torsdag den 18. december 2014

Noget om nissevenner


Det er efterhånden blevet tradition at vi har nissevenner på mit arbejde. Nogen gør meget ud af det, nogen gør lidt, og nogen vælger at nisse alle mulige andre end kun den ene.

Midt i alle nisserieren blev der husket på chefen, som sidder på sit kontor og godt nok har fået et par store stjerner hængt i vinduet – det var sidste uges projekt, men ellers ikke nyder specielt godt af julen.

Louise, der har travlt med alt muligt andet/andre, mente at det kunne jeg sagtens klare, jeg skulle bare smide en plade chokolade ind til ham.. eller noget andet i den stil. Det viste sig at være lettere sagt end gjort. For hver eneste gang jeg sneg mig hen mod hans kontor med den sløjfeomvundne plade chokolade, sad han der. Så er det jo ikke til.

Da Louise den anden dag erklærede sin uforbeholdne glæde over sin nisseven, fordi hun dagen igennem fandt pebenødder over alt - de lå i hendes taske, i hendes lommer, i hendes skuffe og da hun pakkede sig sammen og løftede op i det parkerede tørklæde også i alle folderne - besluttede jeg på stedet – godt hjulpet af både Louise og Berit – at chefen selvfølgelig også skulle have pebernødder.

Altså bevæbnede jeg mig med pebernødder og håbede han eventuelt sad i et tidligt møde med skolelederen, da jeg mødte tidligt. Det gjorde han. Jeg nåede desværre også at møde ham på gangen. Og så var det svært senere at tale sig ud af legen.

Han fik pebernødder – fik han. Jeg spredte dem over borde og i en skuffe. En håndfuld eller to røg i hans taske og chokoladen blev strategisk placeret.

“Tænk! Sagde han til Berit, da hun lige var forbi. Jeg var kun væk et kort øjeblik, og overvejede om jeg skulle have låst døren… “Tror du ikke, svarede Berit, “at netop den slags nisser har nøgle til din dør? Han fik også sagt, at der var chokolade, og det var han svært glad for.

Pebernøddene i tasken fandt han hurtigt, og endnu hurtigere var det vist rygtedes på skolen at chefen havde pebernødder. Altså var temmelig mange børn forbi, der hver fik lov at tage fire pebernødder. Ren winwin. Bordene var efter sigende hurtigt ryddet.

Og så fortalte han til aftens møde – da jeg ikke kunne tale mig fra det – at først timer senere skulle han i skuffen….

prikker

Ingen kommentarer:

Send en kommentar