Men, hvorfor var det egentlig vi skulle komme??

Emilie og jeg har været i Sorø i dag. Der er dejligt i Sorø, det slår mig for hver gang, hvor let det er at komme dertil og vejret har været skønt.

Vi skulle til møde på skolen. Et møde viceforstanderen insisterede på skulle finde sted, efter min kontakt omkring hjælpemidler til Emilie, da vi var til madmesse på stedet. Et møde vi i sin tid blev lovet ville finde sted for alle elever, der skal starte på skolen. Et møde vi aldrig er blevet indkaldt til, men som nu blev voldsomt aktuelt og meget, meget vigtigt. Sagde viceforstanderen.

Det var et fint møde. Vi snakkede lidt om dit og lidt om dat, og da sekretæren, der varetog mødet ikke på noget tidspunkt henledte interessen mod det meget vigtige omkring hjælpemidler og Emilies muligheder, gjorde jeg det selv. Med en oplevelse af, at så vigtigt er det så heller ikke. Men vi havde en rigtig god snak.

Jeg er ikke i tvivl om at Emilie får et fantastisk år på Sorø Husholdningsskole. Jeg er ikke i tvivl om at  det er det rigtige for hende, og at det er det rigtige valg vi har taget. Jeg ville til hver en tid anbefale skolen til andre, også selvom hun ikke er startet endnu. Men jeg er helt ærligt ikke særlig imponeret af deres logistik.

Min manglende imponering blev i sin tid grundlagt da jeg på intet tidspunkt, efter at have skrevet Emilie op og betalt temmelig mange penge i depositum, hørte noget som helst fra skolen. Ikke det mindste lille pip. Jeg endte med at ringe til skolen. To gange. Inden nogen kunne fortælle mig, at hun var optaget på skolen og depositummet var ankommet. Heller ikke derefter fik jeg nogen skriftlig besked om start.

Det kunne selvfølgelig være et slip. Jeg troede stadig på at skolen har styr på sagerne. Også selvom jeg stadig undrer mig. Det kunne have været rart med en besked om, at hun står på listen over elever til start på skolen. Det fik vi fra den efterskole vi i sin tid skrev Daniel op til. Men fred med det.

Indtil i dag. I dag mødte vi op til et møde, der fra viceforstanderens mund var afsindig vigtigt. Alligevel vidste sekretæren - som vi har mødt før - intet om hvad mødet skulle handle om, eller hvem hun skulle tale med. I kalenderen stod bare Emilie. Selvom jeg har al mulig godt tilovers for den søde sekretær, som i øvrigt kunne huske Emilie fra sidst, har jeg lidt svært ved at forstå vigtigheden, når mødeholderen ikke ved hvad mødet skal handle om...

Men der er dejligt i Sorø.