Malmø i påskesteming

 

Sille synes det var på tide vi sås uden barn, og spurgte om ikke jeg ville med til Malmø. Det ville jeg gerne og da Oscar var afleveret, gik jeg videre mod bussen, fandt hovedbanen og mødtes med Sille lige inden der kørte et tog i den rigtige retning.

Det er så nemt att tage til Malmø og endnu nemmere, siden det er blevet muligt at bruge rejsekortet hele vejen. Det var så knap så nemt at finde standeren, hvor vi kunne tjekke ud, da vi nåede Centralstationen. Vi gik til venstre mod banegården men skulle blot have kigget til højre, hvor standeren står sammen med en flok at den svenske jernbanes billetautomatmuligheder. 

Der er kun den ene stander, og i den anden ende af Malmø, ved Trianglen Station er der også kun en, men her er stationen mindre, og den står lige inden for stationens overdækning, inden trappen ned.

Så ved vi det.

Sille havde ondt i ryggen, så planen blev at gå fra Centralstationen mod Trianglen og tage hjem igen derfra. Der var noget stille mens vi bevægede os ud i byen og i første omgang gik mod LilleTorg. Det viste sig at være fordi butikkerne i Malmø (måske hele Sverige) åbner klokken elleve og ikke ti, som vi forventede. 

Senere var der mere liv. Vi krydsede lidt frem og tilbage over gågaden, synes de svenske påskedekorationer er fine og konstaterede at der vist er noget om at påsken fejres anderledes i Sverige end i Danmark. Det ser i hvert fald ud som om, at skærtorsdag ikke er en ting i Sverige, at det er en helt normal hverdag, og det måske er den dag  man kunne overveje en tur over broen - hvis ikke alle andre får samme ide. 

På Davidhallsbron står Malmøs Hall of Fame, kunstværket Way to go, der med sko rettet mod steder i byen, der havde betydning for bærerne, ærer Malmøs kunstnere. Jeg synes det er sådan en fin tanke og stopper altid op for at kigge på sko, der repræsenterer svenske kunstnere, der ikke nødvendigvis siger mig noget.

Vi gjorde ikke de store indkøb, men fyldte alligevel lidt i taskerne, og da vi nåede den anden ende af byen, spiste vi burgere og perfekt stegte pomfritter på Texas Longhorn, inden vi satte næsen hjemad. 

Vi endte hjemme hos Sille, snakkede videre og drak the. Klokken kunne ikke længere kaldes eftermiddag, da jeg pakkede sammen, og fandt bussen hjem igen. 

Det var en dejlig dag, og vi blev enige om at huske at gentage i ny og næ.

Mandag med Oscar

 

Det er påske, institutionerne har lukket, jeg har ferie og fik dermed muligheden for at bruge mandag sammen med Oscar. 

 

 

Jeg hentede ham tidligt i morges, så forældrene kunne nå på arbejde og kørte hjem til et par timers stille leg, inden vi pakkede os sammen og tog ud. Vi startede med at følge Emilie til toget, hun har valgt at bruge påskeugen sammen med yndlingsveninden på Fyn. 

Fra stationen vinkede vi farvel og kørte videre ud til skolen, hvor Oscar hjalp med at sørge for sneglene. Jeg fik tømt terrariet for gammel jord, smidt det ud, sat burret i blød og fundet sommerhuset frem til kræene.

Oscar havde en fest, synes det var sjovt at få lov at køre med på vognen, da jeg kørte ud med affaldet, og var med til at fodre, inden vi tog overtøjet på igen og brugte lang tid på skolens legeplads hvor både rutsjebanen, trampolinerne, gyngerne og musikinstrumenterne blev brugt, inden vi igen pakkede barnet i vognen og kørte videre. 

 

 

Vi nåede forbi et par genbrugsbutikker i jagten på en lille gryde til Oscars lille komfur, vi endte med at finde en, og nåede også Centret og en smule fouragering så der var mad til både resten af dagen og morgenmad i morgen.  

Det var både et træt barn og en træt farmor der nåede hjem, så vi satte børnefjernsynet i gang, slængte os i sofaen, spiste både rugbrød, yoghurt, vandmelon og chokolade, inden vi igen vågnede op til dåd, legede videre med den nye gryde, byggede Duplo og en farlig slange. Oscar har dagen igennem med mellemrum været en lille hund, og da aftensmaden var spist fyldte vi badet, legede med vand, sang og blev ved til vandet ikke rigtigt var varmt længere. 

 

 

Han kæmpede lidt med søvnen, men er nem at lægge. I virkeligheden er han et afsindig nemt barn og i morgen tidlig har vi god tid, før vi skal hjem igen, og jeg har en aftale med Sille. 

 

 

 

Masker på en søndag - Uge 14

 

Ugen kort:

• Det blev en uge med lange dage, mange timer og sjove indslag. Det blev også ugen, der startede påskeferien. Det sidste er en smule tiltrængt.
• Skak er blevet en ting på skolen, og Dennis har fundet et skakspil med meget store brikker af træ. Desværre er den sorte dronning blevet væk. Brikkerne er skåret af noget der ligner centimetertykt krydsfiner. Jeg har tegnet efter og savet en ny. Den er en smule skæv, limet og mangler nu bare en omgang sort maling. 
• Jeg fik lovet at have Oscar overnattende fra tirsdag til onsdag. Han var hjemme med skoldkopper, klar til sjov, glad og veloplagt da jeg hentede efter arbejde. Han nærmest hoppede af glæde, da han så mig, og konstaterede at "Jeg skal hjem til dig!". Han savnede kun sin far en enkelt gang i løbet af aftenen, og havde det helt fint med at skulle overnatte.
  
• Onsdag morgen blev tidlig, jeg er tydeligvis ikke i børnetræning, men vi nåede både at spise morgenmad og hygge en smule, inden aflevering i børnehaven halv otte, så jeg kunne nå ud på skolen inden otte.
• MED-mødet blev byttet ud med AMR-møde. Der rykkes rundt i kalenderne og noget må udsættes i en tid hvor vi glæder os til at byde ny skoleleder velkommen og den konstituerede af slagsen har helt andre aftaler i kalenderen. Vi når nok det hele.
• Jeg håber at være kommet i gang igen og dansede zumba to gange og styrketrænede en enkelt i løbet af ugen - med ømme muskler til følge (det skulle være så sundt!).
• Torsdag var Håndværk og Design hele dagen. Min makker var til konference, fik spændende input og blev klogere. Jeg havde slået mig sammen med Nanna og 7. klasse. Det blev en skøn dag, hvor store og små hjalp hinanden og jeg lærte noget om at støbe tin i forme savet ud efter egne tegninger. 
• Fredag samlede hele skolen skrald i hele kommunen. De allerstørste elever hjalp i de små klasser, borgmesteren kom og skød det hele i gang og da dagen var slut, var der samlet et lille kvart ton skrald, som gutten fra genbrugspladsen glad havde vejet på den store medbragte vægt.
• I køkkenet var vi tre voksne, der bagte kage til dem alle. Meningen var at skabe et frirum til de børn, der af den ene eller anden grund ikke kunne være med ude. Vi havde ingen børn i køkkenet, hvilket bestemt er en succes. Altså måtte vi alene bage 550 muffins. Det kan diskuteres om ikke vi var mere effektive, end skulle vi have hjulpet børn med at bage...
• Jeg holdt fredagsbålet i hævd, havde lovet pandekager og lod de få børn, der ikke allerede havde startet påskeferien spise alle de pandekager de kunne - bare de bagte dem selv. 
• Min søster og jeg mødtes hos min mor, og snakkede Island. Der er meget at beslutte sig for inden turen går mod nordligere himmelstrøg- uden nordlys. Vi nåede frem til at rejseforsikringer er en god ting, det samme kan formentlig siges om forudbestilte middage efter lange busture og gode oplevelser. Vi snakkede hvalsafari og frokost. Det bliver godt - gør det.
• Computeren har ikke haft mange åbne timer i løbet af ugen.
• I dag ville min far være fyldt 81 år.
  

 

Læse:

Jeg blev færdig med fjerde bog i serien om Rizzoli og Isles, og fortsatte direkte med femte del. Den er godt i gang. Et lig viser sig ikke at være et lig og derfra går den hektiske jagt på identiteter og viden om hvad det hele egentlig handler om. 

En mand er dræbt - men hvem er han. En læge er forsvundet - men ingen har set ham. Og hvem er liget, der vågnede op igen?

Rizzoli er højgravid og tæt på fødsel. Isles står midt i det hele og Janes mand er ikke kun bekymret for kone og ufødte barn, men også for hvad det egentlig er der sker. 

Og hvorfor kan man komme ind, men ikke ud?

 

Strikke: 

Månedens strømper i Majas strømpesamstrik er Aks Sokker af Lykkefanten. Jeg har slået op i garn fra Birk og Berg. Garnet er skønt, opskriften let at følge og tilføjet et par modifikationer....

Fra grøftekanten

 

Emilie kan bedst lide blomster, der ser ud som var de plukket i grøftekant.

I søndags kom jeg hjem til en grøftekant. Sådan en lidt busket buket, der består af blomster der vokser i Danmark. Det lovede damen i hvert fald, da Emilie købte dem.

Det grå vejr, der har trukket hen over landet, betyder at buketten ikke bliver helt så udsat for sol, som sådan nogle har det med herhjemme. 

Noget godt skal der være ved gråvejr - også selvom jeg inde i mit hoved er nået til varmere tider og slet ikke kan finde ud af det der med lidt varmere tøj og ekstra strømper i støvlerne.

I øvrigt synes jeg de to gutter i SFO, der glade sad i sidste uge og lovede bål mandag, men trak i land for en smule regn, er en flok kyllinger. 

Der er tag over bålhytten, og vi har varmt tøj. 

Jeg lover at sidde der på fredag - uanset vejret!

Spørgsmålet kan så være hvor mange børn, der gider komme ud - efter en lang dag med affaldsindsamling over hele kommunen...

 

Masker på en søndag - Uge 13

 

Ugen kort:

• Opslagstavlerne til udeskoleundervisning, som jeg malede for efterhånden længe siden blev sat op. Den grønne dame og jeg satte hinanden stævne, og inden vi så os om, sad de på væggen. Nu mangler bare nogle skilte, som jeg satser på at få nogle børn til at hjælpe mig med at lave.
• Jeg fik en tanke, og inden den forsvandt, lykkes det mig at plante et frø.
• Anden klasse kom på besøg, det gør de frem til maj hver eneste mandag. Der er ikke længe til maj, hvor de for alvor slår sig ned, når de flytter over til os og starter i Klub. Vi håber at nå at lære de fleste af navnene inden. Nogle navne hænger bedre fast end andre, og da fjerde gang spurgte det samme barn hvad hun hed, lovede jeg at forsøge at huske det til næste mandag...
• Vi havde fælles SFO-møde og startede en planlægning ud i fælles aktiviteter. Vi har prøvet før, og vi prøver igen. 
• Jeg cyklede ind til byen i snevejr for at høre om den danske kolonisering af Island, om islandsk uld og strikketraditioner til KnitStoryNight arrangeret af Rock&Roll Hausfrau. Det var godt, og jeg fik strikket en hel del. 
• Jeg har været til min første (formentlig ikke sidste) mammografi screening. Det var slet ikke så slemt, og jeg mødte en dame, der udviste ydmyghed overfor mine bare bryster. Jeg blev slået af hvor mange ressourcer der bliver sat af. To læger skal uafhængigt af hinanden se billederne igennem, er de ikke enige, skal en tredje læge se på dem, inden jeg får svar. Jeg tænker det er helt okey jeg skal vente op til tre uger, og følte mig i øvrigt meget ung da jeg sad og ventede omgivet af damer med betydelig mere erfaring end mig. 
• Berit bagte kage, Berit forlod kagen i to minutter, kagen mistede et hjørne. Ingen ville stå ved det. Det har vi alligevel aldrig prøvet.
• Der var heldigvis kage nok, da vi fredag holdt fælles påskefrokost for hele personalet. Det var skønt med socialt samvær. Vi mangler efter alt for længe uden. 
• Den nye skoleleders navn og tidligere meritter er meldt ud. Nu venter vi spændt på at møde manden, når han starter til maj. Indtil da er den konstituerede leder heldigvis ganske kompetent.
• Jeg blev ringet op af damen fra arbejdstilsynet, der taler afsindig meget, godt vidste at skolelederen, som de havde sendt afgørelsen til ikke længere er hos os, og derfor var bekymret for ikke at få svar. jeg udleverede telefonnummeret til den konstituerede skoleleder og havde en klar opfattelse af at svarfristen var overskredet. Fremme på skolen viste det sig at der stadig er god tid til at svare, at ledelsen er klar over problematikkerne og at tidligere skoleleder har gjort alt hvad han kunne for at sende videre. Det skal tydeligvis nok gå alt sammen.
• Den sødeste aprilsnar var tanken om skolekøer, som eleverne selv skal malke. 
• Jeg har sendt invitationer til den fødselsdag, jeg aldrig holdt sidste år. 
  
• Zumbadronningen fortalte at hun nu også instruerer styrketræning lørdag formiddag. Efter alt for længe uden nogen form for træning slog jeg til, stod klar lørdag morgen, og har nu ondt over det hele. Det ser ud som om der også er træning onsdag - så måske er det ved at være på tide at starte op igen. Jeg har i hvert fald fyldt en måned på kortet til Vestbad.
• Søndag betød leg med Rose og en smule snak med hendes mor.  
• Jeg har fået blomster af Emilie.
  

 

Læse:

Jeg er startet på endnu en bog i serien om Rizzoli og Isles. Retsmediciner Maura Isles er adopteret, har haft nogle skønne forældre, der ikke er mere. Men da en kvinde der ligner hende til forveksling bliver drabt, udvikler historien sig. 

For hvem er hendes biologiske mor? Og hvorfor gav hun hende fra sig?

Og hvordan hænger det hele sammen med en dreng, der begraver en pige levende, skeletter på en ubebygget grund og en forsvundet gravid kvinde, hvis mand er så optaget af elskerinden, at han ikke engang opdager hun er væk? Og hvad er det lige med den politimand, som bliver ved at dukke op - kan man stole på ham?

Der er dømt spænding, jeg har læst løs og er overrasket over hvor hurtigt slutningen nærmer sig. 

Strikke:

Efter at have afsluttet et par strømper til Anders er jeg klar til et par nye. Jeg mangler stadig et par medlemmer af rejsefællesskabet og har slået op til et par Samwise Socks. 

Garnet er fra Frydefuld og mønstret er let at erindre. Oven på de meget mørke strømper jeg netop har strikket, er det skønt med et lysere garn, og måske er det derfor jeg så hurtigt er nået så langt. Jeg slog op i aftes. 

Der er forskel på mønstret for og bag. Både Anders og jeg er mest til snoninger, hvorfor snoningerne på bagbenet siger os mest. 

Der skulle have været en bredere snoning på hver siden af krydserne og bollerne i midten, men jeg var ikke tilfreds. Jeg synes snoningen blev for bastant og at vrangmaskerne var forkert fordelt. I morges trævlede jeg op, flyttede lidt på vrangmaskerne og lavede en lidt lettere snoning over de fire masker, der er til rådighed. 

Både Anders og jeg er enige om at billedet blev bedre.

Gandalf Socks

 

Sidste års sidste opslag er endelig færdig. Et par strømper, som af flere grunde har taget temmelig lang tid at strikke. 

 

 

Mest fordi garnet er lige præcis mørkt nok til at jeg ikke bare kunne strikke hvor som helst, når som helst. Men også fordi strømper til Anders med mellemrum må se sig slået af månedens strømper, som af gode grunde skal være færdige på en måned. 

Det skal strømper til Anders tydeligvis ikke. Men tre måneder er alligevel noget længere end forventet.

I sidste ende måtte de igen vente et par dage, da jeg løb tør for garn og måtte finde et substitut, der passede nogenlunde til. Hundrede gram håndfarvet garn kan godt være lige til øllet, når fødderne er størrelse 47 og ønsket er et skaft, der når halvvejs til knæet...

 

 

 

 

 

 

"But all worthy things that are in peril
as the world now stands, those are in
my care... For I also am a steward.
Did you not know?"

- Gandalf, Return of the King

Design: Gandalf Socks af Claire Ellen.

Garn: Apmezga Dye to Knit i en dyb blågrøn farve. Den ene tå blev tilsat en smule Sisu fra Sandnes, farve 7272

Det færdige par endte med at veje 104 gram - altså brugte jeg 4 gram af den petroleumsfarvede Sisu.

Pinde: 2,25 mm Addi Lace 80 cm rundpind.

Størrelse: Jeg strikkede som udgangspunkt den største størrelse, men lavede lidt om undervejs. 

Anders' fødder er som sagt en størrelse 47, så der skal et pænt ombuk til efter hælen...

Bemærkninger: Jeg startede med at slå 80 masker op, strikkede ribben tog så masker ud, så mønstret passede. 

Alle strømperne i  kompendiet er afbilledet med mønstret strikket ned over hælen, opskriften lyder på noget andet. Det er jeg ikke tilfreds med. Hvis der havde været to muligheder ville det give mening at beskrive to forskellige hæle.

Altså strikker jeg hælen, som det passer mig, med mønstret ned over hælen og i den længde jeg synes er passende. 

Havde jeg holdt på antallet af masker under foden, var det blevet nogle meget brede strømper, så jeg tog ind til 40 masker under foden og sluttede et sted, hvor jeg også endte med 40 masker over foden. Jeg synes stadig det så stort ud, men en test på Anders' fod viste at det så meget fornuftigt ud.

De mange masker, de lange skafter og de lange fødder, betød at jeg endte med at starte tåen på strømpe nummer to, for at nå enden på nøglet. 

Jeg havde ikke noget garn liggende, der kunne bruges (med mindre jeg ville tage hul på et andet håndfarvet fed garn, der er tænkt til Anders og nok skal få ben at gå på). Heldigvis fandt jeg et nøgle garn i Centret der passer ret godt til, og Anders siger det virker fint, selvom garnet er lidt forskelligt i tykkelse. 

 

 

Vi tog billederne i dag, Anders var på vej  ud og købe ind, men stoppede op for et photoshoot. Han tog ikke strømperne af bagefter. Han tog bare skoene på og gik videre på handel. Jeg tænker det betyder de er godkendt.

 

Vil du se flere billeder af de færdige strømper., kan de ses på Ravelry. 

Stof til eftertanke

 

Mens Emilie har scannet den ene genbrugsbutik efter den anden, kommet hjem med lækkert stof og har omformet det til kjole efter kjole, kan jeg mærke at lysten til at sy vågner mere og mere. 

 

 

Jeg er der ikke endnu, men en del af det stof hun har købt er landet i min turban. Først købte hun et stykke stof, jeg fik i fødselsdagsgave sidste år, så købte hun et stykke stof jeg synes så godt om, at jeg endte med at få det, så lokkede hun mig med i den lokale genbrug, og mellem genbrugsstofferne faldt jeg for en gammel dug. 

Bunken vokser, og mens den vokser venter jeg på at lysten, til at sætte saksen i stoffet, indfinder sig.

Lige nu ligger bunken så langt fremme, at jeg ser den dagligt, og håber på at jeg dermed får lysten tilbage. 

For jeg kan rigtig godt lide at sy. Jeg kan rigtig godt lide tanken om have en garderobe jeg selv har lavet. Men jeg er endnu ikke nået til at gide sætte mig ned, klippe og klistre og sørge for et mønster der passer.

Og inden lysten for alvor indfinder sig, er det måske også på tide at få maskinparken efterset - den trænger. 

Påskefrokost og skolekøer

 

I går var det den første april. Det var også fredag, og for et stykke tid siden meldte ledelsen ud, at i går skulle vi holde påskefrokost. 

Så det gjorde vi. Og det var superhyggeligt. Vi fik god mad og alt for meget kage. Der var rigeligt, så mandag kan vi alle møde op igen og spise fælles frokost. Vigtigst af alt var vi sammen. For selvom vi efterhånden er fælles igen, er vi også stadig delt op, holder vi stadig en smule afstand, og undervejs i løbet af de sidste to år er vi blevet nye kolleger rigere, som aldrig rigtig er blevet en del af det store hele. 

Altså var fællesskabet det vigtigste, da vi satte os sammen på lærerværelset i fredags. 

 

 

Samtalerne gik i mange retninger og en af dem handlede om første april og aprilsnar. Jeg vidste ikke at det ligger i så høj kurs at lærere bilder eleverne de sjoveste historier ind. Det ved jeg nu. Der var mange gode, som for eksempel den lærer der ved fredagens morgensamling havde fået bildt samtlige elever ind at skolen snart skal males, og det skal alle være med til, når vi i slutningen af april har fælles temauge for hele skolen.

Jeg hørte historien fra vores nyeste afdelingsleder, som var hoppet i med begge ben, og synes det var evigt morsomt. 

Den sødeste var en af indskolingslærerne, der havde fortalt eleverne i sin klasse, at som grøn skole, skal vi ikke blive ved med at modtage færdigt pakket mælk, men i stedet have fem skolekøer, der skal gå i en indhegning ude på fodboldbanen. Fodboldbanen må så lade livet, eller blive lidt mindre, og eleverne skal så selv ud og malke køerne, så der er frisk mælk til frokost hver dag. 

 

 

Fredag var også bål. Vi lavede fladbrød, og hold op som ungerne er gode til at hjælpe hinanden. Jeg holder på de skal selv, så jeg er sjældent den store hjælp. Altså med mindre de har prøvet og det ser lidt for svært ud. 

Men sådan et brød smager bare bedre, når man helt selv har formet dejen, lagt den på panden og vendt den mange gange - for det er nok færdigt nu.

 

 

 

KnitStoryNight

 

I onsdags begyndte det pludselig at sne. Store smukke eventyragtige fnug, der faldt i et tempo, der betød at skolegården på et splitsekund var hvid og vinterlig at se på.

 

 

Jeg kan godt lide sne, og jeg kan godt lide påklædning, der passer til vejret. De to havde jeg ikke samkørt i onsdags. Jeg skulle nemlig direkte videre ind til byen til hygge i godt selskab og til viden om Island og historie på flere planer. 

Det var koldt at cykle. Jeg havde vanter med, det var jeg glad for. Jeg havde heldigvis støvler med plads til strikkede strømper på, men ikke de varme støvler. Jeg overvejede at cykle til nærmeste station og stoppe cyklen i toget, men synes alligevel at det var for nemt. 

Så jeg cyklede i et vejr, hvor snefnuggede af en eller anden grund blæste direkte i øjnene på mig hele vejen. Jeg var temmelig glad for at der var åbent i Stâuan, hvor vi var sat stævne, da jeg nåede kanalen med udsigt til Christiansborg, Thorvaldsens og Slotskirken, og at jeg kunne få en varm kop the, varme hænder og tæer og sidde helt alene med mit strikketøj det meste af en halv time, inden resten af selskabet dukkede op.

 

 

Rock&Roll Hausfrau laver nogle fantastiske arrangementer. Denne gang var scenen sat omkring Bornholmerstuen i København, hvor en flok strikkende damer blev bespist med lækker mad og et foredrag af Kalle Kühlmann om den danske kolonisering af Island (vi har virkelig ikke behandlet befolkningen pænt) og senere fortalte Kristin Brynja fra Einrum om hendes historie omkring strik og det garn hun nu forhandler. 

I Island har de levet af fårene, og de islandske får er stadig den samme race, der kan noget helt specielt. På samme måde som vi i Danmark har siddet på heden og strikket hoser, strikkede man på Island og solgte til turister og andre med penge, for at overleve. Børn fra otte år forventedes at aflevere to par færdige vanter hver uge.

 

 

Både Kalle og Kristín fortalte levende og spændende og jeg var fyldt, da jeg kørte hjem igen. Det var stadig koldt, men det var holdt op med at sne og hjemme havde Anders sørget for en varm kande frisklavet the, så værre var det ikke. 

Sådan en aften betyder endnu et strikkespejdermærke, jeg skal have syet på tasken, der allerede rummer de andre jeg har. Jeg tænker det er ved at være på tide jeg får fat i resten (der kan købes) og syer dem på sammen med de glimrende, der kun kan fåes ved arrangementer. 

 

 

Sammen med aftenes mærke fulgte også en af Kristíns opskrifter, som en af aftenens deltagere havde på i nogle helt andre og afsindig smukke farver.