Til jul strikkede jeg en grøn gris forklædt som hue til Zacarias. Kongegrisen endda. Komplet med krone og alting. Han er vild med Anfgry Birds, men med firkantede forestillingsverdener, vidste jeg også at det enten ville briste eller bære. Han hadede den. Han skulle under ingen omstændigheder have den på - endsige prøve den.
Siden har den udviklet sig til det ultimative stykke legetøj. Siger hans mor. Han kan tage den på, trække kanten ned over øjnene og så er hen en farlig gris. Og væk. Ingen kan finde ham. Altså indtil han ikke kan vente længere, kigger ud under kanten og bedyrer at han er jo lige her.
Storebror derimod. Han vil gerne have grøn gris på hovedet. Men grise lånes ikke ud. Altså ønskede Nicklas sig en grøn gris i fødselsdagsgave. Han har fødselsdag på søndag - fylder fjorten - og nu ligger delene klar. Uden krone, for der skal være en forskel, og Nicklas har det fint med at være en af de andre grise.
Forresten har han allerede bekendtgjort, at han vil have den på i skole.
Det er da en hue, som ikke alle andre har :-)
SvarSletLene, jeg har en fornemmelse af at det er en stor del af ønsket :)
SletMin søn ønskede sig en hue med vikingenhorn og sendte endda et link - det var den bedste fødselsdagsgave til hans 29 års fødselsdag og han beholdt den på resten af dagen til stor fortrydelse for hans far, papmor og mormor. Pøj pøj med din gris til den unge mand.
SvarSletSkøn historie Margit. Her er forældrene heldigvis helt med på spøgen :)
Slet