Jeg mødte en bi forleden i Tivoli. En af de tunge drenge. En af dem, der ikke ved, de ikke kan flyve. En humlebi.
Den havde travlt, og ænsede mig på ingen måde, mens jeg forsøgte at fange den med mit lille lommekamera, der tydeligt har begrænsninger i forhold til bevægelse.
Den fløj fra blomst til blomst i en rododrendronbusk, fyldt med pollen og uden at vide, at den tabte lige så meget støv, som den samlede op.
Det var en flittig lille fyr, og mens den summede videre, pakkede jeg kameraet væk og summede også videre i min færd rundt i haven. Knap så flittig, men i forsøget på at samle flere børn op end jeg tabte.
Min opgave var den nemmeste.
Godt fanget og de er altså sjove sådan nogle humlebier. :-D
SvarSletCatarina, jeg gad godt, den havde holdt stille lidt længere :)
Slet