Den sidste dag sammen med valgfagsholdet, inden eksamen og et nyt hold starter lige inden vinterferien, var vi på Next på Nørrebro.
Det ene med det andet, dobbeltbookinger og så videre betød at Next skyldte os en dag. det blev livtag med murerfaget for en dag.
Jeg tror helt ærligt at jeg var den, der på forhånd var mest spændt. Eleverne ikke helt så meget. Jeg var fast besluttet på at være med. Jeg havde alligevel ingen chance for at hjælpe, når jeg ikke har prøvet det før.
Det viste sig, at eleverne skulle arbejde sammen to og to, der var et ulige antal elever, og en af dem gad godt arbejde sammen med mig.
Vi fik en grundig indføring, der dækkede det mest basale, og så var det ellers om at komme i gang.
Nogle var ekstra grundige og byggede nogle rigtig flotte mure, andre synes det var rigtig svært. Anton og jeg synes det var sjovt, og byggede et ekstra skift, selvom vi bare skulle bygge tre.
Vi var ikke de bedste, faktisk havde vi formået at bygge en rund væg. Til gengæld var den symmetrisk. Det tæller vel også for noget.
Efter pause og lærerens opmåling, blev den flotteste og mest lige - der var to - væg udpeget. der var sodavand til vinderne.
Bagefter skulle vi hive væggene ned igen, rense for mørtel, sætte stenene pænt tilbage i bunken, feje gulvet og gøre værktøjet rent. Knap så sjovt, som at bygge, men en del af dagen.
De rensede sten, er så klar til næste hold.
Det er langt sværere at mure en væg, end det ser ud. At styre mørtlen med mureskeen ser legende let ud. Det er det ikke. Det er så heller ikke afsindig let at sikre at muren bliver helt lige.
Og underligt nok, fortalte læreren derude, at jeg var den første lærer, han nogensinde havde oplevet være med i undervisningen. Det forstår jeg ikke. En ting var, at det var helt vildt sjovt. Noget andet var, at jeg gjorde mig nogle erfaringer, jeg kan tage med, hvis vi en anden gang får muligheden. Måske jeg bar er mere vidensbegærlig end de fleste.
Eleverne måtte også erkende, nogen modstræbende, at det faktisk havde været ret sjovt. Også selvom flere af dem ikke havde behov for nogensinde at prøve igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar