket har vi været ude et sted og synge. Måske i det nærliggende Center. Det står ikke klart i erindringen, men jeg er helt sikker på at grunden til at jeg har tørklæde på, har noget med det stykke at gøre. Det er forresten Hans der står bagerst.

Vi fik en tur rundt på den gamle del af skolen. Pedel-Johnny havde nøgler og låste gerne op til det nyrenoverede fysiklokale (der garanteret fungerer bedre end dengang vi gik der... det er en længere historie), og billedkunst, der ligger der hvor vi spillede bordtennis. Vi kiggede ind i det gamle værksted, der ganske simpelt må være skrumpet. Selv med en udbygning så det mindre ud, end jeg huskede.

Faktisk er hele skolen skrumpet.. for så meget større er vi ikke blevet. Trods forandringer var der også meget genkendeligt. De gule døre er stadig gule under den nye maling og rytmiksalen, der snildt rummede alle elever til fællesmøderne, fik Victoria til at gå bagover - derinde ville hendes klasse da aldrig kunne være og samtidig løbe rundt. Ork jo, sagde vi, og vidste det kan lade sig gøre.

Det gamle ældstegrupperum, som vi næsten allesammen har været gennem inden vi forlod skolen, er nu pedellens værksted. Det er ikke stort, og hvordan der nogensinde har været plads til både borde, stole, reoler og sofaer derinde er lidt af en gåde.

Det var en lille skole. Ikke kun en Lilleskole. Den er stadig lille, og trods udbygningerne heldigvis også genkendelig. Og velholdt fortalte Johnny. En gennemgribende renovation, for et par år siden, viste at den er bygget solidt af solide materialer. Og det på trods af (eller måske netop derfor) at der ikke var håndværkere involveret i byggeriet, men udelukkende dedikerede forældre.