Tasker med broderi

 

I december slog jeg mig på broderi sammen med Kirsten Brun og Esther, under samstikken #adventstik24. Jeg endte med at brodere tre små julede broderier, uden rigtig at vide, hvad jeg skulle bruge dem til - sådan er det som regel med mig og broderi. 

Samtidig var jeg ved at samle sammen til adventsgaver til tøserne på Fyn, og undervejs slog det mig, at de små broderier skulle syes ind i en taske. Jeg ville nok kalde det en projekttaske, men de kan vel altid bruge dem som toilettaske. Eller noget.

Hen ad vejen fik jeg travlt. De små sting tager tid, og jeg skulle også nå at sy. 

Jeg endte med en noget febrilsk syning aftenen før det hele skulle sendes. Jeg er ikke ovenud tilfreds med mit endelige resultat, men pigerne blev glade. Også selvom Emilie synes det var mærkeligt at de skulle have projekttasker. 

Hun er vel præget af at vokse op med mig. I øvrigt endte hendes - i hvert fald for en kort bemærkning - som projekttaske, da hendes opslag til en Sunday Sweater kom hjem i netop den indpakning. 

Med aftensyning og pres på for at pakke ind, er det ikke de bedste lysmæssigt billeder, jeg nogensinde har taget.

Der var i øvrigt ingen tvivl om at Josefine skulle have det med sne. Hun er glad for sne og jul og alt det der følger. 

Projekt: Små julebroderier, rammet ind af en taske, der godt kunne ende som toilettaske. 

Materialer: De små broderier er syet på aida med 18 sting per inch. Jeg har farvet stoffet med batikfarve, og har tidligere forklaret hvordan.

Det ene broderi er fra Shannon Christine, det andet fra Catkin and Lillie - hun har så mange fine små mønstre, og her købte jeg et sæt med tre snemænd. Jeg har lavet de to, og bør vel egentlig lave en taske mere - til mig selv.

Stoffet jeg brugte til taskerne, var dels rester fra lageret. Bundene et kraftigt gardin, foeret fra bunken med bomuldsstoffer, mens det fine yderstof med batikfarve er en del af det overskydende fra dengang jeg sidste år batikfarvede med håndværk og designeleverne. Nogle ville under ingen omstændigheder have det færdige resultat. Jeg tog det med hjem, for det oprindelige stof var mit og jeg tænkte at det kunne jeg godt tillade mig.

Jeg syede en lomme indeni af bomuld. 

Størrelse: Batikstofferne var cirka 40x60 centimeter. Det tog jeg udgangspunkt i. Jeg nåede ikke at måle taskerne, men jeg vil gætte på et færdigt resultat der ligner noget i retning af en højde på 25 centimeter, en bredde på 30 centimeter og en dybde på cirka 9 centimeter. 

Bemærkninger: Sådan en taske med snoretræk har jeg ikke et mønster på. Jeg klipper bare, tænker at yder- og inderstof i sidste ende skal være lige store, har en fornemmelse af størrelse og syer sammen som jeg finder for godt. 

Jeg ville egentlig gerne have snoretrækket til at være en del af selve tasken, men med broderi passede det ikke her. Jeg er som sagt ikke ovenud lykkelig for resultatet og her er netop løbegangen til snoretrækket en af de detaljer jeg synes lykkedes mindst godt.

Jeg har vist i øvrigt endnu ikke sat snore til træk i taskerne på billederne, men det kom i. Jeg synes også det ser ud som om, jeg tog billederne inden den sidste tur på strygebrættet...

Havde jeg haft mere tid, var jeg nok blevet mere tilfreds med resultatet. Hvilket måske betyder at jeg bør sy det sidste broderi til endnu en taske i nogenlunde samme format.

Ideen med broderiet synes jeg til gengæld fungerer ret fint. Det er ikke nyt, det er gjort før, og jeg synes det er er god måde at bruge broderier. Jeg er ikke så god til at hænge dem på væggen eller på anden måde bruge det som pynt.

 

Årets juletræ

 

Jeg pakkede de fine papengle, jeg lavede for mange år siden, og som kommer frem hver gang vi holder jul hjemmefra. De er på en eller anden måde blevet rejsejulepynten. De kan tåle lidt af hvert og skal nok holde. 

Helt sikker på at vi kunne finde et juletræ hos den lokale købmand, som vel egentlig er købmanden! i området, havde jeg ingen forestilling om, at det skulle blive en lang historie at finde et lille træ.

Købmanden havde ingen juletræer. Hvad gør man så?

Den store købmand, der ellers har det hele, og har til huse på Helsingevej, lå en tyve minutters gåtur væk. Vi skulle alligevel have købt ind, så vi var gået turen, havde efterladt barnet og Emilie tilbage i sommerhuset, og måtte konstatere at det der med et lille træ, ikke var helt så nemt som forventet.

Senere fik jeg tanken at deroppe nordpå er der formentlig så få, der bevæger sig rundt uden bil, at det med salg af træer foregår helt andre steder.

VI gik tilbage og kunne beundre temmelig mange små fine grantræer, i de fineste former, i skovbunden. Sådan nogle må man selvfølgelig ikke fælde. Men vi legede lidt med tanken om at låne et, med rod og alt, og stille det tilbage igen. Men det må man selvfølgelig heller ikke. 

Jeg legede med tanken om en nedfaldsgren fra haven - der lå flere. Det faldt ikke rigtigt i god jord. 

Emilie havde en aftale inde i byen og lovede at kigge efter et træ. Det gjorde hun, men kom tomhændet tilbage. Prisen for et lille træ, på en plads inde i byen, var ganske simpelt så horribel at hun lod det stå.

Til gengæld googlede hun en juletræssælger et godt stykke længere ude ad Helsingevej. Men havde de stadig åbent? Hun sendte en besked af sted og fik tilbagemeldinger om et par timers åbent selve juleaftensdag. For så langt var vi efterhånden nået.

På det tidspunkt var Daniel dukket op, medbringende cykel. Vi overvejede at sende ham af sted de godt syv en halv kilometer, men endte med at Emile og jeg gik op til bussen - som kørte en gang i timen - hver vej.

Det var nemt at komme ud. Vi fandt også hurtigt et lille træ med et blåt bånd, der betød vi måtte fælde det. For herude på landet, skal man selv fælde træerne. Det havde Emilie aldrig prøvet før og var temmelig ekstatisk. Hun bar også træet hele vejen hjem. 

Manden på gården satte en fod på. Og så gik turen den anden vej. 

Undervejs var vi kørt forbi Netto i Ramløse og da vi alligevel skulle have de sidste forsyninger med hjem, besluttede vi at stoppe i Ramløse på vejen tilbage. Der var cirka to en halv kilomete. Ifølge Google ville det tage en halv time at gå og der var lidt over tyve minutter til bussen kørte. 

Jeg gik. Emilie ventede, sammen med træet. Det var en god tur, jeg fik skridt i benene og havde vel egentlig godt af at gå. Jeg var sikker på at Emilie ville frem først, men jeg gik hurtigere end forventet og kunne vente hele to minutter ved stoppestedet ud for Netto, inden hun ankom. 

Vi havde god tid i Netto, bussen kørte som bekendt en gang i timen. Selvom vi virkelig prøvede at bruge tiden, endte vi alligevel med at vente en halv times tid. Vel fremme ved sommerhusområdet, stod Anders og ventede på at bære den fyldte og lidt tunge taske vi havde med. 

Det blev et fint træ. Oscar gad ikke pynte, så det gjorde Emilie. Papengle, små lyskæder og rejsestjernen, som altid ligger i Emilies pung, og har gjort det siden vi for mange år siden holdt jul i et sommerhus på Fyn. Tinka var på banen første gang, jeg havde englene med, og Michael kom tilbage fra indkøb medbringende en bunke Tinkakort, som han mente den yngste (Emilie) skulle have.

Den har været stjerne mere end en gang siden.

Skogbærjakke

 

Emilie har for alvor set sig varm på strik. I et anfald af kortvarig iver, har hun endda slået op til en Sunday Sweater og håber at færdiggøre den selv. Hun har nok allerede fortrudt, men har alligevel taget den med hjem. Måske har vi en aftale om otte centimeters halskant, når hun kommer hjem næste gang. 

Hun har også et håb om, at jeg færdiggør den, når hun for alvor giver op. Jeg håber at kunne fastholde hende lidt endnu.

Jeg forestiller mig, det bliver et langvarigt projekt. 

Og imens, strikker jeg videre til hende. For hun har mange ønsker, og køber endda ind imellem garn til samme ønsker. 

For længe siden fandt hun Fabel Knitwears bog Volum 1. Jeg fik fat i den, inden den blev oversat til dansk og tygger mig stille og roligt gennem de norske opskrifter, efterhånden som garn, ønsker og glimmer passer sammen. Hun har sat mærker ind mellem siderne ved temmelig mange af opskrifterne. 

Jeg har strikket de første fire og flere venter. Et stort ønske var Skogsbærjakke. Hun købte selv garnet, da den lokale garnbutik lukkede og havde udsalg. På en tur til Sommerfuglen engang i foråret fandt hun glimmer-sytråd og spurgte om ikke det kunne strikkes med. Jeg tænkte at det kunne det nok, og må erkende at glimmer-sytråd er ikke fantastisk at strikke med.

Det er lidt ærgerligt at billederne ikke viser glimmertråden. I må bare tro på at den er der, og at den er synlig i brug. 

Den har været færdig et stykke tid, ventede længe på knapper og derefter billeder. 

Knapperne skal i øvrigt skiftes ud. Vi fandt knapper i min samling, men de er lidt for små og springer op.

Design: Skogsbærjakke af Fabel Knitwear/ Helene Arnesen.

Garn: Sandnes Alpakka Silke i farven 4642/Lys Lyng sat sammen med en tråd Güterman Metallic Sulky farve CA 02776.

Den færdige trøje vejer 263 gram. Den tynde sytråd vejer nærmest ingenting, så langt det meste er alpakka silke. 

Pinde: 3 og 4 mm, rundpinde hele vejen igennem.

Størrelse: Jeg er gået ud fra en størrelse 5, 118 centimeter overvidde. 

Bemærkninger: Mange af Helene Arnesens opskrifter er strikket nedefra og op. Generelt kan jeg bedre lide at strikke oppefra og ned. Det gør det lettere at prøve undervejs. Synes jeg. 

Opskriften her er nedefra og op. Her var jeg nødt til at strikke efter opskriften, for den fine bærbort kunne ikke umiddelbart vendes. 

Jeg har lavet nogle ændringer undervejs, men jeg har ikke skrevet mange noter, så jeg er ikke helt sikker på hvad jeg har gjort. 

Jeg flyttede masker fra bag til for, inden ærmegabet blev lukket. Det gjorde jeg efter en prøvning, som betød at det bare så bedre ud. Det betyder at raglanindtaget på ryggen endte med at sidde ret tæt i nakken. Det så stadig bedre ud. 

Så vidt jeg husker blev ærmegabet en smule dybere og jeg havde helt sikkert flere masker til ærmerne - jeg har noteret 20 masker. Jeg fortsatte udtag, da opskriften sagde jeg skulle stoppe. 

Den var længe undervejs. Heldigvis er hun glad for resultatet. 

Vil du se flere billeder af Skogsbærjakken, kan de ses på Ravelry.

Sommerhusjul

 

Med en lille lejlighed og børn, der er spredt over flere dele af landet, virkede det som en god ide, at leje et sommerhus julen over. Bare et lille et, der var stort nok til os alle. 

>

Vi fandt et i Asserbo, langt nok væk fra lokalbanen, til at en bus skulle fragte os det sidste stykke fra en station. Og stort nok til at alle, selvom vi både sov på værelser og i stuen.

Det sjoveste værelse var det i køkkenet. Oscar synes det var vildt morsomt at sove i køkkenet, mens Emilie indtog sofaen, der aldrig blev slået ind igen. God som soveplads om natten og flyder om dagen.

Emilie kom hjem lørdag, ii hentede Oscar søndag, tog bus og tog og bus til Asserbo. Fra bussen skulle vi gå det meste af en kilometer, for at nå til det lille hus i skoven. Stakkels Oscar var ved at tabe benene på vejen, men det lykkedes ham at gå hele vejen. 

Mandag aften efter arbejde, dukkede Daniel op, til et par fridage. Han tog hjem igen d. 25. mens vi andre fulgte trop dagen efter. Daniel hentede Oscar på stationen og vi gik hjem og nød stilheden efter  dage med et barn og masser af leg. 

Heldigvis var det meget lettere da vi gik tilbage, fire dage senere.

Vi havde nogle skønne dage, helt nede i gear. En naturhave dannede baggrund for leg udenfor, mens inde gav varme og plads til mere leg og hygge og meget lidt strik.

Helt som en ferie med børn skal være.

Advents sokker #1

 

Fire pakker med garn fra eget lager lå klar, pakket ind af henholdsvis Anders og Emilie. Det er ikke helt rigtigt, for Emilie var først hjemme til anden søndag i advent, og de to pakker hun pakkede ind, kom derfor lidt senere.

Jeg havde på forhånd erklæret at jeg mangler ikke strømper, og derfor synes jeg, at de skulle fokusere på varme om fødderne til dem selv. 

Det gjorde de så. 

Den første pakke indeholdt rester. Viking Nordlys i to farveholdninger og noget grøn Sisu fra Sandnes. Anders havde en drøm om sokker. 

Her skal måske siges, at min definition af sokker, er varme om fødderne strikket med tykkere garn og tykkere pinde. Den definition er derfor den toneangivende herhjemme. (Strømper er tyndere garn og tyndere pinde - her skelnes ikke til længden)

Han så for sig at resterne kunne strikkes sammen og forestillede sig i øvrigt at det halvgående grønne nøgle Sisu kunne udgøre bundfarven i hele parret - med lange skafter.

Det snakkede vi lidt om, og derefter var ønsket at den grønne bevægede sig ud over foden.

I øvrigt viste det sig at han har et ønske om flere tykke par langskaftede sokker. Han bruger dem, han slider dem op, og jeg må give ham ret - de gamle holder ikke meget længere.

Måske er det nu, jeg skal afprøve Signature 4-ply, som flere har rost til skyerne som værende et lækkert strømpegarn.

Design: Anders holder af snoninger, han kiggede Knitted Cable SourceBook igennem og valgte snoning nummer 142. Jeg inkorporerede snoningen i et par sokker, efter min viden om strik af sokker. 

Garn: Jeg endte med at bruge 155 gram garn. Netop fordi sokker sluger så meget garn, har jeg ikke den store lyst til at bruge håndfarvet garn til netop den slags. Her er det kommercielle langt bedre. Efter min mening - og pengepung.

Jeg brugte 34 gram af den grå Viking Nordlys farve 911 og 76 gram af den brune farve 919, også Viking Nordlys. Endelig brugte jeg den grønne Sisu fra Sandnes, farve 7272. Der var en rest på 45 gram, jeg brugte det hele.

Pinde: Jeg strikker sokker på strømpepinde. To tråde, pind 4 mm. 

Størrelse: Anders har store fødder - cirka str 46. De færdige sokker passer hans fødder.

Bemærkninger: Jeg startede med 48 masker, strikkede rib og tog 4 masker ud før snoningen, så det ikke trak for meget sammen. De 4 masker tog jeg ind igen, så der igen var 48 masker, da jeg nåede tåen. 

Snoningen valgte jeg at spejlvende på sok nummer to. 

Som ønsket, strikkede jeg skaftet langt. Anders ville muligvis gerne have dem længere. 

Vil du se flere billeder af sokkerne, kan de ses på Ravelry.

Murer for en dag

Den sidste dag sammen med valgfagsholdet, inden eksamen og et nyt hold starter lige inden vinterferien, var vi på Next på Nørrebro.

Det ene med det andet, dobbeltbookinger og så videre betød at Next skyldte os en dag. det blev livtag med murerfaget for en dag.

Jeg tror helt ærligt at jeg var den, der på forhånd var mest spændt. Eleverne ikke helt så meget. Jeg var fast besluttet på at være med. Jeg havde alligevel ingen chance for at hjælpe, når jeg ikke har prøvet det før. 

Det viste sig, at eleverne skulle arbejde sammen to og to, der var et ulige antal elever, og en af dem gad godt arbejde sammen med mig. 

Vi fik en grundig indføring, der dækkede det mest basale, og så var det ellers om at komme i gang.

Nogle var ekstra grundige og byggede nogle rigtig flotte mure, andre synes det var rigtig svært. Anton og jeg synes det var sjovt, og byggede et ekstra skift, selvom vi bare skulle bygge tre. 

Vi var ikke de bedste, faktisk havde vi formået at bygge en rund væg. Til gengæld var den symmetrisk. Det tæller vel også for noget.

Efter pause og lærerens opmåling, blev den flotteste og mest lige - der var to - væg udpeget. der var sodavand til vinderne. 

Bagefter skulle vi hive væggene ned igen, rense for mørtel, sætte stenene pænt tilbage i bunken, feje gulvet og gøre værktøjet rent. Knap så sjovt, som at bygge, men en del af dagen.

De rensede sten, er så klar til næste hold. 

Det er langt sværere at mure en væg, end det ser ud. At styre mørtlen med mureskeen ser legende let ud. Det er det ikke. Det er så heller ikke afsindig let at sikre at muren bliver helt lige. 

Og underligt nok, fortalte læreren derude, at jeg var den første lærer, han nogensinde havde oplevet være med i undervisningen. Det forstår jeg ikke. En ting var, at det var helt vildt sjovt. Noget andet var, at jeg gjorde mig nogle erfaringer, jeg kan tage med, hvis vi en anden gang får muligheden. Måske jeg bar er mere vidensbegærlig end de fleste.

Eleverne måtte også erkende, nogen modstræbende, at det faktisk havde været ret sjovt. Også selvom flere af dem ikke havde behov for nogensinde at prøve igen.

Nisse-klude

 

Jeg må erkende at jeg har færdige projekter på lager, som endnu ikke er vist frem, og skal jeg nå det inden nytår, må jeg hellere se at komme i gang.

For at blive ved de mindre ting - jeg skal lige have kigget billederne af de større projekter igennem - havde vi nissevenner på arbejde. Undervejs dukkede tanken om strikkede klude op, og gennem december lykkedes det mig at strikke en bunke røde klude. 

Tre til den jeg nissede og tre til den, der nissede mig. 

Jeg startede i restekassen, men rød er ikke den farve jeg bruger mest. Mellem det lidt røde jeg havde, fandt jeg også pink og tænkte at den ene (den jeg vidste hvem var) er glad for pink. Rød og pink kan noget - også selvom de ikke er blandt mine yndlinge.

Senere måtte jeg ud og hente mere garn.

Jeg blev færdig så kort tid inden, at det skulle planlægges at nå at tage billeder. Jeg havde kludene med på arbejde, tog billeder på vej hjem. Og havde dem med igen dagen efter, for at sige tak og give dem væk.

De to damer blev glade.

Design: Igen de gennemprøvede, jeg har strikket mange af gennem tiden. 

Jeg fandt i tidernes morgen en anvisning på Instagram. Den har jeg siden finpudset, så den passer til mig og mit behov. 

Garn: Økotex bomuldsgarn 8/4 fra flere forhandlere. Noget havde jeg i forvejen, resten måtte jeg lægge til. 

Jeg endte med seks klude og en samlet vægt på 381 gram - det er gennemsnitligt 63,5 gram pr klud. 

Pinde: Jeg bruger en pind 4 mm. Helst to strømpepinde med en endedut i den ene ende.

Størrelse: Kludene ender med et færdigt mål på ca 27 x 27 cm.

Bemærkninger: Jeg strikker med to tråde, bytter den ene ud med en ny, når garnet løber tør. Jeg binder enderne sammen med magiske knuder. Det virker fint i bomuldsgarn. 

Jeg slår 50 masker op med hækleopslag. Det ligner tilnærmelsesvis en almindelig aflukning - så enderne bliver ens. 

De 2 første masker på hver pind tager jeg vrang løst af, med garnet foran pinden. Det giver en fin iCordkant. 

Resten af maskerne strikker jeg ret.

Hver gang jeg har 10 retriller sætter jeg en lille sikkerhedsnål som tæller. Så behøver jeg ikke tælle til mere end 10.

Når jeg har 44 retriller lukker jeg af - med en hel almindelig aflukning. 

Der er to ender, som jeg gemmer i iCordkanten.

Vil du se flere billeder af kludene, kan de ses på Ravelry.

Masker på en torsdag - uge 51

 

Ugen kort:

• Søndag hentede vi Oscar og tog i sommerhus - sommerhus med Oscar levner ikke meget plads til at blogge...
• Jeg nåede at tage billeder søndag.
• Jeg havde en god snak, og fik delt tanker det rigtige sted. Det er altid rart med sparing.
• Den sidste tirsdag med aftenstudie i matematik inden jul, og en lang juleferie var superhyggelig. 
• At holde pause med en flok børn, er også hyggeligt. 
• Jeg sendte en pakke til Emilie, som nåede frem lige til tiden.
• Valgfagsholdets allersidste dag sammen inden den endelige eksamen, var en tur til Next på Nørrebro og styrketag med murerfaget. Det var sjovt, og langt sværere end sådan lige. 
• Sidste skoledag før ferien er fyldt med traditioner. Hygge, kirke, banko i en pærevælling. Alle fik sagt god jul og blev sendt godt hjem til en velfortjent ferie. 
• Da eleverne var sendt hjem, mødtes personalet og ønskede god jul. Bagefter mødtes årets deltagere i nisselegen og afslørede hvem der var hvem. 
• Jeg kørte ind til Sille med julegaver til hende og Rose. Rose var hjemme, for på Frederiksberg startede juleferien allerede trosdag. Da hun var hentet til weekend hos Far, gik vi ud og spiste mexicansk. Det var skønt med venindetid. 
• Lørdag kom både min søster og min mor og Annelise forbi med julegaver. Igen skønt at have tid sammen.
• Vi pakkede og fik styr på alt det der skulle til at holde en hyggelig jul, i et varmt sommerhus sammen med den nærmeste familie - og tog af sted. 

Læse:

Nixon er faldet og meget af historien foregår i USA. Både hippier, politikere og historiens gang. Samtidig er ulmer den kolde krig, Kina, Vietnam og USSR er brikker i et spil - nogen mere end andre. 

Familier er mod hinanden, stoffer er kommet for at blive og i Tyskland er der endnu et spinkelt håb om at engang skal landet genforenes. 

Strikke:

Den tredje adventspakke med strømpegarn indeholdt garn til Anders. Han havde fundet det smukke håndfarvede fra The Danish Dyelot og sat det sammen med et sort nøgle Jawoll. 

Jeg fandt den opskriften på  Twirlace Socks, der er fyldt med snoninger, som netop var Anders' ønske. Opskriften er af ValentinasKnits og den er trods flere forskellige snoninger, temmelig intuitiv at strikke.