Blomsterne og bierne

Jeg hader at være syg. Det er så tit det sker, og jeg ved godt det handler om at høre efter. Så jeg har siddet i et hjørne. Noget af dagen i hvert fald. Jeg har også siddet pakket ind foran computeren, for det er simpelthen for kedeligt at sidde i et hjørne. Og vi havde jo planlagt at i dag skulle jeg arbejde hjemme.

Måske bliver jeg også færdig i dag. Hvis ikke må det vente til i morgen. Jeg tvivler på at det er nogen god ide at tage på arbejde i morgen. Det falder nok ikke i god jord, hvis jeg dukker op og smitter dem alle sammen.

Også selvom jeg har glædet mig til et gensyn med Louise, der endelig er kommet tilbage fra barsel. Og at jeg har glædet mig til at lære vores nye kollega, der startede i går, bedre at kende.

Så jeg har siddet her. Sovet lidt, og manglet det varme tæppe, der lige nu mest har pudestørrelse, men som altså varmer ret godt alligevel. Blomsterne er færdige og hexipufftæppet begynder at ligne en realitet.

Jeg syer kun sammen i hjørnerne. Ikke kun fordi det originale tæppe kun er syet sammen i hjørnerne, men også fordi jeg synes det er flottest. Af flere grunde.

• Jeg kan godt lide at det er tydeligt at tæppet at lavet af enkeltstående små puder.
• Jeg har set udgaver, der er syet sammen langs alle sider - det synes jeg ikke var pænt.
• Skulle de enkelte puffs syes sammen langs alle sider kunne jeg lige så godt have strikket det hele ud i et.
• Jeg har foreløbig hverken stukket fingre eller tære gennem hullerne.
• Huller varmer som bekendt.

Jeg tror godt jeg kunne finde et par punkter mere... men det er vist vigtigere at kravle sammen i hjørnet og forsøge at blive rask...