Snow Drop Headband

 

Jeg har strikket det før - pandebåndet med det fine mønster, jeg ikke følger helt efter planen. Men det er først nu tredje gang, det går op for mig, at selve maskebilledet som i min version er en halvpatent, efter opskriften nærmere er en slags broken rib møder halvpatent. 

 Det er fint med mig. Jeg er glad for det færdige resultat, og slap for halvdelen af vrangmaskerne. 

 

Det var Emilie der kom og spurgte om ikke jeg kunne nå at strikke et pandebånd i grøn, inden hun skulle til Fyn og Josefines fødselsdag. Det mente jeg godt jeg kunne, og blev færdig lige inden hun tog af sted, 

Derfor er billederne i virkeligheden lidt snyd. Det er nemlig ikke pandebåndet til Josefine der vises. Det er mit, som er helt magen til og strikket af det samme garn. Garn jeg i øvrigt farvede med grønne toner tidligere på året. 

Jeg tænker det er fint. 

Josefine blev glad, og den gave jeg troede var fra Emilie. viste sig at være fra mig. 

Der kan man bare se. 

Design: Snow Drop Headband af Along Avec Anna.

Garn: Chunky Alpaca fra Garnudsalg købt for længe siden. En gang var det råhvidt, siden blev det grønt. 

Jeg brugte 56 gram.

Pinde: 3.5 mm. Jeg brugte de lækre krondyrpinde jeg fik for længe siden, og glemmer jeg har. 

Størrelse: Jeg slog 19 masker op og gentog mønstret seks gange. Det blev lidt større end det jeg strikkede til mig selv. Det passede heldigvis, og så er alt jo godt. 

Bemærkninger: Det er tredje gang jeg strikker pandebåndet, og selvom jeg sjældent strikker det samme flere gange, var det overraskende hyggeligt. 

Som ved pandebåndet til mig, slog jeg 19 masker provisorisk op .- en smule mindre end opskriften, men det tykke garn skaber større masker og for at båndet ikke skulle blive for bredt, passede de 19 masker.

Jeg prøvede at følge diagrammet. Men jeg synes ikke det er pænt at strikke vrang sammen, altså gik jeg tilbage til mine modifikationer fra de to første versioner af pandebåndet og strikkede i stedet ret sammen. 

Jeg gentog mønstret seks gange, og syede enderne sammen til slut.

Som nævnt ovenfor har jeg muligvis ikke læst det overordnede maskebillede korrekt efter disgrammet. Skal jeg strikke  pandebåndet igen, gentager jeg alle mine fejl. 

Du kan se flere billeder af Emilie med mit pandebånd på Ravelry.

Be simpel Variations Shawl

 

Tilbage i sommerferien tog jeg til Aarhus. Fra Aarhus kom jeg hjem med hundrede gram garn i en skøn grøn.

Senere i ferien gik turen til Tyskland, Hamborg og Berlin. Jeg havde garnet med, nu pænt vundet op og klar til brug. Jeg havde også både en opskrift og de rette pinde med til projektet.  

 

 

Da jeg købte garnet var det med et sjal i tankerne. Muligvis et andet end det, det blev til, men et sjal i one-skein-wonder klassen. 

Jeg slog op og var klar dagen før vi tog af sted og sluttede aflukningen dagen efter vi nåede hjem.  Det var et godt stykke strik at have med på tur, jeg havde det i tasken og strikkede i tog, i S- og U-bahn, på restauranter og cafeer og alle de andre steder, jeg strikker undervejs.

Det var varmt I Tyskland i de dage vi var af sted. Jeg havde ikke brug for ekstra varme, og var fint tilfreds med at have glemt at pakke et lille tørklæde. Indtil en aften det blev en smule køligt. Heldigvis varmet et halvfærdigt sjal med pinde og alting ganske fint.  

Siden lå det længe. Det var varmt, sommeren betød at jeg ikke havde brug for det, og den ventende blokning af det færdige sjal ventede og blev udskudt at flere gange. 

Men så kom køligheden og en lille sjal var en god ide. 

Endelig tog jeg mig sammen, skyllede op, lagde i spænd og endte med et sjal, der nærmest har hængt på mig siden.

Jeg troede ellers ikke, jeg gad strikke flere sjaler. 

Design: Be Simple Variations af Carolyn Glauz-Todrank.

Garn: Madelinetosh Merino Light i farven Venti Dragon Mocha.

Jeg strikkede til der ikke var mere garn, og endte med et forbrug på 97 gram. 

Pinde: 4 mm rundpind.

 

Størrelse: Jeg strikkede som sagt til jeg vurderede at der ikke var mere garn, og endte opspændt med et færdigt sjal med et vingefang på 235 centimeter og en højde på cirka 40 centimeter. 

Bemærkninger: Sjalet er nemt strikket, mønstret nemt at memorere og det var et godt ferieprojekt, der kunne tages med overalt. 

Jeg valgte at lukke af med en picotkant og var undervejs usikker på om der var garn nok. Det var der og en lille bitte smule var tilbage.

Opskriften lægger op til kvaster. Jeg er ikke specielt imponeret af kvaster og der er heller ikke mere garn - så dem sprang jeg over. 

Vil du se flere billeder af sjalet, kan de ses på Ravelry.

Pinocchio

 

Min mor har inviteret Oscar (og os andre) i teatret og se Pinocchio som en fødselsdagsgave. 

 

 

Det er altid godt at kende historien inden et besøg, så vi har set Disneys version, og Oscar har helt styr på at Pinocchio er en dukke, der bliver spist af en hval og bliver en rigtig dreng.

Eller gør han nu også det? Kan man bare blive en rigtig dreng, når man er en dukke? Det er store spørgsmål, og Oscar er ikke helt overbevist. 

Under alle omstændigheder synes han det er en god historie, og vil gerne snakke om den. 

 

 

I tirsdags kom min mor forbi, spiste med og havde en bog med, hun læste for Oscar. En bog om Pinocchio. 

Nu er alle historier om Pinocchio ikke som Disneys, så han var ikke helt tilfreds med hele historien. Der var dele han ikke synes var helt korrekt. 

De læste det meste, kiggede på alle billederen og blev enige om at læse videre en anden dag.

Nu står bogen her, den er så fin, med huller og papirklip, og mon ikke vi kigger videre næste gang han kommer.

 

Fint besøg

 

Emilie gik med mig, da jeg i mandags tog billeder til sidste indlæg. Mens jeg hoppede rundt på trappen og forsøgte at finde gode vinkler, kom en lille kat forbi. 

Den var så fin, lille og meget kontaktsøgende. 

 

 

Emilie bryder sig ikke om katte, så selvfølgelig gik den direkte mod hende, gned sig op ad hendes ben og lagde sig til rette lige op ad hende. 

Jeg tog bare billeder, og fik også lov at ae den lidt. 

 

 

Jeg ved ikke hvor den hører til. I vores bebyggelse må man ikke holde hverken hund eller kat. Jeg ved nogen gør det, men hvem, det har jeg ikke styr på. Jeg har heller ingen planer om at få det.

Den havde ingen mærker, halsbånd eller andet, der betyder tilhørsforhold, men pelsen var fin, så mon ikke den bor et sted. 

Da vi rejste os, forsvandt den igen.  

Masker på en mandag - Uge 41

 

Ugen kort:

• Der gik en uge uden et eneste blogindlæg. Der er ellers masser i mit hoved.
• Ugen har indeholdt mere end et mærkeligt møde.
• Jeg lærer nye sider af mine medmennesker at kende.
• Den sidste uddannelsesdag var fyldt med følelser. Nu venter opgaveskrivning og eksamen.
• Vi bagte pandekager over bål. Det sælger altid godt.
• Emilie lånte klippebordene i HDS til at klippe en større sag, der skal holde hende varm på legepladsen. Hun bliver skøn.
• Vi delte eleverne i 3B, og jeg fik fornøjelsen af pigerne, der havde glædet sig vildt til "pigemøde" - det vil de gerne igen.  
• Jeg troede vores lås var ved at dø, og vi en eller anden dag ikke længere ville kunne låse op. Det viste sig, den bare skulle have olie.  
• Brætspilsaftenen var hyggelig, men meget snævert befolket. Jeg blev ikke længe. 
• I Frederikssund var lørdagen mål for strikkehygge og god mad. 
• I Næstved inviterede min søster til 16 års fødselsdag.
• Dermed var weekenden brugt og jeg gik i brædderne. 
• Derfor ingen billeder før mandag. 

 

Læse: 

Det lykkedes mig at læse anden del af trilogien om en flok mennesker i Verden færdig. Anden verdenskrig er slut, den kolde krig lurer, Marshallhjælpen er på vej, Russerne har endnu ikke bygget muren, men den er absolut på vej. 

Ken Follet er somme tider tung at komme gennem. Jeg vil gerne læse tredje del, men jeg venter lidt lidt.

I stedet tog jeg fat i Stolthed og Fordomme. Jeg fik lyst til at se filmen og endte med 2005-udgaven. Jeg kan ellers godt lidt 1995-udgaven, men den anden kan altså også noget. 

Det gik op for mig at jeg aldrig har læst den og lånte fluks fra biblioteket. Jeg er ikke nået langt. 

Mr Bingly er flyttet til Netherfield, Mrs Bennet er ikke lige tilfreds med sin mand, Jane og Mr Bingly har fattet interesse for hinanden, og Elizabeth, der ikke er værst, har alligevel vakt interesse hos Mr Darcy, der ellers bliver beskrevet som en ualmindelig utålelig type.

Jeg har læst Jane Austen før, men måske glemt hvor gammelt sproget er. Det er meget hyggeligt, og meget langsomt. 

 

Hækle:

Dinosauren af  afrikanske blomster vokser. Snart mangler blot hoved og rygplader. 

Jeg stoppede med alt hvad jeg havde i aftes. Det var ikke nok. Heldigvis har jeg endnu en  pude i kælderen. Jeg fylder altid de hæklede dyr med fiberfyld fra en IKEA-pude, og plejer at have et par stykker liggende.

Nu er det vist snart tid til en tur til IKEA, for Emilie har bestilt et dyr, når det her er færdigt og jeg trænger selv til et nyt at sove med. 

Det er længe siden jeg hæklede sidst - sådan føles det i hvert fald. 

Det er hyggeligt at sidde.

 

Masker på en søndag - Uge 40

 

Ugen kort: 

• Jeg har haft de sidste timer i musik, nu venter evalueringen. 
• Der er så meget, der er svært.
• Vi ristede rugbrødstoast på bålet - det var et hit. 
• Vi flyttede samme bål til et bålfad ved Klubben. Det gav ro på en dag med mandefald. 
• Jeg hentede Oscar til overnatning. Det var som altid hyggeligt. 
• Vi talte læreplanstemaer, og måske også lidt forbi hinanden. Jeg havde forventet teori, andre forventede vi kunne uden. 
• Generalforsamlingen i BUPL gik overraskende hurtigt, og gav god strikketid til et ærme, jeg havde trævlet op, og gerne ville videre med. 
• BUPL fylder 50 år i år. Det er ikke meget for en fagforening. Der er inviteret til fyraftensmøde med historiske islæt. Jeg  kan godt lide historie og har meldt mig til en aften fyldt med ny viden om de tre små forbund, der for 50 år siden slog pjalterne sammen. 
• Jeg fik ringet til boligselskabet, og det viste sig at grunden til at jeg ventede forgæves sidste uge er, at opgaven er givet videre. De glemte bare at fortælle det til mig. 
• Computerparken skulle opdateres og jeg fik ny computer. Jeg havde glemt hvor lang tid, der tager at få hentet alt det, jeg bruger igen og igen. 
• Jeg  havde bildt mig ind, at der var to gange  Håndværk og design tilbage  inden efterårsferien. Jeg havde glemt trimdagen, så der var kun en dag. Jeg ville ellers gerne have været færdig med det igangværende projekt inden ferien.
• Oscar og jeg besøgte Sille og Rose til leg og hygge.
• Emilie brugte weekenden på Fyn, og gav plads til tosomhed på hjemmefronten. 
• Jeg hentede hende på stationen, da hun nåede hjem igen. 
• Det lykkedes mig at vaske alt sengetøjet, der ellers tit ender tilbage i vasketøjskurven. 

Læse: 

Russerne står udenfor Berlins porte og banker på. I FN går snakken højt og aftaler indgåes. Krigen synger på sidste vers, og lige nu er det uvist hvem der overlever, og hvem der må lade livet.

Jeg læser ikke meget hver dag og sidste bog, må nok vente lidt før jeg er klar til endnu en omgang.

 

Strikke:

Jeg plejer altid at have et par strømper på pindene, de behøver ikke blive færdige, de skal bare være der.

Da jeg sidst afsluttede et par strømper, gjorde jeg klar til de næste. Jeg vandt garnet op, jeg printede en opskrift og kom aldrig længere. 

Siden har det hele ligget og ventet. 

Jeg vidste godt at en del af venteriet handlede om, at den opskrift jeg fandt viste sig at blive strikket fra tåen og op. Det duer ikke for mig. Jeg bryder mig ikke om at strikke fra tåen.

Det plejer ikke at være noget problem, jeg vender bare det hele på hovedet og strikker den anden vej. Men denne gang gik jeg i stå. Eller måske har jeg for mange andre projekter. 

Nu slog jeg op, vendte endda diagrammet omvendt og var halvvejs gennem rapporten da billederne blev taget. 

Garnet er mørkt. Præcis så mørkt at det kræver dagslys at få en fornøjelse ud af strikkeriet. Mønstret er let, så måske går der ikke lang tid før de er færdige, måske venter de længe. 

Jeg strikker Triantan af Anna Johanna i garn fra La Bien Aimée i farven Undergrowth.

Lørdagshygge

 

Jeg  havde lovet at passe Oscar lørdag. Hans forældre havde brug for et par timer uden barn. 

 

 

Jeg forestillede mig at han gad blive og sove, men han ville hellere hjem, så da vi havde brugt en stor del af dagen sammen med Sille og Rose tog vi bussen hjem igen. 

Jeg havde nemlig en aftale med Sille og Rose inden jeg havde en aftale med Oscar. Heldigvis kunne de to kombineres. 

 

Der var træthed at spore hos begge børn, måske også de voksne. Rose er startet skole og dermed fælles fødselsdage. Fredag var den første af slagsen, Sille lagde hus til og begge kunne mærke efterdønningerne. 

Oscar ville bare gerne hjem.

Mellem træthed og lyst til leg, blev der bygget hule, spist popcorn, hoppet fra sengen og ned på en madras. Der var tid til at sidde stille og tid til at lave sjov. Oscar synes godt nok det var mærkeligt, da Rose begyndte at tale om makeup og Rose synes det var ærgerligt at Oscar ikke var helt så interesseret i at bygge hule, som hun var. 

Alt i alt var det en hyggelig dag. 

 

 

Og Oscar synes det var en rigtig god ide at komme hjem igen.  

Perler og væv

 

Ofte vil børnene det samme igen og igen, og når vi finder nyt frem, har det ingen interesse. Andre gange sker der noget, og materialer vi har haft liggende i årevis bliver pludselig det vildeste og mest interessante.

 

Vi fandt nål og tråd frem, de små væve, perler og vaffelvævede karklude. Lige nu har vi flere piger siddende og sy fine mønstre på de vaffelvævede klude, og et forsøg på at købe flere, viste at vaffelvævede klude ikke længere er så let tilgængelige som tidligere. 

De findes stadig på nettet, så vi skal have gang i en bestilling. 

Så var der perlerne. Jeg satte trend på en perlevæv, dykkede ned i et af rummene i kassen med perler, der er fyldt med usorterede perler og tænkte at jeg kunne ende med et bogmærke. 

 

 

Bogmærke fordi jeg så ikke skulle finde en løsning på lukkemekanismer. Det skulle jeg så alligevel, for pludselig sad de store piger, fandt sorterede perler, men valgte at sætte dem tilfældigt sammen. Det bliver så fint. 

Mit eget projekt er havnet i en bog, for der var ikke længere behov for at vise det frem, og somme tider er det bedst at børnene selv finder på. 

Fine perlemønstre har deres plads, men når en flok perler i afstemte farver bliver tilfældigt blandet og det vævende barn begynder at tale om at ønske sig en perlevæv, har jeg ingen behov for fine mønstre.

 

 

Jeg tænker det kommer, hvis barnet bliver ved. 

Det samme gælder de vaffelvævede klude.

Og pludselig summede Hobby af liv. 

 

 

Masker på en søndag - Uge 39

 

Ugen kort:

• Jeg ventede en hel formiddag på en håndværker, der ikke dukkede op. Jeg har ikke fået ringet til boligselskabet endnu. Jeg er ikke helt klar til endnu en dag med venten. 
• Til gengæld kom jeg langt med månedens nyhedsbrev, der allerede var noget forsinket. 
• Louise klarede bålet og lækker blomkålssuppe alene, mens jeg blev indkaldt til et møde, jeg  godt kunne have været foruden.  
• Uddannelsen er stadig spændende. Og giver plads til at hente Oscar lidt tidligere end normalt. 
• Det er gået op for mig at når jeg bliver presset på mit arbejde, bliver jeg syg. Denne gang var næsen fuld af snot, og jeg havde muligvis en smule feber.
• Det viser sig at en smule rebelskhed hjælper. Specielt når det viser sig at jeg ikke var helt ved siden af. 
• Jeg vil gerne være ordentlig, så jeg har fortalt om oprøret. Delvist, eller der var det var muligt. Foreløbig er det vel modtaget. Spændende hvad den nye uge  bringer. 
• Oprør er måske så meget sagt. Jeg tænker jeg har udfyldt min rolle.
• Jeg har leget med papir og lavet nyt papir. Jeg har aldrig lavet papir før, og kan konstatere at det nok er bedst med en tom ramme sammen med rammen med net. Jeg har lavet en tom ramme, men den ligger ude på skolen og jeg glemte at få den med hjem. Jeg satser på at huske den i morgen. 
• Uge 39 er Naturvidenskabsuge, og en grøn skole er selvfølgelig med. I 3. klasse arbejder de med skrald og byggede byer, der gerne skal  ende med  infrastruktur og skraldeanlæg.
• Vi sagde farvel til en af de yngre medarbejdere, der skal videre ud i Verden i bogstaveligste forstand, og ganske simpelt flytter til Grækenland.Hun blev ønsket al mulig held og lykke. 
• Jeg tog til Frederikssund og strikkede sammen med et par skønne damer. 
• Vasketøjet er klaret, og der er rent tøj til næste uge.

Læse:  

Jeg læser stadig en smule i bogen, der hører til uddannelsen. Jeg har læst alle de kapitler der høre til de  moduler vi skal igennem, og tænker at resten er ren overskud. Hvis jeg når dertil. 

I den historiske roman venter D-day lige om hjørnet, der er ikke mange sider tilbage og dermed må krigen snart være slut og Berlin kan deles i fire. 

Jeg er underholdt, men jeg kan godt blive lidt ærgerlig over at alle hovedpersonerne hører til "de gode". Specielt når de er spredt over hele verden og skal forestille at være fra flere kulturer. 

Der er sikkert en mening  med det hele, men det gav faktisk mening at den unge tysker blev overbevist nazist, men ikke at han så lyset og ikke vil være med mere. 

Ligesom det giver mening at den russiske generals søn, tænker kommunismen som det bedste, men knap så  meget mening at han begynder at overveje om Vesten alligevel har fat i noget. 

Jeg  går ud fra at enderne mødes i tredje del af  trilogien, og at det kan være nødvendigt at holdninger bliver mere ensrettede, men samtidig kunne jeg godt lide de forskellige fortællinger, der alle  hører til i verdenhistorien.

Strikke:

Jeg har vist vist den før, men nu er den vokset. Den igangværende trøje til Emilie. 

Modellen hedder Nutcracker Jumper.

Hun har forelsket sig i modellerne fra Fabel Knitwear/Helene Arnesen, og jeg endte med at købe hendes første bog, selvom jeg kun kunne få den på norsk. Emilie har udpeget temmelig mange af bogens modeller og jeg er i gang med nummer to - eller tre. Jeg har strikket en af bogens modeller, længe inden bogen blev købt.

Jeg strikker i garn jeg gav hende i adventsgave sidste år. Dengang jeg ville vise hende at også fattige studerende kan finde garn til rimelige priser. Altså købte jeg Drops garner til hende. Denne er Flora, sat sammen med en tynd tråd glimmer, jeg også købte og bitterligt har fortrudt. Det er som at holde styr på et hår. 

Den glatte glimmertråd klæber ikke til garnet, og pludselig har jeg ikke fået det med og må strikke en halv omgang tilbage, for at samle det op igen. Jeg er ikke fan af tynde glimmertråde. 

Emilie synes det ser fantastisk ud og begyndte at tale om to glimmertråde...