Det har været med slet skjult bæven at Emilie har gået ugen i møde. Sommerfuglene har været i frit fald og tankerne om hvorvidt evnerne rakte mange. Mest er der gruet og lagt planer om hvordan det uundgåelige kunne undgåes. Måske netop derfor var forandringen så meget større, da hun i morges var helt klar, uden nerver, vågen og parat til afgang i god tid.
De skriftlige prøver venter.
I dag læsning og retskrivning. I morgen den skriftlige fremstilling, eller det vi gamle dage kaldte stil og på onsdag matematik i både form af problemer og færdigheder.
Pludselig rykker den der sidste skoledag tættere på.
Ikke kun for Emilie.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar