torsdag den 8. maj 2014

Drengebladet


I løbet af foråret var Sille og jeg mere end en gang forbi loppemarkederne på Tap1. Den gamle tappehal på Carlsberg, der i dag danner ramme for mange forskellige events.


Drengebladet - et eventyr i sig selv...

Drengebladet - et eventyr i sig selv...

Drengebladet - et eventyr i sig selv...

Drengebladet - et eventyr i sig selv...


Der er meget at finde på de store markeder og mere end en sjov ting er kommet med hjem. Ved et af besøgene faldt jeg over en stak gamle, gamle drengeblade. Eller Drengebladet fra først i trediverne. Det er ikke et blad, jeg nogensinde før har stiftet bekendtskab med, men mens det lokkede med beskrivelser af jernbaner og modelfly, skibslanterner, rumfart og overlevelse i vildmarken slog det mig, at Nicklas ville kunne finde stor morskab i de gamle blade.

Det er blade fyldt med alt det drenge har fundet spændende og morsomt gennem tiderne. Det er blade med masser af bogstaver, fine tegninger og indhold der lokker til at gå i gang med leg og læring. Det er blade jeg slet ikke kunne holde mig fra, men fandt voldsomt interesante med deres sprødhed og tydelig brug.

Jeg købte tre med til ham, og indrømmede på stedet at sammen med den grønne hue er hans fødselsdagsgave i år noget fjollet. Om han rent faktisk har læst i dem, eller fundet dem interessante melder historien endnu ikke noget om, men om ikke andet havde Annelise en fest, da hun slog sig ned og læste de spændende beskrivelser fra tredivernes drengeland.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar