En af de første rigtige (vist dén første) tasker jeg lavede - rigtig som i med hanke og foer - købte min mor. Senere overtog min søster og hun har siden brugt den dag ud og dag ind. Den har lige den rigtige størrelse, siger hun og den er med hende overalt.
To års daglig brug kan ses. Hjørnerne er slidte, en af knapperne er knækket, men værst er at hankene er ved at gå løs.
To års brug kan også mærkes. Nye tasker er stive og kraftig at håndtere, min søsters lille håndtaske er blød og yderst bøjelig. Ledene arbejder med hinanden og det daglige slid har blødgjort på en hyggelig måde.
Jeg har fået den med hjem, lovet at sætte hankene fast og finde en ny knap. Sy lidt rundt omkring og sætte foeret i igen, når jeg har brudt det op, for at sætte hankene fast på ny.
Men den er stadig smuk.
SvarSletDet er den Violykke, og jeg synes det er dejligt at se, at den stadig hænger fint sammen efter al den brug :)
Slet