fredag den 26. december 2014

(Næsten) tilbage til normalen


Gæsterne er taget hjem. Det har været dejligt dage, med alt for meget mad og hygge på højt plan. Vi har snakket og finsovet og siddet midt mellem hinanden i det puslespil, der skulle til for at vores lille lejlighed kunne rumme ni om bordet og et juletræ.


Jul 2014


Nu har jeg flyttet det hele tilbage igen. Træet er på altanen, klar til den videre tur, og trods nålefald, var det slet ikke nær så slemt som de kunne have været. Jeg valgte med vilje en rødgran, vel vidende at nålene ikke sidder så godt fast, men det i stedet er langt smallere end træer af den ædlere slags.

Jeg havde brug for at smalt træ.

Jeg havde på forhånd beregnet og passet til,  mine udreginger viste sig at passe, og med en sofa, der nok fylder meget, men som også kan deles i to og stadig begge dele være fuldt funktionsdygtige, var der nemt plads til det hele. Faktisk viste den delte sofa sig at give mere plads til sofasidning, og med mange gæster er det slet ikke så ringe endda.


Jul 2014


Tilbage er nu kun stjernene i vinduet, en lille smule tingeltangel og nisseparret, jeg hentede i kælderen dagen før lillejuleaften. De får lov at stå lidt endnu, for de gør ingen skade, og er alligevel lidt hyggelige på kolde dage. Med sneen, der ligger i et lag overalt udenfor er her også lyst og skønt at kigge ud. Og når solen skinner, som den gør lige nu, er her næsten forårssteming.

Det har været en dejllig jul.

2 kommentarer:

  1. Lyder som en rigtig dejlig jul - og hvad er det man siger, hvor der er hjerterum, er der husrum :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige præcis Miri, og det har været en dejlig jul :)

      Slet