Onsdagsmasker på en torsdag

De sidste to dage har budt på noget der aldrig sker igen.

SFO-lederen bad forældrene om ikke de ville forsøge at finde andre pasningsmuligheder til deres børn, og dermed give mulighed for at hele skolen - alle lærere, pædagoger, faste medhjælpere, ledelse, sekretariat og tilmed en enkelt studerende - kunne komme af sted på et tæt pakket todages seminar med overnatning og god mad, for ikke at tale om inspiration og praktisk arbejde.

Hjemme passede vores unge medhjælpere med assistance af Jette og Pernille, der i mange år har været en del af SFO, men nu slår deres folder som praktiske medhjælpere til et par børn i skoletiden, de børn der måtte dukke op. Hvor mange ved jeg ikke, men det bliver spændende at høre om.

Vel hjemkommet var jeg fast besluttet på at skrive onsdagsmaskeindlægget i går, og tog derfor billeder, inden jeg læssede cyklen med det strikketøj, der nok har været med på seminar men ikke har haft ret meget tid i hænderne, og cyklede til Glostrup og et hyggelige timer i et helt andet selskab og ganske mere afslappet end det netop overståede.

Jeg fandt omkuld, da jeg nåede hjem igen...

De sidste to dage har været hæsblæsende, vilde og så givende, at vi stadig har svært ved at få armene ned. Der var tidspunkter hvor vi efter programmet burde være produktive, men ganske simpelt ikke magtede mere og i stedet blev sociale på et niveau vi ikke normalt når hinanden. Jeg er sikker på at begge dele vil være vigtige i det videre arbejde. For produktive, det var vi også, og vi vender alle sammen hjem med nye ideer, nye input og vilde planer for det kommende skoleår.


Tilbage til maskerne...













Læse:

Pludselig fik jeg gang i den tykke bog om det skotske højland - omend det nu foregår i Paris, i de højere klasser, der inkluderer både en regerende konge og en konge i landflygtighed. Det er stadig en langtrukken fortælling, meget tøset og med dramaer der på ingen måde ville kunne få Anders til at læse videre.

Jeg synes stadig den er hyggelig. Men er også på det rene med at den tredie bog (som er oversat til dansk) ikke står som en af de første på min mentale liste over bogønsker til læsning. Jeg kommer nok til at trænge til en pause fra al tøseromantikken og -dramaerne, når den her er læst færdig.

Der er stadig langt igen og mange ubesvarede spørgsmål. Jeg nyder alle siderne - trods langsommeligheden.


Strikke:

Så kom der gang i ærmerne. Det første er færdigt, det andet er, efter aftenen i strikkende selskab, halvvejs. Pludselig er enden inden for rækkevidde.

Jeg har vendt ærmerne, strikkede en ekstra pind inden opstart, og fik på den måde øverst til at være nederst, vrang til at være ret og kunne tilføje den samme kant forneden på ærmet som på kroppen, i stedet for en lænkekant med senere iCordaflukning.

Med de tilføjede striber (og en kile, der egentlig ikke skal være der) ville jeg have samme afslutning på ærmekanten, som forneden på trøjen.