Hæklede krokodillesko

Der bliver altid lidt tomt, når Emilie tager tilbage til skolen. Je savner hende som sådan ikke i hverdagen, i stedet glæder jeg mig over at vide at hun har det godt, får en masse fantastiske oplevelser og i den grad vokser på mange områder. Det bliver ikke det samme barn, der komer hjem til sommer. Så er det sagt!

Hun var hjemme i weekenden. Mest for at købe frakke sammen med Anders. Der er skitur til Sverige først i det nye år, og da Anders uden rigtigt at tænke sig om, fik lovet hende en ny og varm frakke, hang han på den. Jeg overvældes lidt af hvor meget hun vokser for øjeblikket. Pigebarnet er pakket væk til fordel for ungdommen og alle de tanker og oplevelser der følger med.

Hun har nye venner og, mens det med venner og veninder har kunne ligge på et meget lille sted de sidste år, er mængden løbet i vejret med mange hundrede procent. De er gode ved hinanden og det er dejligt at høre. Hun trives. Hun glædes og hun har en fantastisk tid. At selve skolen ikke er det store at skrive hjem om, og at maden ikke er imponerende, er vist helt normalt.

I fredags kunne hun åbne pakken i rækken af decembergaver med et par hæklede sutsko. Ikke nogen hun har peget på, men dem som jeg havde lyst til at lave. Jeg havde faktisk vist dem til hende for længe siden. Dengang faldt de ikke i god jord. Det er vi flere om at bestemme, bestemte jeg, og heldigvis blev hun rigtig glad for dem.

Også selvom de sidder lidt for løst om hælen. Det problem satser jeg på at kunne løse i løbet af julen. Hun havde dem ikke med hjem i weekenden, så det må vente.

Selvfølgelig hæklede jeg i pink. Hæklefastheden passede ikke helt og næste gang (for jeg temmelig sikker på der bliver en næste gang, når de her er slidt op) skal der klippes en hæl og hugges en tå. Det er altid lettere anden gang.

Design: Crocodile Stitch Boots af Bonita Patterns.

Garn: Wool fra Stoff & Stil. Jeg brugte farven Pink, og tilsatte en ulden sål underneden, for bedre at kunne modstå slid.

De færdige sutsko vejer 215 gram uden sål.

Nål: 5 mm hæklenål.

Størrelse: Jeg gik efter en størrelse 39.

Bemærkninger: Garnet jeg valgte havde den rigtige løbelængde, alligevel kunne jeg ikke få hæklefastheden til at falde i hak og endte med at hækle med en 5 mm nål mod opskriftens størrelse 3.75. Jeg kom ikke helt i mål og hæklede derfor den største størrelse.

Jeg fulgte opskriften, men set i bagklogskabens overstrømmende lys vil jeg ændre lidt næste gang.

Emilie og jeg er enige om, at tåen sidder næsten for godt fast, mens hælen er for løs. Fastheden om tåen kunne godt hænge sammen med at jeg strakte den færdige sko noget, for at få den til at passe til sålen. Men jeg synes også den sad godt til inden sålen blev syet på.

Jeg satser på at et strategisk placeret stykke elastik, vil få den til at sidde bedre om hælen, og næste gang vil jeg vælge at hækle mere lige op inden indtag og formning af forfoden. Jeg tror ikke det vil ændre på tætheden om hælen. Men jeg kunne godt overveje at tage lidt ind og dermed også forme hælen – måske bare en maske eller to.

Stykket med krokodilleskællene har Emilie allerede meldt ud skal være en del højere næste gang. Og så vil jeg overveje om det er nødvendigt med knapper og oplukningsmulighed, når de alligevel snildt kan trækkes på foden uden at lukkes op.

De er varme og det er vist det vigtigste.

Krokodillemønstret og det næsten ribstrikkede look de halve stangmasker om hinanden giver, var sjove at prøve kræfter med og noget andet end den mere almindelige hækling jeg plejer at kaste mig ud i.

Har du lyst til at se flere billeder af skoene, kan de ses lige her på Ravelry.