AMR

Hverdagen er for alvor slået igennem, og dagene forvinder mellem fingrene på mig. Midt mellem børn, og udpakning, tanker om nyt køkken (og tilhørende nedpakning), undervisning og familielivet er kursussæsonen gået i gang.





Aldrig har der stået så mange kursusdage i min kalender. At melde sig som Arbejdsmiljørepræsentant er ikke bare tant og fjas, og længe inden AMR-kurset (sammen med alle de andre kurser, der også følger med) stod for døren, har jeg været involveret i både fysisk og psykisk arbejdsmiljø, jeg har været med til at reportere arbejdsskader og ved mere om byggeriet, end jeg gjorde før sommerferien.

Det er superspændende, og jeg blev glad da en kollega en gang i sidste uge, fik sagt at hun synes jeg er god til det. Jeg vil gerne være god til det, og til det kan jeg mærke at jeg mangler viden på mange områder.

En klog mand sagde en gang til mig. at jo mere vi lærer, jo mindre ved vi. Det er ikke ny viden, men for øjeblikket er det vise ord, som i den grad føles som virkeligheden.







De sidste to dage har der stået AMR-kursus på programmet. Det har været to lange dage, med et fyldt program og en underviser der formår at formidle både spændende og indsigtsfuldt. Det har også været to dage sammen med en flok medkursister, der gav stof til eftertanke, stillede gode spørgsmål og hele vejen igennem havde noget relevant at sige.

Der plejer ellers altid at være mindst en medkursist, som man godt kan blive temmelig træt af. Det var der ikke her, og jeg tror at det var med til at jeg, trods de lange dage, følte mig energifyldt når jeg kørte derfra.

AMR-kurset løber over tre dage. Trediedagen er om tre uger, og inden skal jeg lave en hjemmeopgave om arbejdsmiljø. Der er frit valg på alle hylder, men det tilrådes at tage fat i noget nærværende, som kan relateres til arbejdspladsen - og måske endda være med til at gøre en forskel. Samtidig er der ingen tvivl om, at det er lettest at tage fat i noget fysisk.

Jeg overvejer, om ikke der er noget teknisk i forbindelse med byggeriet, jeg kan kigge nærmere på...







Tilbage i dag, var det bare skønt at se børn og voksne. Ingen kasser blev pakket ud, men Louise havde planer med en flok skuffer og en stigereol. Jeg vendte hendes plan på hovedet og nu har vi en overskåret stigereol og en flok skuffer, der hænger sammen.

I morgen skal jeg bage med 7.J og samle affald med 4.B. Jeg glæder mig til at være sammen med dem igen.