Skoletræthed

Jeg havde glemt hvor træt jeg bliver, når sommerferien er slut, skolen begynder igen og nye børn og nye klasser skal indtages.





Måske troede jeg bare, at det efter tre år lå på rygraden.

Det gør det ikke. Måske hvis jeg havde fortsat med samme målgruppe som tidligere. Måske - det er ikke til at vide.

Nu er det fjerde klasse der står for tur. Jeg synes de er små. Mindre end jeg for alvor synes er spændende. Men også en udfordring og alligevel lidt spændende, fordi jeg kan se frem til at følge dem i mange år.

Jeg er ikke i tvivl om at det nok skal blive godt.

Og de er faktisk super søde.


Jeg havde bare glemt hvor træt jeg bliver.





Altså var det godt, at jeg for en gangs skyld ikke havde nogen planer i weekenden. For jeg har sovet - eller været meget lidt vågen - stort set hele weekenden. Og det har været skønt.

Jeg har læst en del, ligget ned, strikket lidt og sorteret vasketøjet. Det er ikke vasket endnu, men det kan jeg nå i morgen tidligt inden ugen skydes i gang. Men jeg har trænet, og det tæller ret meget i mit regnskab.

Jeg har også lovet at hækle et tæppe, men det skal heldigvis ikke være færdigt lige med det samme...

Næste weekend har jeg planer. Men mon ikke trætheden er svundet noget inden næste weekend.