Jeg startede dagen i Husum. Jeg havde en aftale med en lærer, jeg skal samarbejde med i den første tid, når jeg næste fredag starter på en ny del af min karriere.
Det viste sig at han var syg, Heldigvis fik jeg mulighed for at hilse på mit kommende team, og koordinatoren havde en mellemtime og tid til at svare på spørgsmål og fortælle mig alt det, hun umiddelbart synes vigtigt.
Vi kiggede på mit skema, hun fortalte om samarbejde og om at arbejde på netop Husum skole. Jeg har hørt rigtig meget godt om skolen, men at høre det fra en medarbejder, der hver dag vælger at rejse langt for at komme på arbejde, fordi det er en god arbejdsplads, gjorde godt.
Husum skole er fra fra omkring 1930, bygningen er fredet og der er den fineste glasmosaik i taget over aulaen. Husum skole er en af Danmarks ældste aula-skoler og her er aula ikke et kommunikationssystem men samlingspunktet, hvortil alle lokaler vender mod.
Det giver en anden følelse af samhørighed at alle døre vender mod hinanden og alle er lige rundt om hjørnet. At det er en gammel skole, der lige som de fleste andre skoler ikke har et kæmpe budget og materialer ikke hænger på træerne, betyder også at håndværk og designlokalerne er noget sølle. Men der er muligheder.
Det skal nok bliver godt, og jeg kan mærke en større og større spirende forventning og glæde mod noget nyt.
Det er stadig voldsomt grænseoverskridende og svært at slippe sikkerhedsnettet, men det er også det rigtige at gøre nu.
Som en god tidligere kollega sagde til mig tidligere i dag; Du var klar (til at flytte) allerede da jeg smuttede (tilbage i marts). Hun har ret, vi talte om det dengang - jeg har været klar længe. Men en ting er at sige det højt, noget andet er at gøre det, det er stadig svært. Og jeg er så frygtelig tryghedssøgende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar