Garnklokke

Lad mig sige det som det er - jeg er ikke fan af indkøbsaftaler!





Indkøbsaftaler har helt sikkert deres berettigelse, og på nogen områder er de ganske gode og på deres plads. Men når det kommer til produkter, der tilfældigvis falder ind under aftalerne, men er i så ringe stand, at vi som brugere tvinges til at købe et ringere produkt, end vi kan få andre steder, til en marginal mindre pris, har jeg svært ved at se ideen.

Og jo, jeg ved da godt at aftalerne ingen gang har på jord, hvis vi alligevel køber ind andre steder. Jeg er bare ikke tilfreds!

De der forbandede indkøbsaftaler, betød blandt andet at den ler vi kunne købe til lerværkstedet, ikke var særlig spændende at arbejde med, da vi i januar lukkede op for lerværkstedet. I stedet for ler, der kunne arbejdes i længe og som kunne formes og glattes, sad vi med ler, der var klistret, ikke kunne glattes ordentligt og som hurtigt tørrede ud.

Der er sikkert måder at behandle den her type ler, jeg ved bare ikke nok om det.









Nå men ler eller ikke ler. Det skulle ikke afholde mig fra at forsøge med en garnklokke. Eller hvad sådan en hedder.

Over en uges tid, dengang i januar fik jeg lavet en form der passede nogenlunde med ideen - som jeg så et eller andet sted på Pinterest - og forsøgte at glatte fladerne. Jeg ville gerne have haft en mere jævn overflade og form.

Det sidste lykkedes ikke. Det gjorde resten som sådan set heller ikke. Leret var på ingen måde så villigt til samarbejde, som ler vi tidligere har arbejdet med. I hvert fald ikke med de muligheder og den viden jeg havde til rådighed.







Det lykkedes alligevel.

Efter tørring, forglødning, slibning, glasering og endnu en tur i ovnen, endte klokken i skabet til fremvisning. Det var lige før sommerferien. I dag hentede jeg den ud. Prøvede den af og kunne konstatere at den trods skævhed og mangler virker helt efter forventningen.


Der er ingen tvivl om, at klokken holder godt på sådan et kugleformet garnnøgle, der gerne vil på opdagelse og helst ud over hele gulvet.

Jeg kunne stadig godt have tænkt mig en anden kvalitet ler, men det betyder ikke, at jeg ikke kan ende med at blive gode venner med den skæve klokke.

I øvrigt er den noget spraglede glasur temmelig tilstræbt. Dels var det et forsøg, dels tænkte jeg at det kunne dække over skævhederne. Personligt kunne jeg godt have undværet den hvide. Det kom lidt bag på mig, hvor dækkende den er. 


Det betyder heller ikke at lerværkstedet ikke åbner igen til efteråret.