Masker på en søndag - Uge 44

 

Ugen kort:

• Jeg mødte tidligt ind et par dage og var med til at sætte kys og kør kampagnen på parkeringspladsen i gang.
• Efter at have besøgt en skole i nabokommunen, sendt en ansøgning og været til samtale, har jeg fået nyt arbejde og i mandags var det tid til at sige op. Det var svært. Tyve år er lang tid. 
• På bålet bagte vi pizza. 
• Jeg brugte et par dage til at sikre at alle dem, der skulle vide det før alle andre, blev informeret om min fremtid. 
• Jeg var rundt på samtlige personalemøder og fortælle om min beslutning. Nogen synes lige nu at jeg er lidt dum :P
• Jeg sagde det højt til børnene på børnemødet og aldrig har jeg været krammet af så mange børn på samme tid. 
• Jeg skrev hjem til forældrene og har fået nogle rigtig pæne tilbagemeldinger. Også fra hende, der ikke ville snakke med mig, men gerne give mig et knus. 
• Jeg er vildt glad for at en tidligere kollega, findes på min kommende arbejdsplads - også selvom hun har fået at vide, at hun stjålet Pernille.
• Det lykkedes at få computeren til at virke igen. Vores IT-gut er tydeligvis ikke imponeret af den sidste opdatering. Min var ikke den eneste, der gjorde knuder. 
• I Klubben sagde vi farvel til to medarbejdere, der er rykket til SFOI. Vi sagde også velkommen til en kollega fra SFOI og en ny medhjælper. 
• Jeg hentede Oscar, der var gennemblødt og klædt ud som en farlig dinosaur. Jeg havde heldigvis græsker og edderkopper i  håret, for han ville gerne vide hvor mit kostyme var. 
• Jeg opgav at finde tørt tøj til ham, og han endte i cykelvognen iklædt dinosaurkostymet, med jakken over sig, mit ene tørklæde om halsen og mine vanter på fødderne. Vi havde heldigvis tørt tøj hjemme, og Oscar synes det var hyggeligt med vanter på fødderne. 
• Jeg var til eksamen på uddannelsen om kreativ procesfacilitering og fik 12. 
• Kollegatøserne var ude at spise og vi blev enige om at vi skal ses oftere, når vi efterhånden spredes for alle vinde. 
• Vi har planlagt bålet for resten af november. 
• Papirprojektet følger næsten planen. Tiden løb fra os, så jeg endte med at sende børnene til pause og ryddede selv op. Nu er vi halvvejs og nu ved de hvad det handler om. De er så gode. 
• Anders og jeg tog på Nationalmuseet, glemte helt at kigge på Egtvedpigen i jagten på børster og gik bagefter du og spise brunch. 
• Jeg  har ondt i min nakke og skulder, og tænker at det kan der være mange gode grunde til. 
• Der er rent tøj til næste uge. 

Læse: 

Miss Bennet blev til Mrs Darcy og så var den historie slut. 

I stedet har jeg fundet tolvte del i serien om arkæologen Ruth Galloway og Kriminalkommissær Nelson. Der er gået to år siden ellevte del, og da det også er et stykke tid siden jeg læste sidst, virker det helt på sin plads. 

Ruth er flyttet til Cambridge, men bliver alligevel draget ind i en mordefterforskning. Lige nu leder hun en udgravning i en have og har fundet resterne af tre lig - de troede bare der skulle være to. Gad vide om der er flere. 

Romancen mellem Nelson, der er gift og Ruth, der nu bor sammen med Frank ligger og ulmer lige under overfladen, og tanken om de nogensinde skal få hinanden er inden for rækkevidde. 

Hækle:

Jeg er startet på et hæklet dyr. Emilie har bestilt og købt garn. 

Planen er en ugle, farverne skal illudere leopard. For det er en barselsgave til en kommende mor, der er vild med leopardprint. 

Men ligner det en leopard...?

Emilie er blevet lidt i tvivl. Vi spurgte en leopardprintelsker, der siger den er god nok. 

Jeg tænker jeg fortsætter.